Min og kun min!

Mit 4. topstykke bliver her. Der er ikke så meget nyt at sige om model og opskrift, vagt beskrevet men snedigt udtænkt og besværet værd, også 4. gang. Perfekt som tv- og alt-muligt-andet-hvor-man-tænke-på-noget-andet-imens-strikketøj.


Den blev påbegyndt da vi skulle til Madeira, og en del blev strikket med udsigt over Atlanterhavet i oprør.

Jeg har med vilje valgt den mindste størrelse. Kan egentlig godt lide flagrende gevandter, men kombinationen af at være knap så høj, og at have et talent for altid at få tekstiler til at hænge fast i bildøre, dørhåndtag mm. har lært mig at holde af det lidt mere tætsiddende. Jeg er sikker på den bliver et hit i brug, og med det vejr vi holder os lige nu, er det ikke sikkert det behøver at vente til efteråret.

Faktaboks
Model: Topstykke fra Bente Geil, #4, str. S
Garn: Supersoft fra Holst Garn, 178 g. vasket vægt, farve Sapphire.
Pinde: Addi Turbo 3,5
Ændringer: Ingen, eller måske har jeg strikket den lidt længere
Hot or Not: Gæt selv, men hvor smart er man hvis man strikker en not-model 4 gange? Overvejer i svage øjeblikke, om der skal strikkes en 5, i str. M og kjolelængde. Savner en
no-brainer til ukoncentreret strik.
Ny teknik (advarsel, kun for nørder):

Jeg har som mange andre kæmpet med, at jeg ikke kan strikke 2x2 (eller 3x3) rib så det bliver pænt nok, når jeg strikker rundt, fordi den sidste retmaske i hver glatstrikkede søjle bliver flad. Er der mon nogen, der forstår hvad jeg mener? På mine andre topstykker har jeg været lidt utilfreds med, at de glatstrikkede søjler mellem vrangpanelerne har haft det beskrevne problem. Det kan løses, læste jeg et klogt sted, hvis man efterfølgende strammer, ikke den følgende vrangmaske, men i stedet nummer 2.

Jeg har ikke nogen strikketeknisk forklaring på hvorfor det virker, men mine glatte striber ser meget pænere ud, selv om man stadig kan se hvor der bliver taget ud på hver side af søjlerne.