Mange af min veninder elsker håndstrik. Nogle af dem strikker selv. Som Debbie Stoller (of Stitch and Bitch fame) en gang påpegede, er de gode at forære strik til, fordi de forstår at værdsætte indsatsen. Veninden som har fået dette sjal
strikker lidt, men er i virkeligheden mest til keramik. Hun laver så flotte ting, at de fortjener en post i sig selv, for jeg er så heldig at modtage nogle af hendes værker ind i mellem. Som fritidskunsthåndværker har hun et nært forhold til former, farver og håndlavede ting. Derfor opbevares hendes håndstrikkede gaver i form at sjaler og tørklæder som en hel udstilling i hendes stue. Hun har en reol i mørkt træ, og det ser virkelig flot ud.
Min seneste tilføjelse til hendes samling er et Ishbel-sjal. Skønt mønster, lunhurtigt lært, men med god effekt. Størrelsen må nærmest betegnes som medium; jeg startede med det glatte stykke i den lille størrelse pga. tidspres, men da jeg kom i gang med hulmøntret gik det så stærkt, at jeg besluttede mig for at opgradere til den store størrelse.
Garnet er Lucca, som jeg elsker til sjaler og tørklæder for dets blødhed, men som jeg af samme årsag aldrig ville strikke en sweater af. Hele sjalet blev færdigt på 7 dage i en uge hvor jeg ikke havde specielt meget strikketid, så det kan anbefales som et lille, hurtigt projekt. I virkeligheden er det måske mere et tørklæde end et sjal, for man starter i nakken og tager hele 6 masker ud for hver 2 pinde, så resultatet bliver ganske bredt og ikke så dybt.
Faktaboks
Mønster: Ishbel fra Ysolda Teague
Størrelse: Medium, forstået som det glatte stykke i small og det mønstrede i large
Garn: Lucca Supersoft Merino, 119 g.
Pinde: Addi Turbo 4,5
Hot or Not? Hot, jeg vil også have et!
No comments:
Post a Comment