Høxbro på Badstuen

I torsdags var det store strikkedag, og Vivian Høxbros strik blev præsenteret på Badstuen. Dog ikke af strikkeguruen herself, men derimod af hendes svigerdatter Lene. Vivian Høxbro var dog til stede i form af en tv-udsendelse. Hun er lige til at holde af med sin iver og smittende begejstring.

Desværre var strikkecafeens sædvanlige mødelokale booket til anden side, så vi havde lånt et andet mindre, meget mindre. Vi sad som sild i en tønde, man kunne dårligt bevæge en strikkepind uden at være bange for at ramme sidemanden.

Lene viste modeller som hun tog af og på i et forrygende tempo. Desuden havde hun prøver i form at et nøgle af hver af Høxbro-farverne. Og sikke noget garn: tweed-agtigt, smukke melerede farver og lidt tykkere end den "almindelige" skotske tweed. Jeg kunne have købt mig fattig - hvis det altså ikke lige var fordi garnet KUN sælges i kits.

Efter fremvisningen var det meningen man skulle prøve diverse modeller. Det foregik dog ikke med den vanlige entusiasme. Der var for varmt og for tæt til at tanken om at iføre sig yderligere et lag beklædning forekom rigtig tiltalende. Til gengæld fik jeg sat ansigter på et par andre bloggere - det er sjovt, men også lidt underligt når den rigtige verden falder sammen med den på bloggen....

Let´s face it - fru Kvist bliver nok aldrig en Høxbro-bærer. Garnet er fantastisk, modellerne er sjove og med mange detaljer, men de er for store, for firkantede og for voldsomme i farvesammensætningerne. En untagelse er Skyggesjalet, som jeg drømmer om, dog ikke i de Høxbroske farvekombinationer. (Og heller ikke i min egen i NZ-lammeuld, som jeg lige har besluttet må lade livet). Men hvis hun en dag begynder at sælge garnet løst, så kan vi tale om det.

Heldigvis er der da andre steder man kan få opfyldt det behov, billeder af rovet følger....