She´s a Rainbow....

Ok, så hedder det Kauni papegøjegarn, men jeg kommer altså altid til at tænke på det gamle Stones-hit, når jeg sidder med det. Og det gør jeg lige nu, for i anledning af at vores søde naboer flytter, er et Kauni-Clapotis på vej som afskedsgave. Heldigvis flytter de ikke mere end 1½ kilometer væk, vi kan stadig ses, og både vi og ungerne kan bevare venskabet. Men det er nu ikke det samme som at bo dør om dør.

Min nabo, nu eks- er alletiders, en varm og farverig kvinde med smukke grønlandske rødder, og da jeg så kauni-papegøje-regnbuen var hun den første jeg kom til at tænke på. Det er for mørkt til et ordentligt foto af værket (og du er jo heller ikke heelt færdig med de sidste indtagninger, vel fru Kvist?), så derfor et billede af en anden form for regnbue, fotograferet i dagslys. Faktisk kan man se to, hvis man gør sig lidt umage. Fiberregnbuen følger.....

Vanedannende mønster

Jeg har altid strikket mest for processen, og af en strikkefreak at være ejer jeg faktisk forbløffende få håndstrikkede ting. Et strikketøj skal være nyt og spændende, og man skal helst lære lidt ny teknik undervejs. Alligevel er jeg nærmest afhængig af dette mønster, som måske er mest kendt fra Rowan for et par år siden:

Rowan kaldte det Birch og strikkede det på tykke pinde i Kid Silk Haze, men selve mønstret er gammelt og hedder også Shetland Candleflame og sikkert meget andet. Det er et simpelt hulmønster, men på mig har det en helt meditativ effekt. Jeg har aldrig haft tålmodigheden til hverken yoga eller meditation, så dette er nok det nærmeste jeg kommer.....

En hurtig hovedregning siger at jeg har strikket 6 af de trekantede, hvor man starter med 299 masker og 3 aflange. De fleste i mohair (og ja, det gør en forskel om man vælger mohair og silke eller mohair og nylon). Jeg elsker Kid Silk Haze og modsat mange andre synes jeg faktisk ikke det er slemt at strikke af. Tak, Addi Turbo....

Færdig med Birch? Nix, jeg har lige fundet ud af, at jeg dårligt kan leve uden et af de trekantede i denne farve.

Relevant spørgsmål....

Fra den 3-årige under putte-seancen

"Moar, er vi sådan nogle børn, som du havde tænkt dig?"

Havfruekvaler

Jeg var til et meget spændende foredrag med Hanne Falkenberg forleden. Jeg fik virkelig noget med hjem - viden om HF´s designproces, der fik flere ting til at dæmre, samt et kit til Mermaid, som jeg har luret på lige siden den kom frem for flere år siden.

Genialt design, jeg elsker den måde jakken er figurstrikket på. Jeg kom hjem optændt af den hellige ild og gik straks i gang, man skal jo ikke lade et par UFO komme på tværs, vel?

Strikkeprøver, gab, men selv fru Kvist kan se at den rette fasthed er altafgørende i dette tilfælde (faktisk også i de fleste andre, hvilket jeg har lært på den hårde måde). Det smarte ved at bruge ren ret, siger fru Falkenberg, er at maskerne er kvadratiske. Når de fylder lige meget i længden og bredden, kan man vende og dreje som man vil og samle masker op i sjove vinkler.

Strikkefasthed: 25 masker og 50 pinde = 10 cm. Pind 3 som angivet passer i bredden, men bliver langt fra langt nok. Pind 3½ passer perfekt i længden, men bliver lidt for bredt. Hvordan er det lige, det kommer til at blive kvadratisk? Sidste forsøg bliver pind 3,25 men eftersom de to andre forsøg passer på hver deres led, er optimismen til at overskue. Hvis bare man bliver gal nok, så går det siger Emil fra Lønneberg....

Endnu en ny blog…..

En hamsterblog hedder det, siger min kloge veninde, når det er en blog der mest handler om ejerens lille verden. Godt så, hamsterblog it is....

Min intention er, at dette primært skal handle om kreative udfoldelser. For mig betyder det især strik. Jeg lærte at strikke da jeg var 6, og har gjort det lige siden. Af og til ryger jeg ud på et sidespor :

Fru Kvist, du kan da også hækle, sy, male, fortsæt selv listen. Nogle gange går det bedre end andre, men jeg vender altid tilbage til mit strikketøj. Jeg elsker de blogge der viser, hvad andre kan finde på, og vil gerne være med. Tænk hvis man selv kan inspirere nogle af dem, der altid inspirerer her…

Det kan jo være, at bare det at vise sine igangværende projekter i det offentlige rum kunne hjælpe på motivationen for at få noget færdigt, i stedet for altid at begynde på nyt. På den anden side ser der ikke ud til at startitis er mindre udbredt her end IRL.

Har fru Kvist så noget nyt og revolutionerende at bidrage med til strikkeblog-verden? Nej, det ville vist være synd at sige. Her i casa Kvist når modeller nærmest at blive vintage før de kommer på pindene. Pt. er der gang i Mermaid og Rowans Saffy. Ikke ligefrem nyskabende.

Jeg ser heldigvis den kreative blogverden som stor og rummelig, så mon ikke der skulle være plads til en, der altid er lidt bagefter?