Sunday, October 28, 2007

Rapport fra en hyggelig, men meget billig bytur

Lørdag var dagen, hvor jeg havde sat to veninder stævne til en bytur i Odense.

For at være ærlig har jeg aldrig regnet Odense for nogen stor shoppeby. Jeg boede i byen fra 1988 til 2000 og arbejder der stadig, endda meget tæt på centrum. Der er enkelte lyspunkter, ikke mindst en forholdsvis ny garnforretning, mere om den senere.

Til gengæld er der flotte områder og bygninger i byen. Vi startede med at gå ind igennem Eventyrhaven, som tager sig godt ud i efterårsfarver.

Selv en hedning som fru Kvist kan nyde området omkring Domkirken.
Berømte mænd kan man også møde her. Den gamle digter, som vi kalder ham her på øen:

Og en anden gammel digter

Det skulle jo ikke være historisk byvandring det hele, men heldigvis er der ikke langt fra Eventyrhaven hertil
Garnkig (og -pil) med stor iver, men helt ukarakteristisk ingen køb. Her var det så, at Fru Kvist kom i tanker om der i denne weekend både var håndarbejdsmesse og lagersalg her og der. Mænd, børn og katte var afsat til anden side, bilen parkeret lige i nærheden, så skulle vi ikke lige..? Nej, sagde den ene veninde, det skulle vi ikke. "Synes du ikke vi har garn nok?"

Garn nok? i hvert fald højest til de næste 10-15 år! Og jeg som troede jeg var trekløverets fru Snusfornuft!

Lækker frokost blev indtaget her. Således styrket begav vi os til Garnbixen, Odenses uden sammenligning fedeste garnforretning. Jeg glemte helt at tage billeder (Undskyld, Kirsten), og købte stadig ingen ting. (OK, jeg havde lige få dage før forsynet mig til Claudia, men alligevel...)

Der blev også kigget på lidt tøj, og senere landede vi hjemme hos fru Kvist. Dejlig dag, hyggelig aften, masser af snak om både det lette og det svære, men intet garnkøb. Den ene veninde købte dog lidt, og da der senere blev udvekslet forsinkede fødselsgaver var der også lidt mohair og silke-fiber involveret.

For at føje spot til skade, afslørede en rundtur i strikkeblogland at næsten alle andre har benyttet weekenden til vilde indkøb. Hvad gør man så? Støver kortet af og finder en af sine yndlingsnetgarnpushere. Nu håber jeg bare ikke, at alle I der har været der IRL har ryddet hylderne!

5 comments:

  1. Imponerende bedrift at undgå garnindkøb hos Kirsten faaaarligt sted... Nå hvilken farve skal din Claudia være i?

    Ulla, der også er gået shop amok for andres penge ;-)

    ReplyDelete
  2. Ulla, det er vist heller aldrig sket før...Kirsten var der ikke selv, hun havde en afløser der ikke selv strikker(!), så måske var det derfor vi ikke blev helt så fristet.

    Claudia bliver meleret mørk petrol. Jeg havde egentlig først købt mørk lilla, man da jeg også har fået anskaffet et mermaid-kit i lilla, syntes jeg der skulle lidt variation til.

    Skal vi se dine køb på bloggen? (jaaah).

    ReplyDelete
  3. Så endte du alligevel med at købe garn, men vel ikke så meget tilbage for jeg har været der..:o))

    ReplyDelete
  4. Så så, Jette, jeg har lige fået en mail fra Vivian om at der er noget på vej, og eftersom der er godt med porto på, er der vel næppe tale om en tom æske! Hvis du er heldig skal du få det at se på bloggen...

    ReplyDelete
  5. Har fået min pakke fra Bendix, men har kun beholdt 3 ngl, resten er til kollegaer.. Godt gået, synes jeg selv....

    ReplyDelete