Det blev ikke til noget med bloggen i weekenden. Begge unger blev syge, træls, især for dem, men godt vi var nået at komme hjem.
Madeira er kendt for sine smukke blomster og planter. Da fru Kvist blev haveejer for 8 år siden, kunne hun på en god dag kende forskel på en plæneklipper og en havehæk. Siden er såvel interessen som kendskabet udvidet en lille smule. I år har vi planer om at haven skal have den helt store tur, vi taler inddragelse af små entreprenørmaskiner og det hele. Gæt lige om den 6-årige glæder sig. På Madeira er der inspiration til haven:
Var det noget med et smart bed?
1000 år gamle oliventræer. Nok ikke lige til at plante om...
Madeira nationalblomst. Kan ikke lige huske hvad den hedder, men ligner den ikke en forstyrret fugl?
Der var masser af orkidéer alle steder....
....eller orkinaler, som den 3-årige kalder dem.
Jo, der var nok at se på Madeira. Klimaet var skønt, og der var ikke mange turister midt i marts. Vi var så heldige at bo på et lille, hyggeligt pensionat i den gamle bydel, men en dag kom vi forbi hotelområdet (eller måske bare et af dem?) og fik en snigende mistanke om, at øen kan være et mareridt i turistsæsonen.
Hejsa!
ReplyDeletePlanten du ikke kan huske hvad hedder - er Strelitzia
http://images.google.dk/images?hl=da&safe=off&um=1&ei=t6PySuCtCYmxsgadmIjtAQ&sa=X&oi=spell&resnum=0&ct=result&cd=1&q=strelitzia+plante&spell=1&start=0
Venlig Hilsen
Brian Hagen