Polkagris, smølf og is på molen

- det er vist sådan man bedst beskriver stemningen i mit nye Bredbånd. Den har været færdigstrikket et par uger, men det tog så lige 14 dage at få monteret knapper og syet ærmerne sammen. Det sidste burde slet ikke være nødvendigt: ifølge opskriften skal ærmerne strikkes rundt, så det eneste der skal syes er et lille hul under hvert ærme. I modsætning til Bente kan jeg bare ikke strikke lige så jævnt på fire pinde som på to. Der er en grund til at hun kan leve at at strikke mens fru Kvist må slå sig til tåls med at være en luset amatør, som Egon Olsen ville have sagt. Nå, men hvad kan man sige om Bredbåndet? (Bonusinfo: titlen blev opfundet af min tidligere kollega og IT-haj Mette, da Bente til en Store Strikkeaften på Kulturmaskinen efterlyste gode forslag).

 

Finurlig konstruktion, Typisk Geilsk. Man starter med båndet og strikker videre i alle retninger, inden man til sidst strikker en lang hestetømmekant rundt om hele herligheden. Sjov at strikke og aldrig kedelig, selv om vi taler pind 2½ og 3. Striberne bidrager også til følelsen af fremdrift. Det var mit første forsøg med Geilsk bomuld og uld. Det er rart at strikke med, og bliver pænt jævnt, men det slår ikke den Geilske uld. Dog er jeg så vild med den røde farve, at jeg overvejer et langt tørklæde som i Sex and the City. Garnet er nemlig superblødt og lækkert at have på. Jeg var lidt bekymret for de hvide striber undervejs da jeg vaskede værket. Skyllevandet blev meget rødt, men det endte lykkeligt og uden afsmitning.

Faktaboks
Model: Bredbånd af Bente Geil
Garn: Geilsk Bomuld og uld, ca. 150 gram hver af den røde og den råhvide samt 50 gram af den blå.
Pinde: Addi Turbo 2½ og 3
Størrelse: M, (men den næste bliver nok lidt større)
Ændringer: Jeg strikkede den 4 striber ekstra i længden. Jeg strikker altid hestetømmekant på de korteste strømpepinde jeg har, så kan man skubbe maskerne på pinden i stedet for at flytte dem frem og tilbage .

Hot or not? Absolut hot. Det kan ikke udelukkes jeg strikker en mere til mig selv, måske tone-i-tone striber, og så en kontrastfarve til båndet. Desuden skylder jeg jo yngsteøglen, da jeg på skammeligste vist kastede mig over det Samlebåndskit, jeg egentlige have købt til hende, da jeg fik opskriften fra Bente. Det var vist en aften, og jeg skulle i gang LIGE NU. Så må man jo tage hvad man har, om man så skal stjæle fra sit eget hårdtprøvede barn.

Endnu en gang må jeg konstatere at Det Virkelig Liv står i vejen for alle de strikkeprojekter, man nærmest er NØDT til at starte på. The Bird Collection er lige landet. Jeg er sikker på noget skal på pindene, når jeg lige får fordøjet alt det jordfarvede og lyserøde. Jeg kan sige helt sikkert, at det ikke er de farver, man vil få at se her. En Paneldebat må man vel også deltage i? Den ligner noget som er sjovt at strikke. Fru K skulle jo forestille at være gået ned i arbejdstid, men pt. må jeg konstatere, at der vist nærmere bliver sparet op til lidt ekstra ferie, end der bliver holdt kortere arbejdsdage.