En aften i håndarbejdets tegn

Jeg har været med Helten til årsmøde i hans faglige selskab. Eller, det vil sige, jeg sprang alle møderne over og deltog kun i gallamiddagen. Man er vel forlystelsessyg.


Det er jo smukt af Helten at invitere mig med, når han nu ved at jeg elsker håndarbejde. Tænk at få lov til at tilbringe en hel aften i fin kjole og høje hæle sammen med mennesker, der er helt vilde med at sy. Sandelig siger jeg jer, hele aftenen gik med nørderi (okay, hvis jeg skal være helt ærlig var der også lige plads til lidt lækker mad og en hel del dans). Op ad stolper og ned ad vægge om fordele om ulemper ved at sy med forskellige slags sting, forskellige tråde og forskellige nåle. Hvornår skal man vælge hvad, og hvordan kan man med fordel kombinere forskellige teknikker? Fru Kvist kan godt kende fagnørder når hun ser dem og måske lød diskussionerne ikke så meget anderledes, end når der er møde i diverse strikkefora. Dog ville det nok have højnet min nydelse en anelse, hvis emnet for al denne syning havde været noget andet end andre menneskers syge organer....

Nu går jeg og tænker på, hvordan jeg kan sige tak for denne udsøgte aften. Der er flere muligheder.

Man kunne jo strikke ham et organsystem. Det ville da give dem noget at tale om til næste årsmøde (ikke at de ligefrem mangler emner).


Billedet er lånt her , hvor det præsenteres under overskriften "Wacky product of the week", hvilket på en eller anden måde er sært beroligende.

Jeg kunne også give ham et sæsonkort til Kulturmaskninens strikkeaftner i efteråret. Der er et rigtig spændende program, og så kan han lære det, kan han. Det er ikke sikkert jeg har tid til at deltage i næste års gallamiddag. Mon ikke jeg skal rydde op i min sokkeskuffe den dag?

Hvor skal man begynde?

- når man nu har forsømt sin blog i over en måned. Der har været blogindlæg nok, de er bare ikke kommet fra tankeplanet gennem fingrene og ud på bloggen. Nå, men Kvist og Co. skal jo forestille en strikkeblog, så måske man skulle starte med lidt strik.

Er der nogen strikkebloggere, der ikke har strikket et Camomille-sjal? Fru Kvist skal naturligvis ikke stå uden for det gode selskab, så jeg har begået to. Ikke helt med vilje, men det er jo et dejligt strikketøj til stunder, hvor man bare skal koble fra og strikke på den meditative måde, og dem har der været mange af det sidste halve år. i det omfang, der overhovedet har været plads til strik, altså.


Det startede med, at jeg ville strikke et til en venindes fødselsdag. Jeg havde valgt en rigtig lækker gråblå uld/silkeblanding, Samarkand, fra Holst Garn. Som sædvanligt havde jeg været lidt for optimistisk mht. tiden, så det var naturligvis ikke helt færdigt (som i overhovedet ikke færdigt), da fødselsdagen oprandt i foråret. For at bøde lidt på det, inviterede jeg fødselsbarnet på café. Som vi sad der over fødselsdagskage behøvede jeg bare at kaste et blik på hendes åsyn for at konstatere, at farven var helt forkert. Til hende, altså. Gad vide hvem jeg havde tænkt på, da jeg valgte farven ;-) Om igen, men denne gang i en noget mere farvestrålende turkis, Supersoft, også fra Holst. Sjalet er efterfølgende afleveret og taget godt imod. Jeg er sikker på det får et kærligt hjem. Og det gråblå? Det bor foreløbig i mit skab. Tilfældigvis har jeg lige en masse, det passer til...


Den opmærksomme læser vil bemærke, at de begge er uden kvaster. Det er endnu ikke helt afgjort, om dette er en permanent ordning. Veninden er helt sikkert kvaste-typen, Fru K. er helt sikkert ikke (af årsager, der omfatter såvel motoriske udfordringer som forkærlighed for rent, enkelt design). Til gengæld er kvasterne muligvis en så integreret del af modellen, at de ikke kan undværes.

Faktaboks:
Det gråblå:
Mønster: Helga Isagers Camomille, behøver vist ikke nærmere præsentation.
Garn: 186 g. Samarkand fra Holst Garn, striberne er lavet af hhv. en og to tråde. Blonden er med to tråde.
Pinde: 4 og 4½, Knitpicks Pro
Størrelse: 53 cm langs midtlinien inklusiv blonde. Vingefang ca. 180 cm. Sjalet har god "tørklædefacon", da der er mange udtagninger, hvilket betyder at vingefanget er bredt i forhold til sjalets dybde. Derfor er det let at drapere som på billedet her (og i bogen).
Ændringer: Juryen voterer stadig mht. kvasterne.

Det turkis:
Mønster: Helga Isagers Camomille, behøver vist ikke nærmere præsentation.
Garn: 178 g. Supersoft fra Holst Garn, striberne er lavet af hhv. en og to tråde. Blonden er med to tråde.
Pinde: 4½ og 5, Knitpicks Pro
Størrelse: Glemte at måle, men nogenlunde som ovenfor.
Ændringer: Juryen voterer stadig mht. kvasterne. Jeg gik ½ pindenummer op i forhold til det gråblå, hvilket giver lidt mere luft i de enkelttrådede striber.

Hot or not? Hot, har absolut lyst til at eksperimentere med garnkvaliteter til modellen. Er dog midlertidigt mættet af retriller efter 3 projekter i streg.

Nå, måske man også skulle tage sig sammen og opdatere projektsiden på Ravelry. Ferien er lige startet, ungerne leger med hinanden (lige nu uden hyl og skrig og gensidig forurettethed, det må man nyde mens det varer) og Helten er vist i gang med noget mandagsgastronomi, så mon ikke der kan blive lidt mere mig-tid?