Hun som bør elskes...

...sådan oversatte min excentriske latinlærer navnet Amanda. I dette tilfælde forekommer det mig helt passende, og i hvert fald mere romantisk end "hun som man omgående flytter ind i". Begge titler passer  imidlertid til Amanda fra Lene Holme Samsøes Mere Feminin Strik. Hun er et hit, og min eneste anke er, at ærmerne er lige det korteste. Juryen voterer stadig om hvorvidt jeg skal lære at leve med det, eller klippe ribkanterne af og strikke nogle lidt længere på den anden led. Min mor har gjort opmærksom på en tredje mulighed, hendes arme er nemlig kortere end mine. Hvis jeg kender hende ret, har hun allerede gjort plads i skabet, måske ved siden af et andet fejlskud, hun også scorede. Jeg tror dog hun bliver her i huset, Amanda, altså, ikke min mor.

Den har været færdig et godt stykke tid, men fotosessionen lod vente lidt på sig. Den var let nok at strikke, selv om jeg godt kan tilslutte mig hylekoret om den omfattende montering. Hvis jeg strikker en mere (under mit evige motto: ville den ikke være smuk i blå?) vil jeg strikke ryg og ærmer ud i et, tror jeg. På den anden side har jeg efter mange års kamp endelig lært at sy madrassting uden de trækker, og så går sidesømme faktisk let. "Det der," fastslog Helten aldeles uimponeret, da jeg pralede af min nye kunnen, "det kunne jeg da have lært dig. Det var sådan man syede en lever sammen i gamle dage". Så ved I det, hvis I en dag får brug for at montere en lever.

Det var også trøjen, der omsider fik mig til at lære hvordan man strikker snoninger uden hjælpepind. Som med de fleste andre strikketeknikker, er det nemt og selvindlysende hvordan man gør, når man lige har fanget det. Teknikken har sparet mig vældig meget tid. Her tænker jeg ikke kun på tid sparet ved at man ikke skal flytte masker over på hjælpepinden, men i lige så høj grad på al den tid jeg ikke længere skal bruge på at kravle rundt på alle fire under diverse møbler, eller i bunden af biler, tog og fly for at lede efter min vildfarne snoningspind. Tak, Kirsten.

 Jeg har foretaget nogle ændringer i forhold til opskriften. Det er fordelen ved at være lidt langsom i optrækket, man kan nå at høste andres erfaringer. Anne syntes ærmerne var for brede, så efter hendes råd er de strikket smallere. En anden skrev at halsen var lidt løs, hvilket man også kan få en mistanke om efter at have set billedet i bogen, så jeg har strikket den lidt mindre. Desuden kunne jeg selv regne ud at længden var lidt uheldig til mig, så jeg har strikket en mønsterrapport ekstra. Desværre blev jeg ikke ramt af samme klarsyn med hensyn til ærmerne før jeg var færdig. Resultatet er blevet en fin cardigan, der er rustik og har mønster over det hele, uden den på nogen måde er 80'eragtigt firkantet.

Faktaboksen:
Model: Amanda af Lene Holme Samsøe
Størrelse: L, men med en strikkefasthed i underkanten så i virkeligheden mellem M og L.
Garn: Supersoft fra Holst Garn i farven Silver Grey, 465 gram
Pinde: Knit Pics Pro nr. 4,5 og 5
Ny teknik: snoning uden hjælpepind, helt sikkert kommet for at blive.
Ændringer: Længere i livet, smallere ærmer, mindre halsudskæring, se overfor.
Hot or not? Hot, ingen yderligere kommentarer.