Historien om et længe ventet blad

Jeg startede med at abonnere på RowanMagazine lige da det begyndte at blive allermest underligt. Det var ikke et bevidst valg, det var bare uheldig timing. Abonnementet fik ende, og efter råd fra flere strikkere besluttede jeg at det næste forsøg skulle være med Interweave Knits.

Jeg meldte mig til i efteråret 2007. Desværre var efterårsnummeret udsolgt, men mit abonnement ville starte med vinternummeret. Da alle andre havde fået deres eksemplar, skrev jeg og efterlyste mit. Øhh, ups, der var sket en fejl, vinternummeret var udsolgt, mit abonnement ville starte med forårsnummeret. Da alle andre så havde fået deres forårsnummer, skrev jeg endnu engang og efterlyste mit. Øhh, ups, der var sket en fejl, forårsnummeret var udsolgt, mit abonnement ville starte med sommernummeret. Meget Mærkeligt Firma!

Forestil jer derfor min forbløffelse, da jeg i forgårs tømte min postkasse, og fandt dette:



Er det så ventetiden værd, kunne man fristes til at spørge..

Tjahh er vist det mest korrekte svar. Der er ikke én ting jeg kunne tænke mig at strikke. De fleste modeller er enten ret ordinære, eller temmelig mærkværdige, og det hjælper heller ikke at meget er orange og lysegrønt.

Testen for mig når jeg køber ny strikkelekture (eller kogebøger, en anden passion) er, om værket indeholder den ene opskrift, der gør det hele værd. Og ja, det må jeg sige det gør:



Det eneste, der virkelig fanger mit øje. Smukt, traditionelt fair isle mønsker, og i helt fantastiske farver. Jeg kunne ikke lige forstille mig at strikke det som wrap, men mon ikke mønsteret ville gøre sig på en fiks lille cardigan?

Jeg tror jeg bliver en reborn Rowanette, når mit abonnement ophører, (eller måske før...), Når Rowan er underlige er de virkeligt underlige, men når de er gode, er de efter min mening klasser over de fleste. De mangler bare lige hende her, godt hun har fået sit eget....