Jeg har altid strikket mest for processen, og af en strikkefreak at være ejer jeg faktisk forbløffende få håndstrikkede ting. Et strikketøj skal være nyt og spændende, og man skal helst lære lidt ny teknik undervejs. Alligevel er jeg nærmest afhængig af dette mønster, som måske er mest kendt fra Rowan for et par år siden:
Rowan kaldte det Birch og strikkede det på tykke pinde i Kid Silk Haze, men selve mønstret er gammelt og hedder også Shetland Candleflame og sikkert meget andet. Det er et simpelt hulmønster, men på mig har det en helt meditativ effekt. Jeg har aldrig haft tålmodigheden til hverken yoga eller meditation, så dette er nok det nærmeste jeg kommer.....
En hurtig hovedregning siger at jeg har strikket 6 af de trekantede, hvor man starter med 299 masker og 3 aflange. De fleste i mohair (og ja, det gør en forskel om man vælger mohair og silke eller mohair og nylon). Jeg elsker Kid Silk Haze og modsat mange andre synes jeg faktisk ikke det er slemt at strikke af. Tak, Addi Turbo....
Færdig med Birch? Nix, jeg har lige fundet ud af, at jeg dårligt kan leve uden et af de trekantede i denne farve.
Jeg elsker også Birch, men strikker det aflangt i stedet for trekantet, den slags sjaler får jeg nemlig ikke brugt, men selve mønsteret, så smukt så smukt!
ReplyDeleteOg jeg vil gi' dig ret i, at der er noget meditativt i at strikke det samme flere gange, man tænker ikke over hvad man gør, det sker bare helt af sig selv nede på pindene, og imens kan tankerne tage på langfart.
Måske skulle jeg strikke mig et lilla aflangt...
Go' søndag, hilsner Anne
Jeg husker vores lille korrespondence omkring Birch i aflang udgave. Jeg tror min Cranberry Birch kunne ende med at blive aflang. Jeg er også helt hooked på din Woodland, men den fortjener vist lidt mere substantielt garn. Hvor var det lige ideerne kom fra før vi fik nettet?
ReplyDelete