Ode til Brooklyn Tweed, eller kan man blive blacklisted for at bruge blåt?

Jeg er vild med mange aspekter af Brooklyn Tweed, som jeg har fulgt i årevis, lige siden det var en strikkende enmandshær, der meget belejligt også er fotograf.

Alligevel er dette vist mit første værk derfra:

Ting som jeg elsker ved Brooklyn Tweed:

• smukke designs, som er baseret på ældgamle traditioner, men alligevel (oftest)fremstår friske og moderne
• snoninger i massevis. Så flotte, og nok den strikketeknik, der giver størst effekt med mindst indsats
• de fantastiske fotografier, som ofte minder mig om min skumle fortid i New England
• designkollektivet, så mange designere og alligevel en slags fælles linie
• garnet, eller rettere sagt, jeg er sikker på jeg ville blive vild med det, hvis jeg kunne komme i nærheden af det. Pt. beundrer jeg bare det tweedede look på afstand og glæder mig over at 2 tråde Supersoft/Højlandsgarn/Geilsk Uld nogenlunde rimer på Shelter
• AT MAN KAN KØBE MØNSTRENE ENKELTVIS

Det sidste var jeg lige nødt til at råbe, for det er da træls at skulle købe et kit i farver eller kvaliteter, man aldrig ville have valgt selv (Vivian Høxbro, jeg er vild med dine idéer, men jeg kan altså ikke lide gult), bare for at få et mønster, eller være nødt til at investere i en hel strikkebog fordi man er forelsket i en lille vest.

Det eneste, der trækker Brooklyn Tweed lidt ned i min optik, er deres hang til farverne havregrød og gråbrun (som nok hedder noget mere eksotisk i virkeligheden). Så vidt jeg kan se på de virtuelle farvekort er der mange smukke, dybe farver, og ind imellem, dukker der da også en enkelt rød trøje eller et blåt sjal op. Måske synes designerne, at finesserne fremstår bedre i "ikke-farver"?

Min udgave er blå (surprise). Ikke bare en lille smule blå, men knaldhamrendende påfugleblå. Tørklædet er til ældste og han har selv valgt farven inden den forsvandt fra Holst Garns sortiment.

Faktaboks:
Model: Dryad af Jared Flood
Garn: Supersoft fra Holst Garn i den nu udgåede Peacock,. 203 gram
Længde: ca. 180 cm
Pinde: Knitpicks Pro, dejligt spidse til snoning uden hjælpepind
Bemærkninger: Mønsteret, der for alvor fik mig i gang med KnitCompanion. Selv om jeg synes det er besværligt at sætte op, er det guld værd ved et mønster som dette, som det faktisk aldrig lykkedes mig at lære udenad.
Hot or not? Hot, overvejer et til mig selv, men på den anden side er der så mange fantastiske snoningsmønstre, så man dårligt har tid til at strikke hvert enkelt mere end én gang.

Nå, jeg troede du var holdt op med at strikke....

Tænk, det sagde søde Susanne, da vi udvekslede vores traditionelle årlige messekram og -sludder for et par uger siden i Fredericia. Susanne var som altid en del af messens lækreste stand.

Måske er det den provokation der skal til, for at jeg kommer i gang med min blog igen? 

For ja, jeg vil jo gerne være blogger, det er ikke nok at stå udenfor med næsen trykket mod vinduet. Jeg har kortvarigt forsøgt mig på Instagram, og på en måde var det en succes. Det allerførste billede jeg nogensinde lagde op, provokeret af en yngre kollega, udløste førstepræmien i en fotokonkurrence. Den prisbelønnede fotograf Fru Kvist, det lyder da godt, ikke? Det vakte i hvert fald en vis munterhed i min familie, hvor mine manglende talenter udi fotografering er legendariske og kun undergås af min fars. (Da min søster i sin tid satte studenterhuen på mit hoved præsterede han at fotodokumentere begivenheden således, at det kræver et puslespil af mindst 3 separate fotografier bare at få den svageste idé om hvad der foregår).

Men nej, selv efter denne uventede hæder, må jeg erkende, at jeg er mere til ord end til billeder.

Som det forhåbentlig fremgår af ovenstående, er jeg ikke helt holdt op med at strikke. Der er færdige værker, næsten færdige værker og værker in progress. Den opmærksomme læser vil endda kunne bemærke et par (ubehjælpsomme) hæklerier i stakken, som stammer fra en hækle-craze, der ramte det meste af familien i sommer. Helten holdt sig udenfor, den eneste for for håndarbejde han udfører er syning, og dette endda kun i arbejdstiden. Nu vi er ved ham, kan man faktisk spotte et par næsten færdige sokker i højre side. Så taler vi ikke om hvor længe, de har været næsten færdige, vel?

Hvis der overhovedet er enkelte, der stadig forvilder sig herind, er der måske nogen, der kan genkende et par af modellerne? Under alle omstændigheder vil jeg bestræbe mig på at få dem præsenteret i nær fremtid.

Over and out, skal have bikset en suppe sammen inden ungerne vender trætte og sultne hjem fra hhv. badminton og ugentligt krea-kursus på Husflidsskolen. Og det hedder den altså, selv om det lyder som noget fra Matador. Til min skuffelse har yngsteøglen endnu ikke lært at stive præstekraver. Altid noget at hun er hedning ligesom resten af familien.