...sådan oversatte min excentriske latinlærer navnet Amanda. I dette tilfælde forekommer det mig helt passende, og i hvert fald mere romantisk end "hun som man omgående flytter ind i". Begge titler passer imidlertid til Amanda fra Lene Holme Samsøes Mere Feminin Strik. Hun er et hit, og min eneste anke er, at ærmerne er lige det korteste. Juryen voterer stadig om hvorvidt jeg skal lære at leve med det, eller klippe ribkanterne af og strikke nogle lidt længere på den anden led. Min mor har gjort opmærksom på en tredje mulighed, hendes arme er nemlig kortere end mine. Hvis jeg kender hende ret, har hun allerede gjort plads i skabet, måske ved siden af et andet fejlskud, hun også scorede. Jeg tror dog hun bliver her i huset, Amanda, altså, ikke min mor.
Den har været færdig et godt stykke tid, men fotosessionen lod vente lidt på sig. Den var let nok at strikke, selv om jeg godt kan tilslutte mig hylekoret om den omfattende montering. Hvis jeg strikker en mere (under mit evige motto: ville den ikke være smuk i blå?) vil jeg strikke ryg og ærmer ud i et, tror jeg. På den anden side har jeg efter mange års kamp endelig lært at sy madrassting uden de trækker, og så går sidesømme faktisk let. "Det der," fastslog Helten aldeles uimponeret, da jeg pralede af min nye kunnen, "det kunne jeg da have lært dig. Det var sådan man syede en lever sammen i gamle dage". Så ved I det, hvis I en dag får brug for at montere en lever.
Det var også trøjen, der omsider fik mig til at lære hvordan man strikker snoninger uden hjælpepind. Som med de fleste andre strikketeknikker, er det nemt og selvindlysende hvordan man gør, når man lige har fanget det. Teknikken har sparet mig vældig meget tid. Her tænker jeg ikke kun på tid sparet ved at man ikke skal flytte masker over på hjælpepinden, men i lige så høj grad på al den tid jeg ikke længere skal bruge på at kravle rundt på alle fire under diverse møbler, eller i bunden af biler, tog og fly for at lede efter min vildfarne snoningspind. Tak, Kirsten.
Jeg har foretaget nogle ændringer i forhold til opskriften. Det er fordelen ved at være lidt langsom i optrækket, man kan nå at høste andres erfaringer. Anne syntes ærmerne var for brede, så efter hendes råd er de strikket smallere. En anden skrev at halsen var lidt løs, hvilket man også kan få en mistanke om efter at have set billedet i bogen, så jeg har strikket den lidt mindre. Desuden kunne jeg selv regne ud at længden var lidt uheldig til mig, så jeg har strikket en mønsterrapport ekstra. Desværre blev jeg ikke ramt af samme klarsyn med hensyn til ærmerne før jeg var færdig. Resultatet er blevet en fin cardigan, der er rustik og har mønster over det hele, uden den på nogen måde er 80'eragtigt firkantet.
Faktaboksen:
Model: Amanda af Lene Holme Samsøe
Størrelse: L, men med en strikkefasthed i underkanten så i virkeligheden mellem M og L.
Garn: Supersoft fra Holst Garn i farven Silver Grey, 465 gram
Pinde: Knit Pics Pro nr. 4,5 og 5
Ny teknik: snoning uden hjælpepind, helt sikkert kommet for at blive.
Ændringer: Længere i livet, smallere ærmer, mindre halsudskæring, se overfor.
Hot or not? Hot, ingen yderligere kommentarer.
Hvor er den flot! Jeg har selv sukket efter at strikke samme model, men både montering og snoningshelvede har afholdt mig. Jeg bliver nødt til snart at samle mod sammen og gå igang, for jeg vil elske at have en ligeså flot bluse som den du her har strikket. Den klæder dig flot, faconen er ikke spor 80'er :) God søndag :)
ReplyDeleteHold da helt k... hvor er den flot!!! Ellers er mine arme måske kortere...:o)
ReplyDeleteOg godt nytår.
Hvor skønt at se så flot en udgave af den model, der står næst på min to-do-liste. Tak for kigget og alle de gode fif, der fulgte med.
ReplyDeletePernille, den er det hele værd. Jeg elsker at strikke snoninger, og uden hjælpepind går det pænt hurtigt. Desuden er det jo på p. 5, så man kan se fremskridt hver gang man har fat i det. Med andre ord, bare gå i gang. Og velkommen til, forresten. Jeg kendte ikke din blog, men det gør jeg nu.
ReplyDeleteTak, Jette og godt nytår til dig også. Vi må snart finde en strikkeevent så vi kan ses. Ellers må vi jo selv opfinde en;-)
ReplyDeleteTak Lene og rigtig god fornøjelse!
ReplyDeleteDen er da superfed! Må vist hellere komme igang med min igen, når det nu er et år siden jeg startede. (Den er forresten blå......)
ReplyDeleteDen er smuk og fortjener virkelig at blive elsket :-)
ReplyDeleteTak for forklaringen om hvordan man syr en lever sammen. Det her internet er fantastisk. Der er slet ingen grænser for hvad man kan lære, og man kan aldrig blive for klog ;-)
Den er superflot. Du skulle næsten en tur til Kerteminde. Snoning uden hjælpepind er genialt.
ReplyDeleteNøj altså, hvor er den bare vildt flot og klædelig og smuk!
ReplyDeleteJeg ville ikke tøve, men gribe saksen, trække vejret dybt og så sørge for, at alt ved den trøje var som jeg ville have det! :)
Uha, den er lækker. Den kunne godt komme på mine pinde. Superflot.
ReplyDeleteFantastisk!! Den er i den grad en trøje man flytter lige ind i! Well done.
ReplyDeleteMen hvis du bliver solidt træt af ærmelængden, så kan du gøre som Karen foreslår og klippe ribben af og strikke en ny, der er lidt længere. Trøjen kan fint bære en længere ærmerib.
Til gengæld kan man se dine meget smukke armbånd med den ærmelængde, den har nu.
Knus,
Britt
Christine, den vil jeg glæde mig til at se. Blåt garn og snoninger, en vinderkombi!
ReplyDeleteTak, Angelika. du har ret med hensyn til internettet. Jeg er dog ikke helt sikker på hvor anvendeligt netop dette tip er i praksis....
ReplyDeleteTak, Ulla. Ja, men min Amanda er altså fra Nyborg, og det passer ikke med versefødderne.
ReplyDeleteTak, Karen. Jeg tror det ender med jeg følger dit råd. Jeg er ikke så god til at lære at leve med småting, der irriterer...
ReplyDeleteTak, Susanne. Det er nu også en temmelig lækker samling modeller du har gang i lige for tiden, har jeg set.
ReplyDeleteTak Britt. Armbåndene er i virkeligheden en halskæde, så den kan sagtens komme til ære og værdighed selv om ærmerne bliver samme længde som mine arme.
ReplyDeleteHej fald lige over din blog, fed blog og masser dejlig strik. Den er super flot din trøje.
ReplyDeleteHåber for dig at du beholder den om du lever med ærmerne eller laver dem om. Den er lækker.
ReplyDeletemy page; cordyceps
Hi therе, Υou hаve done а great job.
ReplyDeleteI will dеfinіtelу digg іt and persοnally геcommend to my
fгiends. Ӏ am suгe they'll be benefited from this site.
My weblog näsplastik
Hі therе! ӏ know this іs kind of off topic but I was wоndeгіng if you kneω wherе I could get а саptcha plugin for
ReplyDeletemу comment form? I'm using the same blog platform as yours and I'm havіng trouble fіnding
оne? Thanks a lot!
my website; rhinoplasty