Med 180 i timen...

Desværre ikke strikkepindene, men resten af tilværelsen. På jobbet går det over stok og sten, som følge af en uheldig kæde af begivenheder er en række opgaver, der ikke burde være mine, havnet på mit bord. Heldigvis er der lys forude, vi er ved at ansætte en til at tage sig af det, men lige nu er det bare for meget. En masse rutineopgaver tager al tiden og energien fra det, der skulle være det spændende. Min kollega og jeg diskuterer, om det mest præcise billede på vores situation lige nu er en desperat padlen mod strømmen, eller en hamster i et hamsterhjul. Personligt hælder jeg nok mest til det sidste. Her er det så jeg for mit indre øre hører min kære far indskyde, at det da er klart, at vi ikke kan nå det vi skal, hvis vi bruger tid på at sidde og ævle om den slags. Den store respekt for offentligt ansatte embedsmænd M/K har aldrig plaget min far, der tilbragte hele sin karriere i det private erhvervsliv, og der havde de i hvert fald aldrig osv osv.

I stress og jag må man jo ty til afstresning med en no-brainer i glade farver. Og ikke nok med det, men glade farver fra lageret:


Det skal ikke være jammer det hele, faktisk er der jo en del at glæde sig over.

Haven, der blev totalrenoveret sidste år, er endelig blevet sådan en have hvor ting blomstrer, og hvor man kan sidde på terassen, hvis man altså ellers har tid.

Ældste har, efter målrettet indsats, omsider fået lært at binde sløjfer. Han fik et par superlækre Reebok-sko på udsalg, og det viste sig at være voldsomt motiverende. Mine damer og.... nå, nok mest damer, I give you det første hjemmebundne snørebånd:


Teenageren fylder 5 i dag og sover efter en lang og bevæget dag, eller faktisk 2 dage, for fejringen, der har det med at udvikle sig til en festival over mange dage, startede allerede i går, hvor hun var med Mormor og Morfar ude og bygge en bjørn.


Hvad ønsker man sig når man fylder 5? Det fremgår vist meget godt af billedet. Senere fik hun blandt andet en trapez, eller trampez, som hun kalder det. Forældrene bidrog desuden med en ny cykel, så hun følte sig godt forkælet. Sjalet har hun ønsket sig siden hun fandt garnet (ja, hun elsker at kigge i mit stash) som er resterne fra mit Kauni Clapotis .

I formiddag havde vi 24 unger til pizza, sandwiches, grønt og prinsesseisslot. Slottet var det eneste, vi fandt værd at gentage fra sidste års store
fødselsdagsprinsesserædselsdessertmenu.

Efterfølgende var to sæt bedsteforældre til aftensmad. Efter fødselarens ønske bestod menuen af et par pastaretter og en mandeltærte med friske jordbær, så fru Kvist er godt mør nu, men mere strik følger, samt mysteriet om den forsvundne halve Pebbles. Jeg overvejer at udsætte en findeløn.