Kunsten at udtænke en fødselsdagsgave

Og ja, fødselsdagen er overstået og gåden er gættet, selv om jeg i første omgang fik veninden på vildspor, idet hun troede det var noget, jeg var ved at strikke til hende. Man ser det for sig. "tænke, tænke, hvad mon det er, jeg ønsker mig, som er skriggrønt med pink blomster? Smil og vink..."

Nu må jeg da huske at få den med hjem fra Fanø.

Klar til Fanø?

Tja, ikke helt.

Brød og kager til turen er i proces, noget er færdigt, andet afventer det videre forløb i køleskabet og i skåle på køkkenbordet.
(Billedet er fra en tidligere lejlighed, rent snyd, brødet bliver først bagt i morgen, men det ser da lovende ud, ikke?)

Tandbørste, trusser og t-shirts skal hurtigt blive kylet i en taske sammen med en sovepose til camperen, det skal ikke tage lang tid.

Den sværeste beslutning, alle deltagernes hovedbrud, er dog endnu ikke truffet. Hvad skal jeg strikke på turen? (Altså ud over en hue påstrømpepind 8 på min ene workshop. Pindene måtte indkøbes specielt til lejligheden af Helten, og heldigvis har vi været sammen så længe at han selv kunne regne ud det skulle være bambus fremfor plastic). Af erfaring ved jeg, at det ikke skal være noget der skal tælles eller tænkes for meget over. Man skulle jo nødigt gå glip af noget, bare fordi man sidder der med sit "en ret, en vrang, slå om, strik drejet vrang frem til osv". Det går ikke! Min fine Liva er lige blevet færdig, måske når den endda at få knapper i, så det er faktisk min sure pligt at slå op til noget nyt, ikke? Enkelte projekter dølger sig godt nok i strikkekurven, men det er bl.a. 2 sjaler med tælletungt hulmønster og en cardigan, hvor størrelsen vist nok skal tages op til revision (og ikke til den gode side, I might add).

Nyt skal der til, og her er min shortlist:

Denne her:

Smukke Ragnhild fra Kastaniestrik. Eneste minus: så vidt jeg husker strikkes snoningen ikke efter diagram. Jeg har noget fint rødt shetlandsuld, som vil egne sig.

Lilla Vanilla fra Helga Isager i den fantastiske nye Purple Haze fra Holst Garn. Der skal godt nok slås mange masker op. Alligevel er jeg fristet, ikke mindst efter at have prøvet dette yderst vellykkede eksemplar.

Samlebånd fra Bente Geil, indkøbt sidst hun og Susanne var i Odense med deres show. Det, der taler imod den er, at jeg selv skal have fikset lidt med størrelsen, da den kun går til str. 6. Yngsteøglen er 7 og slank, så jeg satser på at jeg kan klare mig med at forlænge, men det er nok lettest at arbejde i når datteren er inden for rækkevidde. Mine farver er rød, hvid og blå, og lige til at spise.

Endelig er der Amanda fra Mere Feminin Strik. Jeg elsker snoninger! Max effekt i forhold til indsats.

Svær beslutning. Måske man skulle vinde lidt garn op og se om det fører til en afklaring.

Nå, men kom og sig hej på Fanø. Jeg er let at kende som hende, der altid glemmer at iføre sig håndstrik til strikketræf....