Monday, November 19, 2007

Åh, Steffen

Et garnfrit indlæg!


Har lige set koncerten på DR, og i radioen kører den stadig. Ingen kan som TV-2 sende mig lige lukt tilbage til min gymnasietid. "Nutidens unge" og "Rigtige Mænd", det var stort. "Kys det nu, det satans liv" er af forskellige årsager, hvoraf ikke alle egner sig til luftning på bloggen, blevet min sang.

Min søn var ikke ret gammel før han kunne oplyse at "hvis Mor ikke havde Far, så skulle hun giftes med Steffen Brandt".

Da jeg rent faktisk blev gift sidste år var det med Helten, min kæreste gennem 15 år og ungernes far. Vi havde for sjov talt om at vi da meget passende skulle have TV2 til at spille til begivenheden. Bryllup med telt i haven og Steffen og CO til at sørge for stemningen. Hvad mere kan man dog ønske sig? Nå, det viste sig at være lige i overkanten i forhold til budgettet, men vi fik nu en dejlig dag alligevel.

Hen på aftenen fandt den nyslåede Fru Kvist det passende at sige en par ord til ægtemanden. Da talen sluttede blev der skålet, og pludselig lød den umiskendelige lyd af TV2 live, jeg tror sågar det var "Bag duggede Ruder". Bruden var lige ved at tro, at hun havde kigget for dybt i champagnen, indtil en behjertet gæst kunne oplyse, at TV2 rent faktisk på denne aften, den 12 august 2006, spillede til Slotsrock her i byen. Det var en stille aften, så lyden gik klart igennem.

Det var lige før man alligevel kom til at tro på de højere magter. Det steg os til hovedet i en sådan grad, at vi lod os overbevise om, at selv det store fyrværkeri, der afsluttede koncerten, var til vores ære.

5 comments:

  1. Man bliver nærmest lykkelig af den historie.
    Men hey - Steffen han er min!
    - og jeg ved hvor han bor ;-)

    ReplyDelete
  2. Nix, Ulla, han er Stjernen i Mit Liv. Sjovt nok mener både min kollega og min søster det samme som dig, men til hver af jer vil jeg bare spørge: "spillede Steffen måske til dit bryllup, hva?"

    ReplyDelete
  3. Jeg vil også mene at han er din, men de andre mä da godt drømme...

    ReplyDelete
  4. Åh tak, Laila. Måske kan vi tilbyde Ulla Thomas Helmig som kompensation. Det skal da ikke hedde sig at hun ikke kan få en århusiansk troubadur!

    ReplyDelete
  5. Jeg "faldt" over din blog hos Anne og måtte lige kigge forbi - sikken en dejlig og romantisk historie. Steffen Brandt kunne også godt kigge forbi Himmerland - jeg ville straks invitere ham ind. Thomas Helmig er også ok, men han er altså ikke Steffen B. ;-)

    ReplyDelete