Feriestrik

Lidt er det da blevet til i ferien. Flyveturen var lang, men heldigvis var der ingen sikkerhedvagter, der beslaglagde mine pinde. På vanlig Kvist-vis er en masse godt i gang og intet færdigt (måske har jeg taget skade, min arbejdsplads har mottoet "aldrig færdig, altid på vej") men det er jo processen, der tæller, ikke?

Denne behøver vist ikke nærmere præsentation:

Skønt design, temmelig alternativt formuleret opskrift. Den er til Yngsteøglen, og hun spørger til den dagligt, så der er et vist håb om at hun kommer til at gå i den. Jeg har besluttet, at den ikke er kedelig at strikke, den er meditativ!

Dette er noget så usædvanligt som fru Kvist på forkant:


Jeg var som før nævnt godt i gang med dette sjal til en afgående kollega. Min fornemmelse sagde mig, at det ikke var det helt rigtige til hende. Efter at have kigget dybt ind i min sorte sjæl og være nået frem til, at fornemmelsen er reel nok og ikke (kun) skyldes, at sjalet vil passe perfekt til et par støvler jeg købte på udsalg, besluttede jeg at lave noget andet til hende. Så fik jeg lige Designer Knitting ind af døren, og der var et fint lille tørklæde, som tilfældigvis lige kan strikkes af noget støvet mørklilla Kid Opal fra lageret. Det er lige ud af landevejen, så let at jeg ind imellem kommer til at strikke forkert fordi jeg bliver lidt for kæk med hensyn til hvad jeg kan lave samtidig med (se MASH, supervisere matematik, læse en historie højt osv.). Det er færdigt lige om lidt. Sagde hun beslutsomt.

Endelig er der en Pebbles.

Også jeg er hurtigt blevet Sanne B-fan. Trøjen er til en lille, eller rettere temmelig stor dreng, der ventes til verden i maj. Jeg satser på anvendelse i efteråret, da jeg ikke gider strikke sommertøj i bomuld. Den er i Supersoft, som jeg elsker, og opskriften er herfra. Jeg har allerede købt garn til en til yngste. Hun har selv valgt farven, helt ukarakteristisk skal den være turkis.