....Og mere garn

Posten kom med disse lækre sager i går:

Sel om jeg bedst kan lide tweedgarner, kan jeg altså også ret godt lide mohair, og kongen over dem alle er efter min mening Rowan Kidsilk Haze. Jvf. tidligere indlæg har jeg et lettere autistisk forhold til Birch-mønstret (og lidt til Rowans River, faktisk), og efter at have lavet det i flere forskellige kvaliteter må jeg konstatere, at sådan nogle sjaler og tørklæder, som kommer helt tæt på huden, de er altså bare mere lækre i mohair og silke end i mohair og nylon. Rowan er pebret, men det hjælper hvis man køber det her.

Farverne er Blood og Blackcurrant som begge er nye. Blood ser ikke særlig blodig ud, faktisk er farven en smuk, blød rød farve, som er svær at beskrive. Ikke postkasse, ikke vinrød, men helt sin egen. Blackcurrant er dyb, dyb aubergine, en fantastisk farve. Tanken var, at det ene farve var til fru Kvist, den anden en gave til en veninde, og at når farverne åbenbaredes IRL ville jeg let kunne beslutte, hvad der passer bedst til hvem og dermed hvem der skal have hvad....Not so.

En ægte garnnørd har selvfølgelig en løsning: hvis jeg skynder mig at bestille noget mere, behøver jeg ikke at vælge!

Hvad det skal bruges til? Take a wild guess...