Helt ærligt, hvad skal man med interesser, når man har et job, hvor man kan få lov at arbejde til midnat, og så stå op og fortsætte kl. 5.30? Heldigvis er det ikke altid sådan, men denne uge har trukket tænder ud. Ikke mindst fordi Helten har været på Sjælland og undervise i et par dage, og derefter til katastrofeøvelse på sit job. Jeg synes ellers han ligeså godt kunne træne håndtering af hverdagens små og store katastrofer herhjemme men nej, en rigtig katastrofe er en hvor man leger at en fyldt bus er kørt sammen med en kemikalietransport og faldet ud over en bro.
Nå, men selv den mest hektiske uge har en ende, og således også denne. Lørdag havde vi noget af efterslæbet fra 5-årsdagen i tirsdags, 13 mand til frokost. Den stod på Yngstøglens livret: Kage med Høns, en ret som i andre kredse går under betegnelsen tarteletter med hønsekødsfyld. Dem fik jeg ikke lige fotograferet, men blandt meget andet var der også første hold vandbakkelser fra den nye ovn.
De så nærmest ud som om nogen havde siddet på dem, men med is, jordbær og mynteblade fandt de alligevel nåde for fødselarens kristiske falkeblik.
Ungerne og jeg fik ved fælles hjælp overtalt min søster til at blive efter de andre gæster var dampet af, og så var det Helten fik den indlysende idé, at han ville lære hende at åbne champagne med sabel. En nyttig kunnen, der kan imponere i mange sammenhænge. Ja, fru Kvist kan også, det er en af to fordele ved at være gift med en, der har slået sine folder hos garderhusarerne (Den anden er, at han er fantastisk til at pudse fodtøj).
Det gik fint, desværre har jeg ikke billeder fra selve gerningøjeblikket, for det var mig, der skulle stå klar med glassene. Senere udviklede aftenen sig lidt. Ungerne havde besluttet, at vi skulle se Melodi Grand Prix, og vi voksne blev enige om, at det vist kun var til at holde ud i selskab med en Mojito. Der er vel en grund til at mynte i haven vokser helt vildt, ikke? Arbejdspres, søvnunderskud og indtagelse af mere alkohol end det ene glas rødvin, der plejer at være min ration, førte til, at jeg sammen med ungerne snorksov under det meste af den dræbende lange pointgivning, men det var det værd. Jeg tror vi skal til at gøre lidt mere i sjove drinks.
I dag har været lige sådan en doven søndag af dem jeg altid ønsker mig men aldrig holder, fordi der altid er 1000 ting man liiige bør gøre inden man sætter sig ned. Yngsteøglen fik stablet et tøsearrangement på benene med moderen og mosteren; visning af hendes nyerhvervede Mamma Mia-film. Absolut en anbefalelsesværdig måde at blive i godt humør på. Når nu fru Kvist en sjælden gang var landet i sofaen midt på dagen, det alligevel regnede, og søsteren var i huset, blev vi enige om at snuppe en til, denne gang virkelig hardcore tøsefilm
Helt klart en film, der skal ses med en søster eller en veninde. Sjovt at se, hvor inspirationen til Stolthed og Fordom kommer fra, selv om Mr. Lefroy nu ikke er nogen Mr. Darcy.
Det er længe siden har har udrettet så lidt på en søndag. Jeg har ikke engang nyt strik at vise. Godt nok har pindene været i sving hele dagen, men bare på Yngstes fødseldagssjal, som egentlig var færdigt, men godt lige kunne bruge et par ekstra striber.
Coming up: Pebbles, efter Ældste, en af hverdagens helte, fandt de forsvundne dele under hynderne i sofaen. Hvis man havde ledig kapacitet i øverste etage, kunne man jo godt overveje, hvordan de var havnet der, men tankevirksomhed er ikke en del af planen på sådan en doven søndag.
Sunday, May 17, 2009
Tuesday, May 12, 2009
Med 180 i timen...
Desværre ikke strikkepindene, men resten af tilværelsen. På jobbet går det over stok og sten, som følge af en uheldig kæde af begivenheder er en række opgaver, der ikke burde være mine, havnet på mit bord. Heldigvis er der lys forude, vi er ved at ansætte en til at tage sig af det, men lige nu er det bare for meget. En masse rutineopgaver tager al tiden og energien fra det, der skulle være det spændende. Min kollega og jeg diskuterer, om det mest præcise billede på vores situation lige nu er en desperat padlen mod strømmen, eller en hamster i et hamsterhjul. Personligt hælder jeg nok mest til det sidste. Her er det så jeg for mit indre øre hører min kære far indskyde, at det da er klart, at vi ikke kan nå det vi skal, hvis vi bruger tid på at sidde og ævle om den slags. Den store respekt for offentligt ansatte embedsmænd M/K har aldrig plaget min far, der tilbragte hele sin karriere i det private erhvervsliv, og der havde de i hvert fald aldrig osv osv.
I stress og jag må man jo ty til afstresning med en no-brainer i glade farver. Og ikke nok med det, men glade farver fra lageret:
Det skal ikke være jammer det hele, faktisk er der jo en del at glæde sig over.
Haven, der blev totalrenoveret sidste år, er endelig blevet sådan en have hvor ting blomstrer, og hvor man kan sidde på terassen, hvis man altså ellers har tid.
Ældste har, efter målrettet indsats, omsider fået lært at binde sløjfer. Han fik et par superlækre Reebok-sko på udsalg, og det viste sig at være voldsomt motiverende. Mine damer og.... nå, nok mest damer, I give you det første hjemmebundne snørebånd:
Teenageren fylder 5 i dag og sover efter en lang og bevæget dag, eller faktisk 2 dage, for fejringen, der har det med at udvikle sig til en festival over mange dage, startede allerede i går, hvor hun var med Mormor og Morfar ude og bygge en bjørn.
Hvad ønsker man sig når man fylder 5? Det fremgår vist meget godt af billedet. Senere fik hun blandt andet en trapez, eller trampez, som hun kalder det. Forældrene bidrog desuden med en ny cykel, så hun følte sig godt forkælet. Sjalet har hun ønsket sig siden hun fandt garnet (ja, hun elsker at kigge i mit stash) som er resterne fra mit Kauni Clapotis .
I formiddag havde vi 24 unger til pizza, sandwiches, grønt og prinsesseisslot. Slottet var det eneste, vi fandt værd at gentage fra sidste års store
fødselsdagsprinsesserædselsdessertmenu.
Efterfølgende var to sæt bedsteforældre til aftensmad. Efter fødselarens ønske bestod menuen af et par pastaretter og en mandeltærte med friske jordbær, så fru Kvist er godt mør nu, men mere strik følger, samt mysteriet om den forsvundne halve Pebbles. Jeg overvejer at udsætte en findeløn.
I stress og jag må man jo ty til afstresning med en no-brainer i glade farver. Og ikke nok med det, men glade farver fra lageret:
Det skal ikke være jammer det hele, faktisk er der jo en del at glæde sig over.
Haven, der blev totalrenoveret sidste år, er endelig blevet sådan en have hvor ting blomstrer, og hvor man kan sidde på terassen, hvis man altså ellers har tid.
Ældste har, efter målrettet indsats, omsider fået lært at binde sløjfer. Han fik et par superlækre Reebok-sko på udsalg, og det viste sig at være voldsomt motiverende. Mine damer og.... nå, nok mest damer, I give you det første hjemmebundne snørebånd:
Teenageren fylder 5 i dag og sover efter en lang og bevæget dag, eller faktisk 2 dage, for fejringen, der har det med at udvikle sig til en festival over mange dage, startede allerede i går, hvor hun var med Mormor og Morfar ude og bygge en bjørn.
Hvad ønsker man sig når man fylder 5? Det fremgår vist meget godt af billedet. Senere fik hun blandt andet en trapez, eller trampez, som hun kalder det. Forældrene bidrog desuden med en ny cykel, så hun følte sig godt forkælet. Sjalet har hun ønsket sig siden hun fandt garnet (ja, hun elsker at kigge i mit stash) som er resterne fra mit Kauni Clapotis .
I formiddag havde vi 24 unger til pizza, sandwiches, grønt og prinsesseisslot. Slottet var det eneste, vi fandt værd at gentage fra sidste års store
fødselsdagsprinsesserædselsdessertmenu.
Efterfølgende var to sæt bedsteforældre til aftensmad. Efter fødselarens ønske bestod menuen af et par pastaretter og en mandeltærte med friske jordbær, så fru Kvist er godt mør nu, men mere strik følger, samt mysteriet om den forsvundne halve Pebbles. Jeg overvejer at udsætte en findeløn.
Subscribe to:
Posts (Atom)