Thursday, October 2, 2008

En meget lille tilståelse


Også jeg har været til strikkefestival i Silkeborg. Det var så første gang jeg så en blomsterdekoration med indbygget strikketøj. Jeg havde høje forventninger, og de blev bestemt ikke gjort til skamme, selv om jeg kun kunne få udgang til lørdagen. Strikkende, talende og grinende kvinder overalt - skønt!

Silkeborg Vandrehjem ligger smukt, og i en kortere periode var det endda muligt at sidde ude i haven. Der blev kræset godt for os, og udvalget af uldne fristelser var helt overvældende.

Det allerbedste af det hele var dog at få sat stemmer og ansigter på rigtig mange af dem, der indtil i lørdags kun eksisterede i virtuel form i min verden (ingen nævnt, ingen glemt). Nogle få festivalgæster kendte jeg i forvejen, og af dem var der heldigvis kun én der stak i et hjerteskærende vræl ved synet af fru Kvist. Der var også et par stykker jeg ikke nåede at få hilst på, selv om jeg synes jeg kender dem fra deres blogge (hvordan mon tante Lilla ser ud i virkeligheden? Måske har jeg siddet overfor hende på et tidspunkt, hvem ved? Og hvad med Hanne? Havde hun mon en sennepsgul hæklet cardigan på?), men man kan ikke nå alt på en enkelt lørdag. Næste år er der heldigvis festival igen.

Jeg faldt i vældig godt selskab, så godt at jeg kun nåede en enkelt workshop. Den handlede om sokkestrikning på en eller to rundpinde og blev bestyret af Heidi. Vældig nyttigt, dog nok især til flerfarvestrik af f.eks. luffer, som jeg har svært ved at få jævnt på fire pinde.

Og rovet? Der var nok at vælge imellem: Bente Geils samlede værker (som jeg er vild med), Noro i bunkevis, lækre tweedgarner og meget, meget mere. Britt oplyste mig om, at der gælder en festival-særregel for garnkøb, så det var bare frem med pungen og den store taske. Her er mit samlede indkøb:


No kidding! På vores Portugal-tur i foråret fik ungerne lov til at vælge hver et mindre stykke legetøj i en kæmpestor legetøjsforretning. Yngsteøglen blev så overvældet, at hun fik et sammenbrud og måtte forlade biksen tomhændet. Udvalget var bare for stort. I lørdags forstod jeg pludselig hvordan hun havde det. Egentlig havde jeg bevilget mig selv et nyt topstykke, men da medbragt ekspertise samt alle tilfældigt forbipasserende var enige om, at Overslynglen klædte mig langt bedre, ja så forelå der er ny situation, som det hedder på politikersprog. Desuden forelskede jeg mig hovedkulds i Gittes Empire-vest, som jeg første gang så live, så den er også rykket op på listen. Det var for svært….

Jeg tog hjem inden der var lejlighed til at møde Annette Danielsen, men har bevilget mig selv hendes nye bog. Det kan vist godt klares ud af festivalgarnbudgettet. Heldigvis ventes hun til Store Strikkedag Odense i januar, jeg glæder mig allerede.

Hov, og så var der en der blev optændt af den hellige ild mht. hjemmespundet garn. Hun har ellers ligesom fru Kvist traumatiske barndomsminder om farvning og spinding af eget garn, men nu kom vi lige til at sidde overfor Jette, som medbragte det mest fantastiske hjemmespundne garn, OG som selv havde spundet garn til den Ballerina, hun havde på. Vi fik forklaret the basics, og nogen fik ”det blik” i øjnene, så jeg venter bare på rapport om indkøb af rok og får.

Tak til Susanne for et fornemt arrangement, og til alle jer jeg nåede at hilse på for en rigtig dejlig lørdag!

8 comments:

  1. Tak for sidst - det var rigtigt, rigtigt skønt at se og tale med dig, sådan rigtigt! Vi ses, no doubt!
    Knus,
    Britt

    ReplyDelete
  2. Det var også skidefedt at få mødt dig IRL - glæder mig allerede til dét sker igen :-)

    KH Vivian (der strøg ud af døren lørdag aften uden at får sagt ordentligt farvel til NOGEN!)

    ReplyDelete
  3. Nu kan du rigtig få sat turbo på strikkerierne kan jeg se. Og skal også til festival næste år, altså kun om lørdagen, det er vist nok for mig, det lyder bare mega hyggeligt. Og Topstykke skal jeg også eje, hvis ellers jeg kan have modellen... konen her er måske for gammel????

    ReplyDelete
  4. I lige måde Britt! Yes, der må findes en anledning...

    Vivian, også skønt at hilse på dig! Og den der med at komme ud af døren uden at få sagt farvel; sådan går det bare nemt, når man har ungerne med!. Den lille Gry var lige så sød og fræk med glimt i øjet, som man fornemmer på bloggen!

    Jeg håber du har ret, Jette. Nu er der i hvert fald en undskyldning mindre. Jeg glæder mig allerede til næste år. Topstykket kan du da sagtens have, det er da et spørgsmål om facon og attitude, ikke alder. (Og så er du da heller ikke ældre, vel;-)

    ReplyDelete
  5. Selv tak, eller hvad man skal sige - for du var en af de faktisk mange, jeg slet ikke fik sat ansigt på. Men sådan går det jo, selvom man prøver at "mingle" så godt, man nu kan. Har konstateret, at mange bloggere har jeg faktisk set, fordi jeg så deres strikkede modeller men ikke personen indeni. *g*

    ReplyDelete
  6. Ved du hvad, Bettina, jeg er faktisk ked af jeg ikke nåede at hilse på dig, for din blog var den allerførste danske strikkeblog jeg mødte! Du ville nu ikke kunne kende mig på mit strik, ever the underachiever, jeg var iført en rød nederdel og (shame on me!) en færdigkøbt sort cardigan. Men næste år hilser vi på hinanden, ikk?

    ReplyDelete
  7. Tak for sidst - det var herligt at møde dig IRL. Vi ses forhåbentlig til næste år.

    KH Tina

    ReplyDelete
  8. Selv tak og i lige måde. Er bare ked af jeg gik glip af din hækleworkshop - håber jeg får chancen en anden gang!

    ReplyDelete