Sunday, January 4, 2009

Min nye ven

...årets julegave fra mig til mig.

Jeg tænkte det var let at gætte ud fra mit billede, men sandsynligvis er sådan en fætter så udbredt i strikkeblogland, at ingen forestiller sig, at fru Kvist der hævder at have strikket (og samlet på garn) siden hun var 6, ikke allerede har en.

Jeg købte den i Vibes fantastiske butik, hvor jeg var ude under påskud af at købe julegaver og en enkelt fødselsdagsgave til veninderne. Vibe betroede mig, at hun denne jul har haft et rekordstort antal ægtemænd og kærester, der købte krydsnøgleapparater og garnvinder til kvinderne i deres liv (hurra for mænd, der forstår den slags!). For en sikkerheds skyld gemte jeg derfor apparatet af vejen indtil jeg havde pakket mine officielle julegaver ud. Men nej, ingen giver så nørdede gaver (min bror nåede så vidt som til at google "krydsnøgleapparat", men da han fandt ud af, at det ikke var noget til at reparere biler med, tabte han interessen).


Og vi har været flittige i juleferien! Lad mig straks indrømme, at jeg ikke har holdt mig for god til at benytte børnearbejde. Jeg lider af ulykkelig kærlighed til orden, hvilket somme tider giver lidt spøjse udslag. Mit skrivebord er ofte ret kaotisk, og mit køkken ligner Jerusalems ødelæggelse, når jeg laver mad, men min t-shirts ligger i farveorden i mit skab, og før yngsteøglen kom i pillealderen, stod alle mine bøger alfabetisk. Nu kan der også komme styr på lageret. Det bliver altså bare ikke vejet (eller fotograferet samlet).

9 comments:

  1. Ja, sådan en kan man da slet ikke undvære, og sikken fin orden du nu kan få i nøglerne. Jeg har arvet min og den er flittigt brugt, bare ikke med børnearbejde, for så kan jeg være sikker på at hun laver kludder i det, bare for at slippe..

    ReplyDelete
  2. Jeg troede at garnet var gaven og var spaendt paa at se, hvordan du ville faa det brune til at indgaa i projektet ;-)

    ReplyDelete
  3. När man först har sädan en tingest, sä ve' man slet ikke hvordan man levede uden!

    Børnearbejde er nu stadigvæk velkendt her hos os. Sven drejer gerne og er ogsä god til det!
    Jeg overlader ikke gerne garnet til ukyndige hænder, og fortrækker selv at holde bundterne.

    Jeg kender det med orden. Uha, der er nogle punkter hvor jeg er et syndigt rodehoved, men vasketøj og garn, det er der faktisk tjek pä.

    ReplyDelete
  4. Det er da logik, at det er alle mændene, der giver krydsnøgleapparater i gave - deres arme er efterhånden så lange, at de slæber hen ad jorden - Johnny jublede ihvertfald, da jeg investerede i grejet i sin tid ;-)
    Godt nytår,

    ReplyDelete
  5. Du kommer til at elske den viiiildt meget. Uundværlig! Meeeeeen nogengange kan det også blive for meget (se nyeste indlæg på min blog). :-))) Britt

    ReplyDelete
  6. Jamen sådan en dims er uundværlig. Ja jeg har også indført konceptet med julegaver fra mig til mig, så er man sikker på, at mindst en af tingene har man ønsket sig.

    Har du også en garnvinde?

    Børnearbejde er ok. De kan altid bestikkes med x kr pr fed opvundet.

    ReplyDelete
  7. Hvis vi ikke får et foto med hele lageret på, må du jo bare tage tilpas mange billeder og præsentere det i småbidder ;o)

    Et krydsnøgleapparat er altså bare et "must".

    KH Tina

    ReplyDelete
  8. Sikken et morsomt indlæg! jeg så din kommentar hos "Allreiter" og måtte lige forbi og se, hvem der skulle have været "marketingskoordinator" men i stedet er medicinsk teknologi-vurderingsmand MK m.v.

    Jeg selv har "overvintret" i underlige jobs en del gange.

    ReplyDelete
  9. Jette, det er sikkert heller ikke for altid at mine unger står i kø for at dreje, men lige nu har det nyhedens interesse.

    Angelika, jeg elsker blåt og lilla og har altid gjort det, mens brunt har sneget sig ind på mig i de senere år. Men sammen? Det går vist ikke.

    Laila, de får også kun lov under supervision.

    Julie, du siger noget, i virkeligheden er det ren egoisme...mændene ville nok kalde det selvforsvar.

    Jeg elsker den allerede, Britt, og skulle som sagt gerne have kørt nogle kilometer for dig!

    Ulla, jeg var så heldig at få en garnvinde til min fødselsdag. Tidligere er alt mit garn vundet op på dogme-måden, med eller uden Heltens deltagelse, over stolerygge, egne knæ mm, men hvor er det dog bare lettere nu!

    Guuud, Tina, tænk hvis der er nogen, der gemmer alle mine garnbilleder og samler dem til sidst!

    Velkommen til, Donald. Du er vist den først mand, der nogensinde har givet sig til kende herinde. Det skyldes nok især at jeg hævder min blog er en strikkeblog, selv om enhver der følger med regelmæssigt vil vide at jeg burde straffes for vildledende markedsføring!

    ReplyDelete