Orlov, uge to

Det der orlov kan man altså godt vænne sig til. I uge 2 har Helten også haft ferie, så vi har fået lidt praktiske ting fra hånden

• Malet carporten
• Kørt skrammel på lossepladsen
• Plukket jordbær til vinterforråd (hjælp, er jeg ved at blive min mor?)
• Set en familiefilm, hvilket ikke er helt let i vores familie, da ældste ikke ligefrem er den modigste filmfreak. Denne var dog et hit.

Det vigtigste er dog, at vi har set en del til Nyborg fra vandsiden:

Yes, vi er endelig kommet ud at sejle. Vejret har været skønt, bortset fra at vi kunne have brugt lidt mere vind i sejlene. Jeg kan ikke fordrage varme, overfyldte strande, men at springe i fra båden ude på vandet, det er lykken!

Helten er selvudråbt kaptajn for det gode skib, og står for maritim sprogbrug og forkromet overblik.

Ældste er førstestyrmand

og har vist sig at have flair for det.

Yngste er vel nærmest letmatros


... og tager sig af alle forefaldendene opgaver herunder at kravle ned om læ med jævne mellemrum efter drikkedunke, solcreme, madpakker og andre livsfornødenheder.

Og fru Kvist, hvad mon hun laver? (når hun nu endnu ikke har taget sig sammen til at få taget sit duelighedsbevis). Take a wild guess....

Det burde være en sømandssweater, men der er tale om en grøn Bette i dette fantastiske garn.

Orlov, status efter uge 1

Yes, så er orloven startet for en uge siden, og ifølge planen skulle mit hus nu være fuldstændigt lean, og en masse af mine næsten færdige strikkeprojekter være færdige.

Huset er langt fra blevet lean, og mht. strik har jeg faktisk strikket mere baglæns end forlæns i denne uge. (Note to self: Pebbles i indtagningsdelen på bærestykket er ikke SATC-kompatibel).

Lidt har jeg dog nået:

• Hentet lidt af 4½ års søvnunderskud (til alle, der har børn, der ikke vil sove: det er rigtigt, en dag går det over, og så opdager ens kolleger, at man hverken er tumbet eller ondskabsfuld af natur, søvnmangel kan bare gøre grimme ting ved folk. Mine kolleger er dog høflige nok til blot at konstatere, at fru Kvist er blevet "et helt andet menneske", det kan man jo så lægge i hvad man vil.
• Næsten redigeret børnehavens blad færdigt. (død over pdf).
  
• Været i Legoland inden sommerferietrængslen. Oh fryd, yngsteøglen kunne lige, med sine tyksålede teva-sandaler og store selvbevidsthed klare højdekravet til Viking River Splash. Den blev prøvet 6 gange, hvoraf hun måtte lide den tort at blive kontrolmålt de 5.
• Haft besøg af en god ven, der har skiftet fra restaurationsbranchen til indretningsbranchen, og derfor mirakuløst har en del søndage fri, og desuden nu kan sidde afslappet på terassen uden at vente at der hvert øjeblik ringer en ansat og meddeler at der ikke er mere kyllingebryst, at en kasse vinglas er forsvundet, eller at strømmen er gået til kølerummet.
• Været på tøsetur med yngsteøglen, hvor vi bl.a. købte stof til tøj til Build-a-kanin og spiste på café. Overvældet af optimisme og nattesøvn glemte jeg helt at syning ikke er en af mine spidskompetencer, som ældste engang så diplomatisk udtrykte det (da han var 4. Det tætteste han har været på at blive sat på Ebay. So far).
• Læst det meste af den Store Emil-bog for yngsteøglen. Bogen var det allerførste udstyr jeg købte, da jeg for snart mange år siden opdagede at jeg ventede ældste. Han har altid nægtet at lytte til Emil (for slet ikke at tale om at se filmene), fordi han er skrækslagen for Emils far. Jeg elsker den bog, og besluttede at yngsteøglen skulle høre den, om jeg så skulle sidde på hende imens. Heldigt nok for os begge kan hun godt lide den, og griner ind i mellem så højt, at ældste kommer luskende for at høre med.
• Set en af mine rædsler i øjnene. Ikke helt på niveau med dengang jeg af samme årsag tilbød at passe 60 kilo schæferhund alene i en weekend, men jeg var alligevel lidt sej bagefter:

Ja, jeg ved godt at han er islænder og magelig som en sofa, og ja, den opmærksomme læser vil kunne se at nogen holder ham i en snor (der hedder noget andet som jeg ikke kan huske på hestesprog), men alligevel....

Stay tuned for en færdig Pebbles, det gælder om at bevare optimismen!

Zen og kunsten at strikke et topstykke

Min strikkekurv er fuld. Om igen, mine strikkekurve er fulde! Der ligger en masse gode ting, der ikke mangler særlig meget, men hvor jeg er nået til stadier, hvor der skal måles, tælles, tages stilling. Det magter jeg bare ikke lige nu, jeg skal ha´stress af-strik. Bente Geils Topstykke er perfekt til formålet.


Når man lige har kæmpet sig igennem den berygtede pind 4, er det rent zen. Da jeg jo før har strikket en tøsetopstykke, er det lykkedes mig at aflure hvad der skal til for at det lykkes: på pind 4 er det af afgørende betydning, at man afstår fra enhvert tilløb til selvstændig tankevirksomhed! Bente Geil har skrevet NØJAGTIGT hvad man skal gøre. Det lyder sært, og det er skrevet i et knap så læsevenligt format, men det passer altså!

Farven hedder Eclipse og stammer herfra. Den er meget mørkere end den ser ud her på billedet. Jeg elsker blåt og har gjort det hele mit liv, både når det er in og når det ikke er, så mit topstykke skal selvfølgelig være blåt. Hver gang jeg poster noget blåt strik synes folk det ser koboltblåt ud, men det er det altså ikke. Hvis jeg en dag strikker noget koboltblåt skal jeg nok lade jer det vide! Jeg gik i gymnasiet i 80'erne så jeg fik en overdosis dengang, der må være andre end mig, der havde en koboltblå garderobe komplet med matchende mascara og benvarmere.

Desværre bliver der ikke så meget strik i aften. Skal lige have pakket en kuffert, da jeg skal til Bruxelles i morgen i forbindelse med en arbejdsopgave. Som følge af en kæde af uheldige begivenheder uden for min kontrol er jeg blevet udnævnt til the expert on the panel, en rolle jeg mildt sagt ikke føler mig helt klædt på til, så måske jeg liige skulle læse lidt på mit såkaldte ekspertområde. Jeg har ellers noget jeg meget hellere vil læse på i aften:

Ikke mindst efter at jeg har læst en strålende anmeldelse af værket.

Månedens gæst?

Tro mig, jeg har de bedste intentioner om at være med her i Blogland, men det kniber lidt med overskuddet for øjeblikket. Der er lys for enden af tunnelen: i sidste uge ansatte vi en ny kollega, der skal tage nogle af min opgaver, og min sommer kommer til at bestå af /fanfare/ 8 ugers forældreorlov + et par ugers ferie. Det bliver fantastisk, også selv om Helten mener jeg skal bruge et par uger til at komme til mig selv igen. Pyt med det, så er der stadig 8 skønne uger tilbage uden de store planer.

Der skal bages boller, komme legekammerater på besøg, strikkes, sejles, inviteres gæster, strikkes, læses gode bøger, slås telt op i haven, strikkes, bages snobrød og måske køres en enkelt tur mod syd eller vest og strikkes.

Det er ikke meget, der kommer af pindene her, det er ikke særligt usædvanligt. Det sære er, at der heller ikke kommer så meget nyt på. Det glæder jeg mig til at lave om på. Mit næste nye projekt bliver et voksentopstykke. Jeg trænger til lidt automatstrik, og det er topstykket, når man lige har knækket koden. Garnet er bestilt i denne fantastiske butik , og farven er en, som jeg ikke har set modellen strikket i, men som er sådan lidt tilbage til rødderne for mig.

Jeg har ikke noget at prale med, men en smule at vise frem:

Yngsteøglens fødselsdagssjal, nu så stort som det kan blive af garnet. 136 gram fra lageret. Det er ikke vasket og spændt ud på billedet, derfor den let bølgende kant. Jeg er generelt ret vild med Kauni, men papegøjegarnet er lidt for gult for mig. Desuden er den lyseblå lidt uheldig, men ungen har selv valgt og er lykkelig for resultatet.

Desuden er min Pebbles på vej.

Den haster ikke, for den kæmpebaby den er til, viste sig at have helt normal størrelse, da det kom til stykket, så det varer lidt, før han kan passe en str. 1 år. Sådan et estimat af ufødte babyers størrelse har tilsyneladende en nøjagtighed, der ligger mellem vinsmagning og astrologi, som en tidligere kollega ville have udtrykt det. Da jeg ventede ældste skønnede såvel egen læge som jordemor helt hen i vejret: lægen ramte 1300 gram forkert og måtte i følge traditionen give lagkage. Dog ikke til os, men til sit personale(!) Sommetider kunne man ønske at den slags skøn sad knap så løst, så forældre in spe slap for at bekymre sig helt så meget.

Nå, det var vist et sidespring. En anden årsag til tavsheden her på kanalen er, at fru Kvist har været på endnu en drengetur, denne gang med 6 mænd, ny rekord. Jeg fik kun taget ét billede af byen:

Temmelig uskarpt, taget gennem et vindue fra toppen af Stockholm Science City. (Resten af billederne fra turen forestiller min kollega med den fantastiske kaffeautomat, de har i Science City, og som vi har store planer om at få installeret på kontoret. Vi skal bare lige finde nogen, der vil finansiere den).

"Hvad tænkte du, da du opdagede at du var eneste kvinde i delegationen?" spurgte en af de andre deltagere. Tjah, det er jeg jo efterhånden ret vant til, så jeg er helt holdt op med at forestille mig at vi skal spise sushi, prøve sko eller høre opera efter dagens møder. Besøget var primært på Karolinska Instituttet, et helt universitet dedikeret til sundhedsvidenskab, og det var meget lærerigt. Stockholm er en smuk by. Jeg mente at have været der før, og sad hjemme et par dage inden afrejse over aftensmaden og brillerede med mine stockholmske rejseminder. Helten kiggede lettere opgivende på mig inden han udbrød "det er sgu da Oslo, du taler om", så ja, det viste sig at være min første tur til Stockholm, men bestemt ikke den sidste. Vi nåede ikke meget andet end det faglige, så næste gang må den stå på Drottningholm Slot, Vasamuseet, Skærgården og.......

Forresten: er der nogen, der skal til Isager-foredrag torsdag?

Om stress, champagne og kage med høns

Helt ærligt, hvad skal man med interesser, når man har et job, hvor man kan få lov at arbejde til midnat, og så stå op og fortsætte kl. 5.30? Heldigvis er det ikke altid sådan, men denne uge har trukket tænder ud. Ikke mindst fordi Helten har været på Sjælland og undervise i et par dage, og derefter til katastrofeøvelse på sit job. Jeg synes ellers han ligeså godt kunne træne håndtering af hverdagens små og store katastrofer herhjemme men nej, en rigtig katastrofe er en hvor man leger at en fyldt bus er kørt sammen med en kemikalietransport og faldet ud over en bro.

Nå, men selv den mest hektiske uge har en ende, og således også denne. Lørdag havde vi noget af efterslæbet fra 5-årsdagen i tirsdags, 13 mand til frokost. Den stod på Yngstøglens livret: Kage med Høns, en ret som i andre kredse går under betegnelsen tarteletter med hønsekødsfyld. Dem fik jeg ikke lige fotograferet, men blandt meget andet var der også første hold vandbakkelser fra den nye ovn.

De så nærmest ud som om nogen havde siddet på dem, men med is, jordbær og mynteblade fandt de alligevel nåde for fødselarens kristiske falkeblik.

Ungerne og jeg fik ved fælles hjælp overtalt min søster til at blive efter de andre gæster var dampet af, og så var det Helten fik den indlysende idé, at han ville lære hende at åbne champagne med sabel. En nyttig kunnen, der kan imponere i mange sammenhænge. Ja, fru Kvist kan også, det er en af to fordele ved at være gift med en, der har slået sine folder hos garderhusarerne (Den anden er, at han er fantastisk til at pudse fodtøj).

Det gik fint, desværre har jeg ikke billeder fra selve gerningøjeblikket, for det var mig, der skulle stå klar med glassene. Senere udviklede aftenen sig lidt. Ungerne havde besluttet, at vi skulle se Melodi Grand Prix, og vi voksne blev enige om, at det vist kun var til at holde ud i selskab med en Mojito. Der er vel en grund til at mynte i haven vokser helt vildt, ikke? Arbejdspres, søvnunderskud og indtagelse af mere alkohol end det ene glas rødvin, der plejer at være min ration, førte til, at jeg sammen med ungerne snorksov under det meste af den dræbende lange pointgivning, men det var det værd. Jeg tror vi skal til at gøre lidt mere i sjove drinks.

I dag har været lige sådan en doven søndag af dem jeg altid ønsker mig men aldrig holder, fordi der altid er 1000 ting man liiige bør gøre inden man sætter sig ned. Yngsteøglen fik stablet et tøsearrangement på benene med moderen og mosteren; visning af hendes nyerhvervede Mamma Mia-film. Absolut en anbefalelsesværdig måde at blive i godt humør på. Når nu fru Kvist en sjælden gang var landet i sofaen midt på dagen, det alligevel regnede, og søsteren var i huset, blev vi enige om at snuppe en til, denne gang virkelig hardcore tøsefilm

Helt klart en film, der skal ses med en søster eller en veninde. Sjovt at se, hvor inspirationen til Stolthed og Fordom kommer fra, selv om Mr. Lefroy nu ikke er nogen Mr. Darcy.

Det er længe siden har har udrettet så lidt på en søndag. Jeg har ikke engang nyt strik at vise. Godt nok har pindene været i sving hele dagen, men bare på Yngstes fødseldagssjal, som egentlig var færdigt, men godt lige kunne bruge et par ekstra striber.

Coming up: Pebbles, efter Ældste, en af hverdagens helte, fandt de forsvundne dele under hynderne i sofaen. Hvis man havde ledig kapacitet i øverste etage, kunne man jo godt overveje, hvordan de var havnet der, men tankevirksomhed er ikke en del af planen på sådan en doven søndag.

Med 180 i timen...

Desværre ikke strikkepindene, men resten af tilværelsen. På jobbet går det over stok og sten, som følge af en uheldig kæde af begivenheder er en række opgaver, der ikke burde være mine, havnet på mit bord. Heldigvis er der lys forude, vi er ved at ansætte en til at tage sig af det, men lige nu er det bare for meget. En masse rutineopgaver tager al tiden og energien fra det, der skulle være det spændende. Min kollega og jeg diskuterer, om det mest præcise billede på vores situation lige nu er en desperat padlen mod strømmen, eller en hamster i et hamsterhjul. Personligt hælder jeg nok mest til det sidste. Her er det så jeg for mit indre øre hører min kære far indskyde, at det da er klart, at vi ikke kan nå det vi skal, hvis vi bruger tid på at sidde og ævle om den slags. Den store respekt for offentligt ansatte embedsmænd M/K har aldrig plaget min far, der tilbragte hele sin karriere i det private erhvervsliv, og der havde de i hvert fald aldrig osv osv.

I stress og jag må man jo ty til afstresning med en no-brainer i glade farver. Og ikke nok med det, men glade farver fra lageret:


Det skal ikke være jammer det hele, faktisk er der jo en del at glæde sig over.

Haven, der blev totalrenoveret sidste år, er endelig blevet sådan en have hvor ting blomstrer, og hvor man kan sidde på terassen, hvis man altså ellers har tid.

Ældste har, efter målrettet indsats, omsider fået lært at binde sløjfer. Han fik et par superlækre Reebok-sko på udsalg, og det viste sig at være voldsomt motiverende. Mine damer og.... nå, nok mest damer, I give you det første hjemmebundne snørebånd:


Teenageren fylder 5 i dag og sover efter en lang og bevæget dag, eller faktisk 2 dage, for fejringen, der har det med at udvikle sig til en festival over mange dage, startede allerede i går, hvor hun var med Mormor og Morfar ude og bygge en bjørn.


Hvad ønsker man sig når man fylder 5? Det fremgår vist meget godt af billedet. Senere fik hun blandt andet en trapez, eller trampez, som hun kalder det. Forældrene bidrog desuden med en ny cykel, så hun følte sig godt forkælet. Sjalet har hun ønsket sig siden hun fandt garnet (ja, hun elsker at kigge i mit stash) som er resterne fra mit Kauni Clapotis .

I formiddag havde vi 24 unger til pizza, sandwiches, grønt og prinsesseisslot. Slottet var det eneste, vi fandt værd at gentage fra sidste års store
fødselsdagsprinsesserædselsdessertmenu.

Efterfølgende var to sæt bedsteforældre til aftensmad. Efter fødselarens ønske bestod menuen af et par pastaretter og en mandeltærte med friske jordbær, så fru Kvist er godt mør nu, men mere strik følger, samt mysteriet om den forsvundne halve Pebbles. Jeg overvejer at udsætte en findeløn.

Loppe i topstykke

Fotograf: Fru Kvist
Stylist:Yngsteøglen
Regi modvilligt udlånt af Ældste

Også det meditative tøsetopstykke er blevet færdigt. Den er et hit. Smukt og blødt garn, lækker farve, snedig pasform, yngsteøglen elsker den, strikket oppefra og ned nul montering, what´s not to love?

Opskriften, that´s what! Jeg bøjer mig i støvet for selve modellen, for det er jo nærmest magi, hvordan den firkantede halsudskæring, der er dybest fortil, pufærmerne og de virkningsfulde mønsker vokser ud af maskerne, men for pokker hvor ville jeg gerne have haft lidt mere forklaring og et par enkelte mellemregninger undervejs.

Lad mig sige det straks, jeg har ikke spottet nogen fejl i opskriften, altså udover dem, der var rettet med kuglepen. Der er bare en del man selv skal regne ud. Hvor gør man af raglanmaskerne når ærmerne er færdige, og skal man bruge drejet ret eller drejet vrang til A-stykkets udtagninger, f.eks? Det største problem har jeg dog med denne formulering:

26 m x 38 p = glatstrik.

Altså, den erfarne strikker vil jo nok før eller siden få den tanke, at det betyder

26 m x 38 p = 10 centimeter på hver led i glatstrik,

men jeg har altså et problem med det lighedstegn. Så vidt jeg husker fra matematik betyder et lighedstegn at det, der står på hver side skal være ens, eller det var måske i gamle dage, da mor var ung, som mine børn så taktfuldt udtrykker det.


Nå men summa summarum, trods mine brokkerier er jeg vild med modellen og vil også selv have en!

Faktaboksen
Model: Topstykke af Bente Geil, str. 6 år
Garn: Geilsk tynd uld, 2 nøgler
Pinde: 3½ af ukendt oprindelse
Ændringer: Ingen med vilje, bortset fra at jeg ikke talte omgange til sidst, men bare blev ved til garnet slap op.
Hot or Not? Superhot, og stor nok til at den kan vente til det bliver uldsæson igen.