Orlov, status efter uge 1

Yes, så er orloven startet for en uge siden, og ifølge planen skulle mit hus nu være fuldstændigt lean, og en masse af mine næsten færdige strikkeprojekter være færdige.

Huset er langt fra blevet lean, og mht. strik har jeg faktisk strikket mere baglæns end forlæns i denne uge. (Note to self: Pebbles i indtagningsdelen på bærestykket er ikke SATC-kompatibel).

Lidt har jeg dog nået:

• Hentet lidt af 4½ års søvnunderskud (til alle, der har børn, der ikke vil sove: det er rigtigt, en dag går det over, og så opdager ens kolleger, at man hverken er tumbet eller ondskabsfuld af natur, søvnmangel kan bare gøre grimme ting ved folk. Mine kolleger er dog høflige nok til blot at konstatere, at fru Kvist er blevet "et helt andet menneske", det kan man jo så lægge i hvad man vil.
• Næsten redigeret børnehavens blad færdigt. (død over pdf).
  
• Været i Legoland inden sommerferietrængslen. Oh fryd, yngsteøglen kunne lige, med sine tyksålede teva-sandaler og store selvbevidsthed klare højdekravet til Viking River Splash. Den blev prøvet 6 gange, hvoraf hun måtte lide den tort at blive kontrolmålt de 5.
• Haft besøg af en god ven, der har skiftet fra restaurationsbranchen til indretningsbranchen, og derfor mirakuløst har en del søndage fri, og desuden nu kan sidde afslappet på terassen uden at vente at der hvert øjeblik ringer en ansat og meddeler at der ikke er mere kyllingebryst, at en kasse vinglas er forsvundet, eller at strømmen er gået til kølerummet.
• Været på tøsetur med yngsteøglen, hvor vi bl.a. købte stof til tøj til Build-a-kanin og spiste på café. Overvældet af optimisme og nattesøvn glemte jeg helt at syning ikke er en af mine spidskompetencer, som ældste engang så diplomatisk udtrykte det (da han var 4. Det tætteste han har været på at blive sat på Ebay. So far).
• Læst det meste af den Store Emil-bog for yngsteøglen. Bogen var det allerførste udstyr jeg købte, da jeg for snart mange år siden opdagede at jeg ventede ældste. Han har altid nægtet at lytte til Emil (for slet ikke at tale om at se filmene), fordi han er skrækslagen for Emils far. Jeg elsker den bog, og besluttede at yngsteøglen skulle høre den, om jeg så skulle sidde på hende imens. Heldigt nok for os begge kan hun godt lide den, og griner ind i mellem så højt, at ældste kommer luskende for at høre med.
• Set en af mine rædsler i øjnene. Ikke helt på niveau med dengang jeg af samme årsag tilbød at passe 60 kilo schæferhund alene i en weekend, men jeg var alligevel lidt sej bagefter:

Ja, jeg ved godt at han er islænder og magelig som en sofa, og ja, den opmærksomme læser vil kunne se at nogen holder ham i en snor (der hedder noget andet som jeg ikke kan huske på hestesprog), men alligevel....

Stay tuned for en færdig Pebbles, det gælder om at bevare optimismen!