Eller hvad man nu skal kalde sit velmente, omend spage forsøg på at vende tilbage til Blogland efter mere end ½ års pause. Ikke overraskende er der en del blåt blandt de færdige projekter (og UFOerne, men det er en anden snak). Der er også gråt, grønt og lilla. med lidt held bliver det hele præsenteret efterhånden.
Mit fravær skyldes egentligt bare at hverdagen har fyldt lidt rigeligt det sidste halve år. Jeg har forsøgt at følge mine yndlingsblogs, men har læst lidt i bunker, så jeg har ikke rigtig fåetudtrykt beundring for de mange færdige værker, ønsket tillykke med fødselsdage, nye jobs, boliger eller børns studenterhuer, og det er jeg ked af. Jeg har nemlig savnet Blogland, og det fællesskab der er omkring kreative sysler. At nogle af fællesskaberne så efterhånden også bliver til venskaber, der trives IRL er jo en ekstra bonus. MEN Blogland er jo summen af alle inputs, så mon ikke fru K. skulle tage sig sammen og bidrage lidt til fællesskabet?
Mit første produkt er en lille bolero til Yngsteøglen, som havde brug for lidt varme til at akkompagnere sin fine kjole til kusinens konfirmationsfest i foråret. Jeg har ikke tidligere gjort det i boleroer, men det er faktisk en fin ting, fiks og noget mere praktisk end et sjal til en aktiv 9-årig, idet den bliver siddende hvor den skal, også under vild tummel.
Modellen hedder Cornwall Park Shrug, kommer helt fra New Zealand, men landede på Østfyn med et par klik. Den er nem at strikke, det mest bemærkelsesværdige ved processen er faktisk, at den udgør mit første forsøg på at anvende KnitCompanion. Jeg tilslutter mig koret af begejstrede fans, selv om jeg syntes det var besværligt og ikke særlig intuitivt at sætte op. Til gengæld er det supersmart når man er i gang, ikke mindst på en model som denne, hvor hulmønsteret er forskudt i højden mellem krop og ærmer. Siden er KnitCompanion i øvrigt blevet opdateret, så det så vidt jeg kan se er lettere at lege med. Slut med små papirlapper og magnetbånd på trykte mønstre! En anden fan har skrevet en mere udførlig beskrivelse her.
Faktaboksen
Model: Cornwall Park Shrug af Kelly Brooker
Garn: Samarkand fra Holst Garn i farven Lapis, bare 51 gram
Pinde: Knit Picks Pro, 3,5 og 3,75, så vidt jeg husker
Ændringer: Ærmerne er, på modtagers opfordring, strikket længere, hvilket jeg synes klæder modellen.
Hot or Not: Hot som i både sød og praktisk. Jeg elsker hulmønster, og hvis man synes det bliver lidt for yndigt, kan den sagtens bruges med et par jeans til hverdag.
Så, nu er jeg da i gang. Så er kunsten bare at blive ved! Tænk hvis man nu også fik opdateret sin Ravelryside...
Velkommen tilbage, dejligt at høre fra dig igen, du har været savnet. Godt at du nu er tilbage.
ReplyDeleteBoleroen er bedårende, og du har ret i, at den sidder meget bedre til sådan en størrelse end et sjal gør.
Meget forsinket tak, Susanne. Både for velkomsten og for kommentarerne til værket.
DeleteGodt at have dig tilbage :-) glæder mig til at se hvad der er røget af pindene i den sidste tid.
ReplyDeleteBoleroen er rigtig sød og klæder hende så fint!
Meget forsinket tak, Lykke. Jeg har ikke haft nær så god grund som du til at være fraværende. Kæmpestort tillykke!!
DeleteVelkommen tilbage. Du har udtrykt meget fint det vi alle gaar og kaemper med: en hverdag der fylder meget og en blog der bliver nedprioriteret selvom tankerne og idéerne svaever rundt om den. For mit vedkommende bliver det til mange tanker og gode intentioner, men det har stor tendens til at blive ved det. Hvis nogen kunne finde en smart idé til at faa doegnets timer til at fordobles er jeg helt klart aftager hehe.
ReplyDeleteFed idé med en bolero til en aktiv pige.
Det der Knitcompanion maa jeg kigge lidt paa (men det bliver en anden dag).
Forsinket tak, Lin. Jeg synes ikke Knit Companion er intuitivt, men med hjælp fra diverse videoer går det, og når et mønster først er lagt ind, er det helt genialt.
Delete