Thursday, January 22, 2009

Vegetarisk Fiona - helligbrøde?


For første gang nogensinde er det lykkedes fru Kvist at være med på en bølge. Der er tale om Sanne B´s smukke Fiona. Et hit af mange grunde:

  • Smuk, smuk model
  • Forklaringer og beregninger holder
  • Strikket oppefra og ned
  • Minimal montering
  • Mønsteret kan købes for sig selv - man behøver ikke købe en hel bog, hvor man kun ønsker sig en enkelt model, eller et færdigt kit, hvis farverne ikke lige er i øjet, eller der er egnet garn i eget beskedne lager
  • Mønstret er en pdf-fil, så man kan komme i gang med det samme, uden at vente på posten eller lejlighed til at komme i en strikkeforretning
Ikke at jeg har undgået at pille op og bande undervejs, men det skyldtes nu Lise K og ikke Sanne B. I min iver for at komme ud over stepperne fik jeg ikke lige læst alle forklaringerne inden jeg gik i gang.

Som det muligvis fremgår af billedet, er min model ikke i hverken Tvinni eller anden tynd uld, der ellers forefindes i rigelige mængder i lageret, men derimod i Hjerte Blend. Det er der altså en forklaring på. Kjolen er til min brors datter. Min bror, der ellers normalt har en rimeligt sund dømmekraft, har giftet sig ind i en familie af uldallergikere. Blandt andre min svigerinde er ramt (så hendes obligatoriske Birch er i silke), og jeg kunne ikke lige i farten huske, om den lille tåler uld eller ikke, så for en sikkerheds skyld.

I forhold til de andre billeder jeg har set af Fiona, bliver modellen lidt mere klodset i bomulden (der altså også er lidt tykkere end Tvinni), men mon ikke det går? Yngsteøglen har set sig varm på modellen, så jeg tror også, der kommer en let, ulden model fra min hånd i nærmeste fremtid.


8 comments:

  1. Superflot! hmmm... er vist også nødt til at få købt det mønster :-)

    ReplyDelete
  2. Hæhæ, jeg plejer også at springe afsnittet med "læs opskriften igennem inden start" over. Hvem f..... gider sidde og læse når man kan strikke i stedet?
    Godt at se at det lykkes alligevel med din Fiona - jeg synes den bliver sej i bomuldsversionen også.
    Elsker at se alle de forskellige variationer den bliver lavet i.
    kh
    SanneB

    ReplyDelete
  3. Lækker lille sag også i bomuld. Jeg troede, at det kun var mænd, der ikke læste manualer :-D

    ReplyDelete
  4. Hvor ser den bare sød ud, og hvor ærgerligt at jeg ikke har små piger, for der er bare så mange søde kjoler. Og den skal da nok blive fin i bomuld også.

    ReplyDelete
  5. Jeg synes din Fiona ser rigtig sød ud i bomuld, og en lækker farve du har valgt. Jeg skal også i gang med Fiona i str. 6 år, men er også nødt til at vælge andet garn. Den skal kunne vaskes i maskine:-)

    ReplyDelete
  6. Den kan da fint gå an i bomuld også - den bliver elsket er jeg sikker på.
    Knus,
    Britt

    ReplyDelete
  7. Hæ-hæ...ja, der var for en gang skyld også en bølge, jeg nåede ;o)

    Hjerte Blend er bare suverænt til børnetøj og det er herlige farver, du har valgt.

    KH Tina

    ReplyDelete
  8. Tak, fru Rønne. Det kan bestemt anbefales!

    Sanne, er det ikke meget at forlange, at man både skal sætte sig ind i selve mønstret, udtagningerne og hulmønstret? Det er jo hele 3 ting:-) Jeg er glad for din positive holdning - ville være ked af at blive udelukket fra din shop. Jeg skal nemlig have lavet en tøse-granite.

    Ulla, jeg kommer fra en familie med stolte traditioner i den retning, både for mænd og kvinder. Og for mig handler det altså ikke om, at jeg hellere vil prøve mig frem - problemet er, at jeg vil i gang NU!

    Tak Jette. Jeg kan se dit problem. Du må glæde dig til en dag at blive mormor!

    Irene, efter jeg selv har fået børn er maskinvaskbarhed et vigtigt kriterium, men hvis man har en nyere vaskemaskine med koldt uldprogram kan den klare det meste. Hanne Falkenberg maskinvasker alle sine trøjer.

    Tak Britt, jeg håber. Niecen på 1½ er ikke ret vild med sin faster, og sætter i et højlydt brøl hver gang jeg kommer i nærheden, men måske kjolen kan forbedre mit image i babykredse.

    Tak, Tina, jeg undrer mig bare over hvordan der sneget sig orange garn ind i mit lager. Det begræfter bare min teori om at lageret styres af kræfter jeg ikke behersker.

    ReplyDelete