Helten havde døgnvagt den 24, så han kunne ikke deltage i den ordinære juleaften med resten af familien. Derfor havde vi for længst besluttet, at den 25. skulle være helliget en ekstra juleaften bare for os selv. For at han ikke skulle gå glip af julemiddagen har vi endda været hos slagteren efter en juleand, og der er også købt ind til riz a la mande. Så langt så godt. Der er bare lige den hage ved det, at ingen i Casa Kvist er ret gode til det med den traditionelle danske mad. Mon ikke grunden til at vi elsker julemiddagen med and, flæskesteg og sågar brun sovs, der ellers aldrig indtages på matriklen, netop er, at den kun optræder en gang om året?
Da fru Kvist med afkom så rigeligt havde fået dækket behovet for julemiddag hos sine forældre, og da helten faktisk også havde fået både and og ris a la mande på arbejdet, og endda mod forventning havde haft tid til at spise i ro og mag med sine gode kolleger, ja, så begyndte tanken om en vis modernisering at tage form. På madfronten er der aldrig langt fra tanke til handling her hos os, så juleanden er blevet til en pekingand, der har hængt det meste af dagen i udestuen efter at være blevet smurt ind i en lage af soya, honning og æblecidereddike. Nu skal vi lige have bagt nogle små pandekager med sesamolie, snittet forårsløg og agurk, samt organiseret en sødlig dip, så er den klaret.
Når vi nu var i gang med at vende op og ned på traditionerne (det er jo den 25....) besluttede vi, at den fløde, der var købt til desserten, med fordel kunne anvendes i en opdateret chokolademousse med appelsin og chili. Jeg tror vi bliver mætte....
No comments:
Post a Comment