En fiberfundamentalists endeligt

På denne blog optræder en hel del uld, lidt mohair og silke, og ved sjældnere lejligheder også bomuld, dog foreløbig kun i indigofarvet denim-kvalitet. Det eneste syntetiske, der sniger sig ind, er de 15 % der ofte er i sokkegarn, eller i mohairgarnet, når jeg glemmer, at jeg egentlig bedre kan lide det med silke. Hørgarn er også lækkert, dog mest når det er strikket. Hvis jeg engang får mod til flash your stash (mit navn er Lise, og jeg er garnoman), hvilket ikke er særlig sandsynligt (udokumenteret garn i skuffer, skabe, bedrollers og kurve er ligesom ikke helt så overvældende som det hele lagt frem og foreviget på en gang, hvis I forstår hvad jeg mener), vil det fremgå at Fru Kvist især samler på uld, gerne i tweed-kvaliteter.

Fru Kvist er ikke garnsnob, har med glæde strikket af Nettos silkegarn, men undgår syntet, også af de dyreste mærker. Nok nærmere, som overskriften antyder, fiberfundamentalist.

Og hvor skal vi så hen med den lange indgangsbøn?

Hertil såmænd. (Blæs endelig billedet op i fuld størrelse, så man rigtig kan se glimmeret!)

Opskriften hentet her. Strikket på strømpepinde nr. 2 (men du har jo ikke noget imod tynde pinde, vel fru Kvist?) Garnet er dette her. 65% viscose og 35% metalliseret polyester Gys…Det er ikke rart at strikke i, glider ikke på pindene, i hvert fald ikke på pind 2, og det er lige til at få krampe i hænderne af. Så vidt jeg ved er viscose endda et plantefiber, men Madeira føles på ingen måde naturligt! Af sådan en lille model at være tog kjolen ustyrligt lang tid at gøre færdig.

Yngsteøglens modstand mod hjemmestrik gælder åbenbart ikke for hendes elskede Barbie, så hun var helt lykkelig. Jeg, der normalt strikker primært for processen, var og er knap så begejstret. Det hjalp jo heller ikke ligefrem på fornøjelsen ved strikketøjet, at min veninde diskret, men ikke helt diskret nok, trak Helga Isagers Heather frem og så ellers sad med alpaca i smagfuldt afstemte nuancer til op over begge ører. Det var vel kun fair, alt taget i betragtning, at det var hende og ikke mig, der måtte slås med de sædvanlige regnefejl.

Kjolen er færdig, og det varer lidt før der kommer mere her på kanalen af samme kaliber. Og dog. Søsteren min er dybt betaget af værket og har afgivet en bestilling. Nu mangler jeg så bare at få den blæst op i størrelse 38. Jeg ser 2 muligheder: enten må jeg have fat i min bog med de mange godt tabeller, eller også følger jeg opskriften til punkt og prikke, men i aran-garn. Den må da vække lykke til diverse jule- og nytårsfester....Jeg havde egentlig tænkt hun skulle begaves med et Cherry, men kan godt se der er mere diva over Barbie. Så hvis nogen møder en lille lyshåret Barbie-wannabe i en meget tyk havfruekjole er dette historien bag....