I småtingsafdelingen

Som tidligere nævnt går det ikke for godt med strikningen lige pt. Sådan et jobskifte fylder, især når man starter på det ene mens man forsøger at afslutte det andet pænt. Godt det er slut på fredag. Så er det, man kan ty til babytøj, hurtige resulater, det er noget vi kan lide! Også jeg har anskafftet All you Knit Is Love (og efterfølgeren Knit for Your Kid). Jeg er faldet for den lille vest med perlemønster, den er superenkel og rigtig sød når den kommer på. Den kan også få ærmer, bare ikke når den bliver strikket i sidste sekund.

Faktaboksen:
Model: Vest med perlemønster fra Susie Haumanns All You Knit is Love
Str. 12-18 måneder
Materiale: 48 g. Supersoft i farven Clementine
Pinde: Knit Pick Pro nr. 3
Hot or Not? Yndig model, dejligt meditativ at strikke. Yngsteøglen ønsker sig en, og den kan vel ikke være så svær at skalere?

Og nej, jævnfør mine tidligere betragtninger over farven orange, det er ikke en hadegave. Den er kærligt ment og beregnet til en lille pige i en familie, der bevæger langt mere i den gyldne ende af farveskalaen end jeg gør. Jeg har også strikket en rød i Sannes smukke Luxusgarn, men den glemte jeg at fotografere, før den blev overrakt til min kollega. Heldigvis har jeg lige i går modtaget en MMS, hvor det yndige 4 uger gamle barn optræder i vesten (der nærmest er en kjole lige nu) til sin oldemors runde fødselsdag. Jeg tror den er godkendt. I hvert fald blev moderen så begejstret ved overrækkelsen, at hun gav fru K en kæmpekrammer, uden at bemærke, at jeg var i færd med at hælde te op. Det kan være farligt, sådan noget strikkeri.

Nu  vi er ved babystrik, er der en anden ting jeg heller ikke har fået vist frem, selv om det er længe siden den blev færdig og afleveret. Vest med snoning fra samme bog, strikket i bløde Coast fra Holst Garn.

 Moderen elsker lilla og datteren er for lille til at protestere, så farvevalget var let nok.

Faktaboksen:
Model: Vest med Snoninger fra Susie Haumanns All You Knit is Love
Str. 6-12 måneder (Så vidt jeg husker, det er lidt tid siden)

Materiale: 56 g. Coast i farven Wisteria strikket dobbelt
Pinde: Knit Pick Pro nr. 4
Hot or Not? Jeg elsker stort set alt hvad der har snoninger, og vil helt sikkert strikke flere. Desuden mener sønnen, at mønsteret må kunne overføres til et påfugleblåt halstørklæde.

Over and out, ungerne siger vi skal se håndboldfinale. Hvis sandheden skal frem er Fru Kvist ikke synderligt interesseret (selv om jeg ønsker "vores drenge" alt det bedste), men hvem siger nej til lidt uforstyrret strikketid, kun afbrudt af de to små selvbestaltede håndboldeksperters kommentarer og gode råd til spillerne?

Kvist & Co proudly present...

the next generation...

Det er, efter et par forsøg, lykkedes mig at få Yngsteøglen til at falde i gryden som barn. Det er ikke kun min fortjeneste, søde Ghita, der holder hyggelige strikkecafeer i Nyborg har også sin del af æren. Det er bare så hyggeligt at være 8 år og strikke med en masse damer, der synes man er sød & dygtig, samtidig med at der er disket op med diverse lækkerier. Desuden har hun fået øjnene op for et par norske herrer, der synger meget grimt (jf. DR´s Juleshow), men strikker sjove ting. Ved fælles anstrengelser er vi ved at fabrikere en Arne & Carlos-dukke. Fru Kvist strikker dukken, og datterbarnet leverer noget tøj. Til de særligt interesserede kan jeg oplyse, at et tørklæde i papegøjefarvet Kauni aktuelt er på pindene. Dukken entrer verden iført røde trusser og et multifarvet tørklæde. Det er da en start.

Her er Damens første værk: stribede pulsvarmere  med pynteknapper. Strikket i en rest Karisma fra Garnstudio og på pind 4 (pinde af ukendt mærke, men de er pink med gule ænder på enderne, indkøbt på et venindebesøg i Randers. Man skal aldrig gå ned på udstyret.)

Om hun er stolt? Det kan I bande på, men ikke helt så stolt som moderen...

Hun som bør elskes...

...sådan oversatte min excentriske latinlærer navnet Amanda. I dette tilfælde forekommer det mig helt passende, og i hvert fald mere romantisk end "hun som man omgående flytter ind i". Begge titler passer  imidlertid til Amanda fra Lene Holme Samsøes Mere Feminin Strik. Hun er et hit, og min eneste anke er, at ærmerne er lige det korteste. Juryen voterer stadig om hvorvidt jeg skal lære at leve med det, eller klippe ribkanterne af og strikke nogle lidt længere på den anden led. Min mor har gjort opmærksom på en tredje mulighed, hendes arme er nemlig kortere end mine. Hvis jeg kender hende ret, har hun allerede gjort plads i skabet, måske ved siden af et andet fejlskud, hun også scorede. Jeg tror dog hun bliver her i huset, Amanda, altså, ikke min mor.

Den har været færdig et godt stykke tid, men fotosessionen lod vente lidt på sig. Den var let nok at strikke, selv om jeg godt kan tilslutte mig hylekoret om den omfattende montering. Hvis jeg strikker en mere (under mit evige motto: ville den ikke være smuk i blå?) vil jeg strikke ryg og ærmer ud i et, tror jeg. På den anden side har jeg efter mange års kamp endelig lært at sy madrassting uden de trækker, og så går sidesømme faktisk let. "Det der," fastslog Helten aldeles uimponeret, da jeg pralede af min nye kunnen, "det kunne jeg da have lært dig. Det var sådan man syede en lever sammen i gamle dage". Så ved I det, hvis I en dag får brug for at montere en lever.

Det var også trøjen, der omsider fik mig til at lære hvordan man strikker snoninger uden hjælpepind. Som med de fleste andre strikketeknikker, er det nemt og selvindlysende hvordan man gør, når man lige har fanget det. Teknikken har sparet mig vældig meget tid. Her tænker jeg ikke kun på tid sparet ved at man ikke skal flytte masker over på hjælpepinden, men i lige så høj grad på al den tid jeg ikke længere skal bruge på at kravle rundt på alle fire under diverse møbler, eller i bunden af biler, tog og fly for at lede efter min vildfarne snoningspind. Tak, Kirsten.

 Jeg har foretaget nogle ændringer i forhold til opskriften. Det er fordelen ved at være lidt langsom i optrækket, man kan nå at høste andres erfaringer. Anne syntes ærmerne var for brede, så efter hendes råd er de strikket smallere. En anden skrev at halsen var lidt løs, hvilket man også kan få en mistanke om efter at have set billedet i bogen, så jeg har strikket den lidt mindre. Desuden kunne jeg selv regne ud at længden var lidt uheldig til mig, så jeg har strikket en mønsterrapport ekstra. Desværre blev jeg ikke ramt af samme klarsyn med hensyn til ærmerne før jeg var færdig. Resultatet er blevet en fin cardigan, der er rustik og har mønster over det hele, uden den på nogen måde er 80'eragtigt firkantet.

Faktaboksen:
Model: Amanda af Lene Holme Samsøe
Størrelse: L, men med en strikkefasthed i underkanten så i virkeligheden mellem M og L.
Garn: Supersoft fra Holst Garn i farven Silver Grey, 465 gram
Pinde: Knit Pics Pro nr. 4,5 og 5
Ny teknik: snoning uden hjælpepind, helt sikkert kommet for at blive.
Ændringer: Længere i livet, smallere ærmer, mindre halsudskæring, se overfor.
Hot or not? Hot, ingen yderligere kommentarer.