Nyt om hårmode

...et emne der hidtil har været noget overset her på kanalen. Fru Kvist stoler 100 % på sin frisør, og finder derfor ikke grund til at følge med på frisuremodefronten. Det må helt klart være hendes opgave. Nu er der imidlertid en god anledning til at kaste et blik på de nyeste hårtrends:

Model: yngsteøglen, 4 år.
Hårkunstner: yngsteøglen, 4 år

Kors! I det mindste nåede vi den rituelle fotografering i børnehaven inden den entreprenante unge dame greb til saksen.

Mand, hvor er jeg en heldig loppe....

...for nu at citere en af yngsteøglens yndlingsfilm.

Pyh, sikken et par uger. Der har ikke været tid til hverken blog eller strik siden hjemkomsten, så jeg har helt glemt at fortælle hvor heldig jeg er. Jeg fik endelig taget mig sammen til at invitere de nærmeste venner i anledning af et hjørne, der blev passeret i sommer. Jeg har fødselsdag midt i juli, og tro mig, det er der ikke meget ved. Alle er på ferie, og det øsregner næsten hvert eneste år, hvilket naturligvis må give anledning til diverse morsomme bemærkninger.

November, derimod, det er noget helt andet. Alle forventer, at det er mørkt og koldt, evt. vådt, ingen løfter et øjenbryn i den anledning, skøn anledning til levende lys både ude og inde, lækre simreretter og hyggelig stemning. Man kan få ændret sit navn hos en numerolog. Mon også man kan få ændret sin fødselsdag, når man nu elsker efteråret?

For nu at vende tilbage til overskriften, så var det allermest heldige selvfølgelig at vennerne kom, men udover det medbagte de også milde gaver. Ikke mindst denne:

Tænk at jeg har kunnet leve uden! "Sådan en har jeg ønsket mig i mange år" udbrød jeg begejstret. "Ja", sagde min venindes mand træt, "det har jeg sgu også".

Der var også denne:

Klasseunderholdning, but I guess you have to be a knitter. Den minder mig om et klip jeg har set med forfatteren, der redegør for folks reaktion, når hun fortæller at hun skriver knitting humour.

Der var også denne
som endda har sin egen knitalong. Jeg kendte den ikke, men der er bogstaveligt talt nye vinkler på tørklæder, og ukendte teknikker, der må afprøves i nær fremtid.

Ikke-strikkerelaterede gaver var der også: En god ven der kender min hang til kogebøger, begavede mig med en større sag om det tyske køkken. Efter sigende har han købt den for længe siden og bare ventet på en anledning. Ha!, tænkte fru Kvist. Vi plejer altid at fejre nytår sammen, og så får den ikke for lidt på gastronomien. I år skal de få knödel, og sauerkraut og kødpølsesalat, skal de! Man kan vel godt have en enkelt bakke sushi til egen forplejning, selv om man er værtinden, ikke?

Paris på drenge-måden

Så er fru Kvist landet igen efter et par hektiske dage i Paris. Turen var mest faglig: jeg var til en konference på Pasteur-Instituttet. Det foregik i fint selskab: konferencen blev åbnet af den danske sundhedsminister og afsluttet af vores medicinaldirektør. Det faglige indhold var godt, og absolut turen værd.

Vi havde også lige fået lagt en fridag ind, så vi kunne se Paris på egen hånd. "Vi" er i denne forbindelse drengene fra min afdeling, som alle tre er voksne mænd, og hvoraf de to er respektable familiefædre, samt altså fru Kvist.

Det var en meget lærerig dag. Når man er på drengetur i Paris:

• Går man ikke på museer
• Besøger man ikke Galeries Lafayette
• Drikker man ikke (ret meget) vin eller champagne
• Prøver man ikke sko
• Går man ikke på sushi-bar
• Hører man ikke opera
• Gramser man ikke på garn (obviously)
  
• Har man ikke mere med hjem end da man kom

I stedet foretager man sig følgende:

• Kører byen rundt i åben dobbeltdækkerbus (Kold fornøjelse i november. Fru Kvist var den eneste der havde vinterfrakke og strikket halstørklæde på, ha!)
• Spiser kød og kartofler i imponerende mængder flere gange om dagen
• Indtager en fransk (hvad ellers?) hotdog ved Eiffeltårnet. (Dog ikke fru Kvist, jvf. foregående punkt)
• Løber om kap op ad trapperne til Sacre Coeur. (Don´t ask)
  
• Drikker øl til alting (Dog ikke fru Kvist, godt man kan bestille vin pr. glas)
• Føler man har strakt sig virkelig langt i hensynet til den kvindelige deltager, når man uselvisk foreslår at dele en flaske vin til det ene aftensmåltid.

Om vi havde det sjovt? Absolut, men det afholder mig ikke fra at pønse på at tage d´herrer med, enkeltvis naturligvis, på en pigetur med vores kvindelige kolleger til udvalgte storbyer. Jeg er sikker på det vil udvide deres horisont ligeså meget som min er blevet udvidet i de seneste dage....

Stafet-uge

Helten i København

Fru Kvist i Paris

Bedsteforældre midlertidigt i Nyborg

Mere følger....

Ahhh, ren nydelse

Man hører ikke fru Kvist klage over efterårets komme. Faktisk er efteråret min yndlingsårstid, altså hvis jeg skal vælge, for jeg elsker årstidernes skiften, og kunne ikke trives et sted med konstant vejr. Der er ikke noget smukkere end en efterårsdag med høj klar sol og rødgyldne træer.

Lige efter min studentereksamen boede jeg et år her:

Smukke, smukke Vermont i det nordøstlige USA, hvor folk komme alle vegne fra for at se på træernes farveskift. Jeg tror det var her, min forkærlighed for efterår blev grundlagt.

Efterårets er jo også strikkeentusiastens storhedstid: det falder ganske naturligt at sætte sig tilrette med ild i pejsen, levende lys og strikketøj. Helt uden samvittighedkvaler over alt det der burde ordnes udenfor (eller i hvert fald næsten, lidt dårlig samvittighed har man vel altid).

Er det ikke også nu, de fleste strikdesignere er på banen med nyt? Og er efterårskollektionerne som regel ikke mere spændende end dem, der kommer i foråret? Se nu bare Amber, der lige er landet i dag.


Ren fryd! (Billede lånt fra hjemmesiden)

Lad mig i den forbindelse udtrykke min undren over "you´ve used"-funktionen i Ravelry. Den viser kun hvad man har strikket fra sine (mange) strikkebøger. Er der ikke mange andre gode måder at bruge sine højtelskede bøger på?Hvad med alle de gode timer der går med at kigge, nyde, planlægge....Det er da vældig god brug af bøgerne!

Om Audrey og Spindelvæv

Man kunne godt tro, ud fra overskriften, at der er kommet spindelvæv på Audrey, og det skulle ærlig talt ikke undre mig, for det er ikke meget hun er blevet luftet på det sidste. Dog var hun med på Badstuen torsdag aften, hvor der blev strikket 10 cm på et ærme, som efterfølgende blev trævlet op igen. Den skal jo strikkes grundigt, når nu garnet er halvpebret.

"Hvem taler I om?" spurgte min medbragte (småtstrikkende) søster forvirret, da Strikkeforskeren og fru Kvist med største selvfølgelighed kaldte mit strikketøj ved navn.

Aftenens indslag handlede om Spindelvæven, en garnbutik, som ligger i, tadaa, Nyborg! Jeg ser straks udflugter med efterfølgende strik og kage chez moi for mit indre øje. Indehaveren, Vibe Munck, er uddannet inden for tekstil på det nu hedengangne seminarium i Kerteminde og i gang med en suppleringsuddannelse i moderne broderi. Hun var sprudlende fuld af gode idéer. Butikkens varer er valgt ud fra to hovedkriterier: man skal kunne væve med det, og man skal ikke kunne finde det i enhver garnbutik. Der var også noget til strikkerne i form af Himalaya-garn, banangarn og de smukkeste hæklenåle og strikkepinde. (Men hvem strikker på lige pinde?).

Paradoksalt nok var en af de røde tråde i Vibes foredrag en ode til begrænsningens kunst. Den faldt på et tørt sted, for fru Kvist (og mange andre, så vidt jeg kunne se) har det med at blive grebet af stemningen. Måske skulle jeg starte på vævning, når der nu findes så meget smukt vævegarn? Og hvad med løbbinding, det ser da også sjovt ud. Man kunne jo også lave smykker, for slet ikke at tale om filtning og moderne broderi...

Der var almindelig enighed blandt tilhørerne om at papirgarn ikke behøver at blive regnet med til lageret, for det er jo ikke rigtigt garn, vel? Nej, mente en, for det har jo aldrig siddet på et dyr. Den holdning er der perspektiver i; ud fra samme argument kunne man straks stryge bomuld, hør, viscose mm. af listen over syndige indkøb - det har jo aldrig siddet på et dyr, vel? Jeg vil se lysere på mit cashmere-o-meter i fremtiden! Bare synd jeg elsker uld og alpaca højest...

Alt i alt en skøn aften med masser af inspiration, selv om det måske ikke primært var på strikkefronten. Et enkelt kit til et armbånd flettet af gummigarn (og det er altså heller ikke garn!) og kobber kom med i tasken.

Tilbage til Audrey; Monterings-yrsa har det bedst på korte visitter her hos mig, så jeg overvejer om hun virkelig behøver at sy hele 4 raglansømme i Audrey. Er raglansømme ikke skabt til at blive strikket i et? Jeg er helt klar over, at det ikke går bare at smække det hele på en rundpind. Rib strikket rundt ligner ikke rib strikket frem og tilbage her i huset. Men hvad nu hvis man på de to forreste og den ene af de bageste lukkede en ekstra maske af, og så strikkede frem og tilbage over de tre sømme, så man kun skulle sy en? Det må vist prøves....

Mærkelig, moi?

Hvad mærkeligt er der ved det? Jeg synes det lyder fedt, og er sikker på jeg kender flere, der gerne vil med!

Desuden er jeg da lidt stolt af at vi overtrumfer både nudister og astronauter.