Garn og garn

Badstuen havde Store Strikkedag i går, og det var sjovt som altid. Der bliver flere og flere kendte ansigter, både i form af dem jeg selv lokker med, og så de nye strikkere, som man så let falder i hak med.

I går var der besøg fra Atterup Merino, og indehaveren fortalte levende og humoristisk om livet som bybo, der bliver merinofåreavler med de lokale landmænds hovedrysten til følge. Hun havde sågar en tv-udsendelse med, og kærligheden til dyrene og entusiasmen i forhold til ulden brændte klart igennem. Eneste undren: Hun strikker ikke selv! Tænk at man kan lade være, når man har 80 uldleverandører af topkvalitet lige uden for sine vinduer....

Der var selvfølgelig fremvisning af garn og modeller og mulighed for at handle. Så fru Kvist slæbte sækkevis af den lækre merino med hjem? Nej, faktisk var mit eneste køb et par trekkingsokker til Helten, der ynder at se sig selv som naturens muntre søn. Det var ikke engang aflad for fruens vilde indkøb, for jeg købte vitterligt ikke noget. Jeg ved ikke hvad det er med merino; jeg har flere gange hørt om de fortræffelige kvaliteter, mærket blødheden, og sågar købt lidt til småbørnstøj.

Det tænder altså bare ikke min indre strikkeentusiast, alle gode egenskaber til trods. Lidt for sødt og blødt og måske ikke helt levende nok i farverne.

Næh, må vi så bede om dette her

Det kan godt være det stikker og kradser og er helt uegnet til undertøj, men hvor er der dog bare meget mere spil, farve og liv i den slags garn. Jeg ifører mig gerne en t-shirt under for at kunne bruge de lækre skotske tweed-typer, som f.eks Kastaniestrik og Hanne Falkenberg benytter. Hvis ikke det lige var fordi jeg havde forelsket mig i nogle farver, der var udsolgt (ud af 170 farver må man naturligvis falde for de 2, der ikke kan fås), tror jeg Kastaniestriks besøg på Badstuen kunne have bragt Kvist og Co på falittens rand, hurtigere end man kunne nå at sige "på beløbet, tak".