Efterårsmoden, kort

Der bliver strik, de damer, masser af strik! Hos Prada er selv håndtaskerne strikkede:

Kønne? tjaeh, døm selv....

Der bliver bunker af strikkede veste, jakker, cardigans, tørklæder. Til gengæld bliver der ikke særlig mange farver. Sort, grå, og camel, det er hvad efteråret byder på.

Før nogen begynder at undre sig over, hvorfor Fru Kvist pludselig føler sig foranlediget (for slet ikke at tale om kvalificeret) til at udtale sig om mode, skal jeg oplyse, at jeg har været på en efterårstur til Milano. Og ikke bare en mini-ferie, men en mini-ferie uden dem her,

der for første gang i vores 9-årige karriere som børnefamilie, var sat i kennel hos mormor og morfar, mens Helten og jeg drog afsted. Da vi først havde vænnet os til tanken, var det fint. Vi var ikke kommet primært for at se på tøj, men mode fylder rigtig meget i bybilledet. "Milano Loves Fashion" råbte plakater overalt, og det tror jeg på. Annette Danielsens fantastiske Hvirvelstrøm, komplet med kiler og det hele, kunne beses i flere udgaver, så enten har Annette været forud for sin tid, eller også er der nogle designere, der læser danske strikkebøger.

Ellers gik dagene med at traske rundt i centrum og se på kirker, kunst og design samt bylivet i almindelighed, og så ellers finde små hyggelige steder, hvor man kunne få en god kop kaffe, eller nyde lidt italiensk mad. Det lykkedes os at finde den hyggeligste lille nyåbnede vinbar, hvor man udover ædle dråber (og hylestærk lakridssnaps) for næsten inden penge kunne indtage et fantastisk udvalg af delikatesser i form af pølser, skinker, oste, polenta, desserter og meget andet lækkert. Anden gang vi var der, aftenen inden vi skulle hjem, insisterede ejeren endda på at forære os en flaske rødvin fra sin svigerfars vingård.

Der var flere højdepunkter: Da Vincis Den sidste Nadver (som man skal bestille tid i forvejen til at komme ind og se) var et af dem, og en operaaften i La Scala var afgjort et andet. Billederne derfra blev ikke gode, men mon ikke man kan fornemme, at det er en opera fra før verden gik af lave: rødt fløjl, hvidt træværk, gulddekorationer i forbløffende mængder og enorme krystallysekroner.

Det er sådan en rigtig film-opera, hvor man næsten kan fornemme hvordan der i gamle dage blev smedet rænker, af såvel storpolitisk som amourøs art. Den gang da højdepunktet af dristighed var en blottet ankel eller et koket blik over en vifte. Operaen var Donizettis "Kærlighedseliksiren", der med et udtryk fra min hverdag handler om placebo-effekten som middel til at sikre, at vor helt får heltinden til sidst. Som en interessant kontrast til de gamle elegante omgivelser, var scenografien ganske moderne. Hen over scenen kørte såvel heltinden på knallert (ikke Vespa, så sofistikeret var hun ikke), skurken i lastbil som helten i traktor. Det var ikke en af de operaer, der kalder på de helt store følelser (læs: en tudeopera), men flot og stemningsfuldt alligevel.

Strik blev det kun til i flyveren frem og tilbage, så jeg kan føje til statistikken, at strikkepinden (rundpind, addi turbo i metal) gik glat igennem sikkerhedskontrollen både i København og i Milano.

Coming up: Pisavest 2 og blå Kiwi. Det kniber med strikketiden pt. og den mørkeblå Kiwi er svær at se i kunstigt lys, men før eller siden må det vel lykkes.

Forsinket fotodokumentation

Jeg har tidligere pralet af min svigermor-Pisa, men svigermoderen blev så begejstret for den, at hun stak af med den før den havde fået hæftet ender, var blevet vasket eller for den sags skyld fotograferet. Nu har damen indvilliget i en foto-session, og de klæder da hinanden, ikke? Så venter vi lige lidt med at komme nærmere ind på min egen Pisa, der er i skammekrogen efter jeg blev nødt til at pille 14 cm stramt strikket rib over 300 masker op og strikke dem en gang til. Heldigvis kan jeg mærke at jeg har fået blod på tanden igen, så mon ikke den snart bliver færdig?

Det er lige før ryggen er det flotteste på vesten:


Faktaboks:
Model: Pisa fra Designclub.dk
Str. M/L
Garn: Supersoft fra Holst Garn, farve Venetian, 252 g efter vask (jep, nåede lige at tage hul på det 6. nøgle)
Pinde: Addi Turbo 3½
Ændringer: Jeg lavede ærmegabene lidt større, da modtageren har problemer med en arm, der hæver.
Hot or not? Very hot! Desuden var det en god byttehandel: jeg skulle strikke Pisa og min svigermor strikkede drømmesjalet til mig.

Pigen med den blå kiwi....

vil gerne, med vanlig forsinkelse, sige tak til alle for en rigtig hyggelig Strikkefestival 2010. Der er ingen billeder, det medbragte kamera så aldrig dagens lys, men andre var mindre forsømmelige.
Pige og pige, det er måske så meget sagt. "Det her kommer til at ligne et teenageværelse" sagde min room mate, da vi indtog vores hm...minimalistiske værelse på vandrehjemmet i Næstved (Godt nok længe siden jeg sidst har sovet i en køjeseng). Vi fik da også spredt tøj og andre ejendele ud over værelset, men teenage-illusionen holdt kun indtil man kom til at kigge ud på badeværelset, hvor der stod ikke bare én, men to bøtter med anti-rynkedagcreme. Den 8-årige plejer at udtale at "min mor er en dame af passende vægt og i sin bedst alder". Det vil jeg forsøge at holde fast i.

Det var en dejlig weekend. Færre planlagte aktiviteter og tilbud end på de tidligere festivaller, men så meget desto mere tid til at snakke og strikke. Vores konferencerum var temmelig spektakulært. Vandrehjemmet var indtil 2004 kloster, men ikke af den middelalderlige slags. Det er bygget i 1976, men stadig med fantastiske marmorgulve (meget populære blandt patchwork-folket, oplyste vores værtinde) og religiøs dekor. Hele den ene væg var en stor glasmosaik af Jesus på vej mod korsfæstelsen.

(Foto lånt fra Vandrehjemmets hjemmeside)

Desværre viste den korsfæstede frelser (andre kvaliteter ufortalt) sig ikke som den ideelle knitting companion. Det flotte, kulørte glas slugte en masse lys og fordrejede farverne på det lækre garn, der var til salg på festivallen.

Apropos garnsalg, så var der en oplagt fordel ved de katolske omgivelser. Tænk, der var indbyggede skriftestole! Hvor smart, at man straks kan få lettet sin samvittighed, hvis man har formøblet hele sin formue på garn. Jeg hører René fra 'Allo 'Allo for mig: "Say ten Hail Marys, you stupid woman". Så er den klaret! Måske flere strikkebutikker skulle overveje konceptet og se deres omsætning skyde i vejret. Idéen er hermed givet videre, you can thank me later.

Jeg fik ikke købt garn, men blev skrevet op til et farvekort fra Slavi, så mon ikke det retter sig? Jeg skal have afprøvet Cascade. Der var den mest fantastiske farve, blå, naturligvis. Og en lilla, og en brun og en.... Til gengæld købte jeg et ældre Rowan Magazine. Nr. 34, helt præcist, jeg tænkte det var passende, om fru Kvist ejede den originale Birch-opskrift. Ikke at jeg nogensinde har strikket mine Brich-sjaler efter den, jeg er diagrammofil og slet ikke til skrevne instrukser. Min room mate lagde hårdt ud, og havde handlet noget yderst lækkert uld til egen ten, inden vi havde været der i fem minutter, så en kort overgang var jeg bange for, om bilen ville være for lille til hjemturen. Fru Kvist er den stolte ejer af en Toyota-kald-den-ikke-en-konebil-Aygo, den første bil jeg har haft, der lige kan ryge i opvaskemaskinen, men absolut ikke egnet til sværtransporter. Det endte dog med at vores samlede indkøb fyldte langt mindre en halvdelen af mit mikroskopiske bagagerum.

Det er ikke blevet til meget strik siden. Jeg har været halvsent hjemme, haft mange andre ting for, og den mørkeblå Supersoft i farven Eclipse (en af mine absolutte favoritter) er ikke særlig velegnet til at strikke uden dagslys. Den kommende uge bliver en god strikkeuge: Annette Danielsen kommer og præsenterer sin nye bog på Kulturmaskinen. Ses vi?