Saturday, May 24, 2008

Oh Charles, don´t be such a tourist

Jeg hører tydeligt Lord Sebastians livstrætte overklassestemme for mit indre øre, mens jeg farer rundt og forsøger at få lidt af smukke, smukke Hardanger med hjem. Det kommer der af at se for mange engelske serier....

Det var en på alle måder fantastisk konference. Det faglige indhold var yderst brugbart, og det er selvfølgelig det vigtigste. Den var noget af en odyssé, turen fra Nyborg til Hardanger. På grund af lufthavnsstrejke i Bergen måtte jeg flyve til Oslo, hvor jeg landede ved ottetiden onsdag morgen. Klokken ni afgik bussen, der var blevet indsat som nødplan, og først kl. 16.30 var vi fremme. Vi måtte spæne direkte fra bussen og ind til vores pre-conference, så det var lige på og hårdt. Alligevel var stemningen fantastisk - turen fra Oslo til Lofthus er bare overvældende smuk.

Vi kørte over Hardangervidden og der var sne, meget sne....

Pludselig blev snelandskabet afløst af af forårets smukke lysegrønne birke og fantastiske vandfald.

Udsigten fra mit værelse var heller ikke til at klage over


Der var også et socialt arrangement i programmet - en tur til Aga-tunet, en frilandsmuseum vi nåede efter en seljtur på Hardangerfjorden.

Der blev sørget godt for os i traditionel stil:
Selv en koncert for Hardangerfele fik vi med.

Det bedste af det hele? Da jeg kom hjem fredag aften klappede alting, så jeg på mirakuløs vis nåede et tog tidligere end beregnet. Da dette kom Helten for øre, lod han resolut ungerne stå op igen - de var alligvel helt overgearede på grund af fru Kvists forventede hjemkomst, og ikke i nærheden af at falde i søvn - og kørte ned på stationen. Tænk at få sådan en surprise-modtagelse af to jublende unger i nattøj og jakker, så kan man vist ikke ønske sig mere!

3 comments:

  1. Ohhh, yes - den serie slugte jeg helt råt. Der er nu noget udsøgt morsomt over britisk upperlip...
    Ser ud til at være den skønneste tur - der ser supersmukt ud - og sikke en velkomst.
    KH Britt

    ReplyDelete
  2. SMUKT! Både billederne fra din tur og hjemkomsten :-)

    Hilsner Vivian

    ReplyDelete
  3. Hvor er der bare smukt, smukt, smukt - og utroligt at det stadig er vinter deroppe..

    ReplyDelete