Det sidste fra stakken

...af færdige projekter er dette sjal

Velvilligt modelleret af yngsteøglen, der elsker at blive fotograferet, og som nogle gange poserer så inderligt, at det er svært at få naturlige billeder ud af det. Det er dog lettere, når hun har ryggen til.

Sjalet er fra Arnica, og egentlig beregnet til Moskusuld, men mønstret har været trykt i Hendes Verden for et par år siden, og da var Heltens mor (ikke at forveksle med min bonussvigermor) så venlig at klippe det ud og forære mig det. Det er lidt sjovt for en nogenlunde garvet strikker at læse optakten til mønstret, for det er beskrevet, som om det er supervanskeligt. Der opfordres til optegning af mønster, til prøvestrik af de første 30 pinde mm. I praksis er sjalet hverken lettere eller sværere end ethvert andet med fast hulmønster over 8 masker og 8 pinde. Det eneste svære er, at mønsteret kun er vist for den ene halvdel, så skal man selv spejle det omkring midteraksen. Der skulle jeg lige holde tungen lige i munden, men som ved de fleste regelmæssige lace-mønstre, bliver det meget lettere når man har strikket en rapport eller to og kan se sig ud af det. Det er strikket fra nakken og ned, så man starter med en enkelt rapport i hver side.


Faktaboks
Mønster: Eva-sjal fra Arnica
Størrelse: Nåede ikke at måle, men middelstort sjal.
Garn: Kauni, 8/2, 90 % uld, 10 % acryl, ca. 135 g. (heraf ca. 25 % til kant, hvilket ville have været rart at vide fra starten, så man ved hvor stort man kan tillade sig at strikke selve sjalet når man skal have garn nok til kanten)
Pinde: Addi Turbo 4,5
Hot or not: Min mor, som fik det til sin fødselsdag, blev glad for det, og jeg har allerede et nyt på pindene, så ret hot. Vil dog muligvis strikke en alternativ flæse næste gang.
Ny teknik: Påstrikning af kant. Supersmart synes jeg, især efter at have syet 3 meter blonde på det lyse sjal. Ikke spor vanskeligt, og fiks detalje at kanten i spidsen bliver strikket med vendestrik, så den ikke kommer til at trække.