Monday, October 20, 2008
Husmoderhjørnet - Barbieboller
Jeg for nylig har modtaget en temmelig forbløffende kompliment (tror jeg nok) vedrørende mine husmoderlige talenter. (Til Helten: hvis du læser dette skal du bare lade som ingenting, og tørre det grin af).
Den slags labber jeg naturligvis i mig helt uden nogen form for reflektion, og iler derfor med at bringe opskriften på en pladefuld børnehaveboller, komponeret i anledning af yngsteøglens tilstundende brøddag i børnehaven.
Barbieboller:
½ l lunkent vand
25 g gær
1 lille fintrevet rødbede
1 dl grove havregryn
1 sjat yogurt (kan udelades)
1 stor tsk honning
1 spk groft havsalt
200 g. groft rugmel
Hvedemel til dejen er blød, men ikke klistret, måske 600 g.
Rør gæren ud i vandet og tilsæt resten, hvedemelet gradvist. Jeg bruger en køkkenmaskine, men dogmebagere kan bare bruge hænderne. Lad hæve til dobbelt størrelse, måske et par timer. Form til boller, ca. 24 og lad hæve til dobbelt størrelse igen, måske en time. Bages 15- 20 minutter ved 220 grader, hellere lidt for meget end for lidt. De skal være gyldenbrune og lyde hult, når man banker dem blidt på bunden.
Hvis jeg havde haft tid, ville jeg kun have brugt 10 g. gær, og så ladet dejen hæve natten over i køleskab. Det er en af de nemmeste veje tilvelsmagende brød.
Jeg glemte desværre at fotografere dejen inden bagning. Den var fuldstændig bubblegum-pink. Yngsteøglen var ellevild, det var de mest prinsesseagtige boller nogensinde, tænk hvad veninderne i børnehaven ville sige, men ældste meddelte at han i hvert ikke skulle have sådan en pinlig bolle med i madpakken. Efter bagning er de bare smukt gyldenbrune med røde pletter, til den enes lettelse og den andens ærgrelse.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
Mums, ærgeligt, at farvestoffet bliver oxideret...
ReplyDeleteDe ser sgu da også toptjekkede ud - lab du bare rosen i dig og smæk en mundbind på ham Helten.
ReplyDeleteMå prøves - yngste fylder snart 4 og hun vil sprælle af jubel over lyserøde boller.
Knus,
Britt
indtil jeg naaede frem til roedbederne i opskriften, troede jeg at det var formen/stoerrelsen der var skyld i navnet ;-)))
ReplyDeleteHvis du tænker på min kommentar, så var den bestemt en ros :) Selvfølgelig lidt sat på spidsen, men misforstå mig endelig ikke; Der er så rigeligt med brok og laveste fællesnævner-mentalitet i dagens Danmark, at jeg i den grad nyder at læse nogle hverdags solstråle stemningsbilleder.
ReplyDeleteOg så er bagning, faktisk også én af de ting jeg elsker, og også er ok god til ;)
Jeg vil bestemt overveje et sjal, ikke så ambitiøst som dit, gerne noget nemt ensfarvet noget.
Rare efteråshilsner Christine
De barbie-boller er hittet. Skidt med at farven oxiderer. Poderne har set den lyseroede dej, og det er det eneste der taeller. At smagen ogsaa er der goer det bestemt ikke vaerre haha. Proev med smoer og hindbaersyltetoej. Miams.
ReplyDeleteUlla, der er en særlig plads i mit hjerte til de naturvidenskabelige forklaringer, som straks gives videre til den 4-årige: Beklager Skat at bollerne ikke er lyserøde merel, de er desværre oxideret...
ReplyDeleteTak Britt. Husk endelig at lade hende være med til at ælte og trille, for det lyserøde er som sagt en forbigående fornøjelse.
Angelika, man mærker tydeligt du ikke har en datter i børnehavestørrelse!
Christine, det vil jeg da gerne se på din blog! Det behøver ikke at være spor avanceret for at blive flot. Jeg er meget glad for mine Kauni-sjaler, der bare er strikket ret i farveskiftegarn.
dk.lin, velkommen til. Det glæder mig du har haft fornøjelse af opskriften. Nu kan vi vil sige at den er testet, tak for hjælpen
Nej ved du nu hvad, rödBEDER i bollerne. Nå men det er osse hende Barbie!!! (*tsk..tsk..tsk..*)
ReplyDeleteForresten pröv med blåbärsaft! kan gi holdbar farve, måske!
ReplyDelete