Fra skammekrogen og direkte ind på hitlisten

- det er hvad der er sket for Pisavest 2.

Selv på en god dag er den ikke en fest at strikke - dobbelt Supersoft (eller Duo som opskriften foreskriver) på pind 3½ er hårdt for hænderne og en stensikker måde at få hul på strikkefingeren, altså højre pegefinger.


Grunden til at vesten røg i skammekrogen var, at jeg var nået næsten op til ærmerne, da jeg opdagede, at jeg havde fået rykket indtagningerne en maske i den ene side. Op med 14 cm stram rib strikket over 300 masker, og direkte i kurven med værket. Det var vist godt at det skete i sommer, hvor der ikke var ild i pejsen, for så var den nok gået op i røg.

Nu hvor den er færdig vil jeg tilgæld love, at den er alle eder og forbandelser værd! Et skønt stykke strik, som man bare flytter direkte ind i. Første gang den var med på arbejde var jeg til et Meget Vigtigt Møde med en kollega fra en anden afdeling. Pludselig kunne jeg godt se, at hun sad og kiggede på mig på en måde, der ikke bare kunne skyldes min ellers fantastisk interessante udredning af de økonomiske aspekter af ...nå, lige meget. Jeg nåede lige at overveje om jeg havde knappet min skjorte skævt inden hun udbrød "Din vest! Har du selv strikket den?" Så fik vi lige en hurtig snak om sagen. Skønt at møde en fælle blandt mugglere et helt uventet sted (mit eget kontor). Måske strikkere skulle udvikle et helt særligt håndtryk ligesom logebrødre, så vi kan kende hinanden ude i verden?

Faktaboksen
Model: Pisavest fra Designclub.dk
Størrelse: Den største, men med en strikkefasthed der muligvis er lidt til den stramme side (svært at afgøre i fast rib)
Garn: 242 g Supersoft fra Holst Garn, farve Robin´s Egg. Fantastisk farve, svær at gengive, en mellemting mellem turkis og petrol med strejf af grå og lilla. Eller noget...
Pinde: Addi Turbo 3½
Ændringer: Slidsen er lidt kortere, fordi jeg vidste at jeg ikke ville sætte en lynlås i. Jeg strikkede skuldrene sammen jvf. fru Kvists Første Lov om Montering: Sy aldrig noget, der kan strikkes. Det betød, at det eneste der skulle til, da strikkepindene havde gjort deres, var hæftning af ender.
Hot or not: Bedre end hot. En nyklassiker! Når jeg har glemt alle fortrædelighederne, kommer der muligvis en ny på pindene.

Tynd bomuld og styg banden i en god sags tjeneste

Som den kvikke læser måske vil udlede af overskriften, er Fru Kvist også gået i sving med at strikke huer til projekt "1000 huer til Cuba". Jeg kan ikke fordrage at strikke i tyndt bomuld, og huerne er noget småpilleri at sidde med, men formålet er så godt at jeg ikke kan sige nej. Hvorfor er der ikke efterspørgsel på C-PAP-veste, spørger jeg bare? Ligner det ikke grangiveligt en håndstrikket vest, den lille fyr på billedet har på?


Jeg tror nemlig på C-PAP. Yngsteøglen prøvede behandlingen som nyfødt. Ikke fordi hun var født for tidligt, men fordi hun blev taget ved kejsersnit havde hendes lunger lige brug for lidt hjælp til at folde sig helt ud. Enhver, der kender den unge dame vil vide, at hun helt fra babystadiet har været i besiddelse af et par endog yderst velfungerende lunger.

Selvfølgelig vil jeg gerne hjælpe. Indtil videre er jeg ved at have færdiggjort 5 huer, der dog stadig mangler hæftning og bånd. Jeg er sikker på vi ved fælles anstrengelser nok skal nå 1000!

Hvis du ikke har set opfordringen, og kunne tænke dig at strikke et par huer eller 10, så kan du læse om projektet her.