Sunday, April 11, 2010

Den stressede strikkers guide til hurtig (selv)tilfredshed

  1. Vælg en opskrift fra en designer, du stoler på. Det vil sige en, du ved både kan designe, skrive og regne. Den slags hænger som bekendt ikke på træerne.
  2. Vælg garn, hvis gode egenskaber allerede er testede.
  3. Udvælg dit offer omhyggeligt, det skal være en lille person, subsidiært et tøjdyr.
Ad 1: Fiona fra Rasmilla
Ad 2: Supersoft fra Helle Holst
Ad 3: Gode venners få uger gamle datter

Set så mange gange (også her) at den vel dårligt kræver en faktaboks. Jeg kan dog røbe, at der er tale om den mindste størrelse, og at jeg har brugt knap et nøgle Cloudberry (den opmærksomme læser vil genkende farven) og nogle få gram Silver Gray. Efter at have strikke modellen i model baby, model lille pige og model Build-a-Kanin, ser jeg nu til min glæde, at jeg også kan få en selv. Tak for det, Sanne!

Babykjolen er strikket for et stykke tid siden, og blev overrakt de nybagte forældre mens jeg var syg. Det foregik på drengemåden: Silkepapir, are you kidding? Øhhh, gaveindpakning og fine bånd? Sikke noget tøsepjat. Den blev leveret som den var, sikkert halet op af jakkelommen, ikke så meget ceremoniel her. Det forlyder dog at den er faldet i god jord, og det er trods alt det vigtigste.

10 comments:

  1. Den er da også SÅÅÅÅ fin!
    Knus,
    Britt
    ....der sørme ikke har strikket Fiona endnu...shame on me....

    ReplyDelete
  2. Den er bare rigtig sød - selv uden silkepapir omkring :-)

    ReplyDelete
  3. Smuk - laver du ikke lige en til DM?
    Hun er "kun" str 92 :-P

    ReplyDelete
  4. Godt gaaet igen. Dejligt at hoere at Fiona nu ogsaa endelig er blevet voksen. Der bliver noget at glaede sig til tralalalalala.
    Op af lommen-gave, genialt. Aartiet regeret af silkepapir og baendelbaand er ovre tjubiii.

    ReplyDelete
  5. Jeg har skisme heller ikke strikket den endnu, men mangler også et pigebarn i den størrelse ;-) Hvor er den nuttet :-)

    Jeg glemmer ofte at pakke gaver ind - så vikler jeg bare lige en stump garn omkring - har dog svoret, at jeg skal holde op med det - det er noget sjusk :-)

    ReplyDelete
  6. Nåååå, hvor er den bare sød, bare jeg havde nogle små piger.

    ReplyDelete
  7. Hvor er den bare sød!
    Og sikke nogle gode regler du har lavet :-)
    Dem kan jeg kun tilslutte mig!

    ReplyDelete
  8. Hvor er den fin og farverne er skønne. Det er skønt at den er kommet til voksne også.
    Merete

    ReplyDelete
  9. Den er fin. Der er nu også en tilfrredsstillelse ved at sætte sig til et strikketøj, man kender, der går lige ud af landevejen!

    ReplyDelete
  10. Tak Britt. Jeg tror ikke det står i strikkeloven, at man skal lave en Fiona, og hvis det gør, skal jeg nok lade være med at sladre.

    Tak, Lykke. Det er selvfølgelig ikke silkepapir, det kommer an på, men jeg synes nu det lige giver det sidste pift.

    Ulla, måske skulle vi strikke til hinandens små viljestærke døtre. De ville sikkert begge synes det var sejere end mors strik.

    Lin, hvad er der galt med silkepapir og bånd?

    Heks, i virkeligheden handler det vist også om at få kolde fødder i sidste øjeblik, når eget strik skal foræres væk. Så hjælper det ligesom lidt med staffage.

    Jette, enten må du vente til du bliver mormor, eller også må du købe dig en build-a-bear. Du kan jo altid få den pakket ind og sige det er en gave.

    Tine, reglerne er til fri afbenyttelse!

    Tak Merete. Jeg prøver at undgå babypasteller, og pigen er da heldigvis født ind i en familie, der godt kan lide farver.

    Nemlig, fru Rønne, hver ting til sin tid!

    ReplyDelete