Af hjertet tak..

...for opmuntring, hep, virtuelle roser og meget mere. Det lykkedes mod al forventning, og fru Kvist er ikke fri for at føle sig en lille bitte smule selvfed. Herresweater på 16 dage? Bring it on. Jeg kan næsten alting, jeg kan....måske endda gå så vidt som til at gøre nogle af mine UFOer færdige?

Vi atleter kommer ikke til vores medaljer uden omkostninger: mine håndled, underarme og albuer er mildt sagt ikke tilfredse. Det lange omgange i vrang når hele sweateren er samlet er hårde for hænderne. Så holder fru Kvist måske en strikkepause? Nix, her gør et ofte observeret fænomen sig gældende. Når de olympiske løbere (ikke sprinterne, de "rigtige" løbere, maraton og mellemdistance) kommer i mål ser man nummer to, tre og fire dejse om og få saltvand, glukosedrop , ilt, eller hvad der nu skal til. Men hvor er guldvinderen???? Nå, jo, hun spæner da lige en runde mere iført sit hjemlands vemodige flag! Således er jeg, beruset af medaljehøsten, ved at lægge sidste hånd på en mega-udgave af Swallowtail Shawl, der skal være færdigt (inklusiv vask og udspænding) til en særlig fødselsdag på lørdag.

2309 ravellere kan ikke tage fejl, eller? Jeg er lidt skuffet over sjalet, selv om jeg elsker lace. Det er kedeligt at strikke, ikke kun fordi jeg har lavet basisdelen større. Måske er det nørdet, men jeg elsker matematiske løsninger - hulmønstre, der på magisk vis glider over i andre hulmønstre, snoninger, der integreres med kanter osv. Det er der intet af her. Efter jeg havde gjort mig vældigt umage for at beregne, hvordan jeg skulle komme fra mønster 1 til 2 når jeg nu ville have et større sjal, gik det op for mig at denne øvelse var helt unødvendig. Mønster 1 går over 6 masker, mønster 2 over 10 og mønster 3 over 8. Ingen magi, når man er færdig med det ene, strikker man bare 2 pinde glat, og klonk, så begynder man på det nye mønster helt uden smukke overgange. Det er set langt mere elegant, f.eks. her

Sjalet skal nok blive OK, man skal nok være lace-entusiast for at se problemet.

Jeg vender tilbage med bedre billeder af Cobblestone, så eventuelt interesserede kan nyde synet uden at se på krummerne på mit køkkengulv og mine skæve tæer. Heraf vil det også fremgå, hvem der bliver den heldige modtager.....