Monday, November 26, 2007

Om at holde snuden i sporet

Fru Kvist, dette skal forestille en strikkeblog. En strikkeblog er en blog om at strikke. En hel uge er der gået siden sidste indlæg, og det handlede faktisk om noget helt andet.

For dårligt!

Hvor meget er der blevet strikket i den forgangne uge? Stort set ikke en maske, jeg er bange for hverdagslivet har fyldt for meget.

I ugens løb har jeg

  • mandag og tirsdag knoklet vildt og inderligt for at nå frem til
  • onsdag, aflevering af et større projekt på arbejdet, hvor jeg har været udlånt som ekstern konsulent til dem her ca. 20 % af min arbejdstid i et halvt år. Pyh, det har trukket tænder ud. Hvor naiv er det lige man er, når man tror at man kan sælge 20 % af sin arbejdstid, hvorefter ens ordinære opgaver svinder tilsvarende?

  • torsdag brugt en stor del af arbejdstiden på at bande og svovle og knokle med det just afleverede projekt. Det viste sig nemlig, at når man satte materialet ind i den officielle skabelon, forsvandt samtlige tekstbokse, figurer mm. op i den blå luft.

  • fredag haft jobsamtaler, dog på den anden side af bordet, forstået på den måde at jeg sad i et ansættelsesudvalg, det var ikke mig, der skulle have ny job.

  • lørdag tilbragt i læseklubben. Vi har i 7 år mødtes en gang hver eller hver anden måned, og denne gang var det lidt af et kapløb med tiden (som jeg tabte, men kun lige akkurat, hvis DSB havde kørt med planmæssig forsinkelse var det lykkedes) at få læst bogen færdig. Jeg har altid været en læsehest, men i det senere år har den mest stået på krimier og chick lit (foruden strikkebøgerne), så det er skønt at blive udfordret lidt. Turen til Lissabon er helt sikkert besværet værd, selv om den starter i et langsomt gear.

  • søndag helliget mig familien og legekammerater (ungernes, ikke mine) på besøg. Her blev der strikket en lille bitte smule, så den ene af yngsteøglens lyserøde selvstribende sokker blev færdig. Den skulle absolut på i seng, selv om den var single og ikke havde fået hæftet ender.

    Nå, men alle ved hvordan en grim sok ser ud, så vil I ikke hellere se udsigten fra min førstesal?

Jeg vender snarest tilbage med strikkeindhold. Birgitte opfordrer til WIP-week, det er vist lige noget for Fru Kvist, men kom ikke og foreslå FO-week foreløbig, med mindre I gerne vil se grimme sokker.

6 comments:

  1. Jeg ville da gerne ha´ set baade udsigten OG sokken :-)
    Fra mine teenageaar husker jeg Gasolin, Gnags, Shubidua og Bamse - og hvem er saa Steffen ? Ham har jeg aldrig foer hoert/laest om, og saa ser han da ellers ud som om han var foedt, dengang jeg var helt ung ;-) Er jeg mon gaaet glip af noget ?

    ReplyDelete
  2. Jamen, strikke kan du da altid nå, når nu alt juleriet er overstået, det er godt nok en hård uge du har haft... Mega flot udsigt og strømperne kan vi da altid få at se...

    ReplyDelete
  3. Tuff uge - jeg kan slet ikke undgå at blive forpustet over dit tempo - intet under at det så kun er grimme sokker man kan nå *G*

    Udsigten er absolut ikke ringe!

    Mange hilsner Vivian

    ReplyDelete
  4. Hæsblæsende uge - og fantastisk udsigt..

    ReplyDelete
  5. Angelika, sokken kommer. Steffen Brandt er forsanger i TV-2, også kendt som Danmarks Kedeligste Orkester (http://www.tv-2.dk/index-band.html)
    SB er i 50´erne, men måske lige lidt yngre end dem du nævner. Han skriver finurlige tekster, hvilket førte til at han fik Modersmålprisen i 2003. TV2 blev rigtig store i 80´erne, men måske nok især vest for Storebælt. Værd at lytte til! (også selv om han ikke er selve lydsporet til ens tabte ungdom, tror jeg...)

    Jette, jeg er ikke engang nået til juleriet endnu, men tak for opmuntringen!

    Vivian, og så har jeg ikke engang en garnbiks, så jeg bør ikke klage...Måske er det mere afstressende at strikke smukke ting end grimme, jeg tror det.

    Bodil, tak for det, det var den, der i sin tid solgte huset til os. Huset er bare et 70´erhus, der primært udmærker sig ved at være stort.

    ReplyDelete
  6. This comment has been removed by the author.

    ReplyDelete