Saturday, December 15, 2007

Chok: strikkeblog, nu med strik



Så er det slut med at underholde om ungerne, med bageopskrifter, og i det det hele taget med rygsvømning, der skal dække over, at der bare ikke bliver strikket nok til at holde en strikkeblog i live. Andre kan fremvise det ene store projekt efter det andet. Fru Kvist har begået (fanfare) en hue! og ikke bare en hue, men en hue til huset mindst hoved.

Mange kender den, og nogen genkender den måske ligefrem:

Hue: Kirsebær fra Hønsefødder og Gulerødder.


Originalen har en masse forskellige funky røde farver i tweedagtig kvalitet. Den går ikke, når man er en rigtig prinsesse. Lyseblå er lige akkurat acceptabel, fordi det er Askepots farve, men rød? Niks! Farverne skal være som på billedet: mørk og lys lilla samt pink! Bare ærgerligt, at vi ikke også havde en sart lyserød på lager. Lidt glimmergarn ville heller ikke have været af vejen, synes altså modtageren.

Faktaboks

Model: Kirsebær fra Hønsefødder og gulerødder
Garn: i Alt 37 g, fordelt på ca. 50 % af den mørklilla og 25 % af hver af de andre. Garnet er en blanding: rester af det nu hedengangne Camelia fra Garnstudio i mørk lilla, Bambino fra Grønhøj Garn i lys lilla og en rest pink strømpegarn fra Hjertegarn.
Pind: lille rundpind 3½
Hot or not: Hot, synes prinsessen, der faktisk ligefrem går med den. Ville være mere hot i en anden farve, synes fru Kvist, der dog aner et gennembrud i datterens forhold til hjemmestrik, og derfor holder vejret (og de upassende kommentarer for sig selv).

4 comments:

  1. LOL det er en vaskeægte prinsesse, men hvad hun er glad og så kan det jo være, at mor må strikke andet. Måske et sjal i lyserødt glimmergarn ;-)

    ReplyDelete
  2. Godt gäet...en strikkeblog, nu med strik!

    Ja, man skal nu alligevel være glad, sälænge de blot vil have lyserødt og glimmer... Den sort periode dukker nemlig kun alt for snart op!

    Laila

    ReplyDelete
  3. Jeg sidder med lyseroede oerer ( uden glimmer ) fordi det jo ikke kun er ting jeg har lavet her og nu. Jeg har bare voldvasket noget af det og faaet taget nye billeder ;-) Paa pindene lige nu er kun et par pulsvarmerne og Designclubs sjaelevarmersjal, som jeg gav mig lov til at begynde paa iaftes, selvom pulsvarmerne ikke er helt faerdige endnu. For mange projekter ad gangen goer mig svimmel og udloeser stress ;-))
    Prinsessens hue er smart - siger en der elsker lilla, pink og lyseroedt :-)

    ReplyDelete
  4. Ulla, jeg har faktisk lovet hende et lyserødt sjal. Det er forbløffende hvad der kan rummes af selvstændige meninger og viljestyrke i en person, der kun er en meter høj...

    Laila, du har selvfølgelig ret, men hvornår er det så, de skal være blå??

    Angelika, jeg er sikker på glimmer ville klæde dig, måske kunne du starte en trend! Jeg forbeholder mig ret til at være imponeret over din produktion, selv om det hele ikke lige er kommet af pindene!

    ReplyDelete