Sunday, November 11, 2012

Små ting på store pinde 3, fru Kvists (meget) forsinkede Haven


 Da jeg nu lige var i gang med at tænke på hvor vild jeg er med Haven, kom jeg i tanker om, at jeg i min Haven-periode faktisk også påbegyndte et eksemplar til mig selv. Det led en trist skæbne på bunden af en strikkekurv, men nu er det strikket færdigt og kommet til ære & værdighed.


 Garnet hedder Fonty Angora og er vist nok udgået. Det er superblødt og lækkert at have på. Til gengæld er jeg ikke vild med at strikke med den slags garn. Jeg synes altid det føles som om man får små angora-fibre i både næse og mund.

Jeg skal beklage billedkvaliteten. Farven er meget dybere i virkeligheden.

Faktaboks, fru Kvists forsinkede Haven
Model. Haven af Kim Hargreaves fra Heartfelt (links i forrige indlæg)
Garn: Fonty Angora, 144 g, strikket med dobbelt garn
Pinde: Knit Picks Pro nr.8
Ændringer: Ingen
Hot or Not: En nyklassiker, der holder

Små ting på store pinde 2, Haven, nu som cirkel


Yngsteøglen skulle selvfølgelig også ekviperes til vinterbrug. Hun fik en superlækker vinterjakke sidste år, som var rigelig, så den klarer en sæson til. Den er knaldrød, så derfor er der visse begræsninger på tilbehørets farve. Synes moderen altså. Datteren har lige valgt et par neongrønne handsker, hun er ikke så sart.

Netto havde lækker blød uld til salg. Jeg er fiberfundamentalist, men ikke garnsnob, så jeg indkøbte en lille stak råhvidt. Det er 100 % uld, og løber 95 meter på 50 gram. Det holder rigtig fint i brug og er blødt nok til at bære på huden. Det er heldigt nok, for det er blevet til en hue og en halsting (cowl?) til Yngste.


Huen er Hellas Hue fra Lene Holme Samsøes Mere Feminin strik. Det var den, jeg aldrig fik strikket på hendes kursus, fordi min bambusstrømpepind (særligt indkøbt til lejligheden) flækkede på langs. Det er et overstået kapitel nu, strømpepinde er so last year, Magic Loop styrer! Huen var lynhurtig, faktisk strikkede jeg den en søndag eftermiddag mens Yngsteøglen skrev en epistel om klassebamsens oplevelser på weekendbesøg hos os. Fin rollefordeling, og gudskelov hun er blevet stor nok til at klare den slags.


Fans vil muligvis genkende et Kim Hargreaves-design om damens hals. Der er tale om skønne Haven, som jeg har strikket i diverse udgaver til min mor, bonussvigermor, og mindst to veninder. Datteren ville dog have et rundt halstørklæde, og ikke et langt, forklarede hun. Nemt nok, jeg lavede en midlertidig opslagning ved hjælp af en hæklet luftmaskerække, strikkede tørklædet så langt som det skulle være (og det var temmelig langt, mente den unge dame) hvorefter jeg strikkede enderne sammen fra bagsiden. Superlet, og vældig praktisk med sådan et tørklæde, der altid bliver hvor det skal og aldrig bliver viklet ind i alt muligt.

Faktaboks, hue:
Model: Hellas huer fra Lene Holme Samsøes Mere Feminin Strik
Garn: Uldgarn fra Netto, 34 gram
Pinde: Knit Picks Pro nr. 7
Ændringer: Er gået en pindestørrelse ned, da damens hoved ikke helt har antaget voksendimensioner.
Hot or Not: Damen går med den, og enhver, der kender små selvbevidste piger ved hvad det betyder.

Faktaboks, Cowl:
Model. Haven af Kim Hargreaves fra Heartfelt
Garn: Uldgarn fra Netto, 152 gram
Pinde: Knit Picks Pro nr. 7
Ændringer: Har strikket enderne sammen til cowl-facon i stedet for aflangt tørklæde
Hot or Not: Se under huen.



Små ting på store pinde 1, Lamaklaphatten

Små ting på store pinde, det er hvad det er blevet til det sidste lange stykke tid. Det er fint nok for ungerne, der har fået nyt vintergear, men substandard for en der elsker pind 3,5 mest. Nå, men I bestemmer jo selv om I gider se mine værker, og jeg har faktisk et par ting på små pinde undervejs også.


Lamaklaphatten er min udgave af Jared Floods Turn A Square. Der er således ikke tale om en klaphat, og faktisk indgår der heller ikke lamauld i projektet. Sønnen har selv døbt den, og navnet skyldes, at den blev strikket mens vi for andet år i træk tilbragte efterårsferien i mine forældres sommerhus på Nordfyn. Huset ligger i et område, hvor det vist ikke er nogen overdrivelse at sige, at der er fred og ro. I hele sommerhusområdet er det faktisk umuligt at købe så meget som en ispind, noget nogle af os nyder meget. Af det begrænsede udvalg af aktiviteter, der byder sig til, ud over vandreture i den skønne natur, er lamaklapning en klar favorit.


Beskuelse af skotsk højlandskvæg er en anden favorit, men hvis man læser om højlandskvæget, får man ganske forskellige meldinger om deres temperament, så hidtil har vi ikke klappet på dem, selv om de ser superbløde ud.


Men lamaklapning, det er noget der giver ro i sjælen. Lamaerne bevæger sig med en misundelseværdig ro og overlegenhed, de er i bogstaveligste forstand meget imødekommende, lader sig allernådigst klappe, og indtil videre er ingen af os blevet spyttet på.


Forresten er det en overdrivelse at kalde vores uldne venner lamaer. Der er tale om en krydsning mellem lama og alpaca, fortalte en af ejerne os engang. Så bliver de nemlig mindre og klogere. Så ved vi det. En opløftende tanke for os, der ikke hører til de højeste.


Nå men det var huen vi kom fra.

Faktaboks:
Designer: Jared Flood
Pinde: Knit Picks Pro str.4,5
Garn: Supersoft fra Holst Garn i farverne Graphite og Peacock. I alt 32 gram, heraf mest af den grå. 
Ændringer: Ingen
Hot eller not: Hot siger knægten, let men alligevel varm, og så kan den gå under cykelhjelmen. Desuden er det sjovt at cirklen bliver til et kvadrat undervejs, ikke mindst når man er 11 år og lærer geometri.

Bemærkninger: Så vidt jeg husker er den smukke Peacock udgået. Ældste har sin helt egen cone af den, som blev indkøbt i sidste øjeblik, fordi han synes det er den smukkeste farve i verden. Han er farveblind, men kan godt se blå farver, så det er tit dem han vælger. Nu ønsker han sig et påfugleblåt halstørklæde, og hvem kan stå for det?

Så, det var da temmelig meget suppe kogt på et lillebitte projekt. Det har snart taget lige så lang tid at skrive indlægget som at strikke huen....