Feberredning i anledning af at Ældstes skole fejrer Halloween i stor stil, hvor forældre opfordres til at bage uhyggelige kager. Ungen har for andet år i træk ytret ønske om en afrevet arm, men det ligger desværre uden for mine evner. I år var indsatsen desuden præget af at jeg kom hjem efter en lang arbejdsdag med et rigtig sent møde. Ved fælles anstrengelser blev knægten og jeg dog klar til i morgen. Sådan her gjorde vi:
- Bag en nem chokoladebradepandekage. Jeg brugte en herfra, men i en (endnu mere) snæver vending kan et par æsker kageblanding nok gøre det.
- Overtræk med chokoladeglasur
- Find et Batman-logo på nettet og klip det i et ark bagepapir (Det er nemt, logoet er i virkeligheden bare en stor oval med nogle buer og indhak i).
- Skær ud efter skabelonen med en meget skarp kniv
- Dekorer med røde M&Ms til øjne og hvid chokolade til hugtænder. Lav også lige et omvendt kors midt på, for at kamuflere, at der kom et trykmærke i glasuren under udskæringen. Anbring evt. lidt ekstra M&MS rundt omkring, så du ikke kommer til at spise resten af pakken. De smager faktisk ikke særlig godt.
- Aflevér i morgen tidlig i skolen sammen med en 7-årig Manden med Leen
Der kunne sagtens være gjort mere ud af det, men den anvendte tid taget i betragtning, er vi vist tilfredse med resultatet. Eneste utilfredse er yngsteøglen, der mener at "min storebrors liv er mere spændende end mit!". Hun skal nemlig ikke til Halloween-fest i morgen.
Punkt 5 er et hit. :o)
ReplyDeleteSer også/ikke frem til den tid, hvor det får op for mindstemanden, at han "går glip af noget" som storesøsteren oplever med skolen. Når der er 2 års forskel, hænger man jo på mange områder sammen som ærtehalm i de første år.
Muhahahaha-
ReplyDeletewauw sikke en kage... :-)
ReplyDeleteDén er godt gået, den kage der! Sejt... ;-)
ReplyDeleteMarlene
Supercool! Og, ja de smager faktisk ikke så godt - den ellers slik-syge datter har i dag afvist dem i fredagens slikskål....(rester fra kagepynten i mandags)....
ReplyDeleteDrengen med leen har vi også haft her - i præcis samme alder! Makabert synes moderen, men sønnen var glad. Le-en knækkede dog samme dag i en drabelig svinge-leg...
Knus Britt
Hehe, så først et omvendt logo og tænkte: en drøbel? er det en menneskeædende kage?
ReplyDeleteher på matriklen havde jeg totalt svedt den amerikanske skik ud, og åbnede døren for et par spøgelser....de måtte nøjes med et par rosinæsker :o(
Derefter prøvede jeg at lade som om jeg ikke hørte dørhammeren tordne, men Oskars øjenbryn røg helt op hver gang: mor? spøgser? og så ville han gerne op....
kh Linda
This comment has been removed by the author.
ReplyDeleteBettina, her i huset er det vist sundt nok for den dominerende lillesøster at skulle vente til det bliver hendes tur!
ReplyDeleteUlla, din Halloween-overraskelse fra sidste år kan jeg ikke overgå!
Tak, Anne, manden med leen var helt tilfreds.
Tak, Marlene. Ses vi på torsdag?
Tak Britt. Vi må bare erkende at 7-årige drenge elsker alt hvad der er klamt eller uhyggeligt.
Linda, en drøbel, hvorfor ikke? Min tidligere chef holdt engang et middagselskab hvor forretten var portionanrettet laksemousse udformet som ryghvirvler.
Flot kage. Jeg tror virkelig man giver sine børn noget når man giver sig tid til at lave en fantastisk kage til dem.
ReplyDelete