I mit næste liv vil jeg være Camilla Plum. Så skal jeg stå og ligne Moder Jord i mit utjekkede, men retrohyggelige køkken og bage så englene synger, mens jeg håndfast og kontant deler ud af alle mine gode bageråd. Heltens primære opgave skal være at gøre sig nyttig ude i laden, hvor han altid skal stå på spring ved kværnen i tilfælde af at jeg får brug for nymalet mel.
I dette liv må man som bekendt dyrke det muliges kunst. Yngsteøglen og jeg har derfor bagt flade madbrød af færdigmalet spelt efter fru Plums instruks. Når sandheden skal frem, er der muligvis tale om en sammenblanding af to af opskrifterne, men resultatet smagte himmelsk. Endda selv om dejen kun fik lov at hæve nogle timer, og altså ikke blev ægte langtidshævet.
Brødene er ikke høje, men har en skøn, luftig krumme og en en fin skorpe i den rette blanding af sprød og sej. Pynten er henholdsvis jomfru i det grønne, sesamfrø og blå birkes.Coming up: spage forsøg på strikning.
Dem gad jeg godt saette taenderne i ;-) Jeg er ogsaa Camilla-P-tilhaenger, men min helt slipper for at staa ude i laden : jeg har en kvaern staaende paa koekkenbordet :-)
ReplyDeleteUhm hvor ser de lækre ud. Det er da lige før man kan dufte dem helt heroppe nordpå;-)
ReplyDeleteTillykke ! De ser gode ud.
ReplyDeleteJeg er også rimlig glad for fru Plum! Har du besøgt hendes gård? Det er en oplevelse!
Camilla er personificeringen af en bagegudinde. Jeg har tænkt, at jeg også skal gå hende - og nu dig - i bedede med madbrødsplaner.
ReplyDeleteHvor er du heldig, Angelika (og det er din helt sådan set også).
ReplyDeleteJane, jeg har set du også har foldet dig ud i bagningens ædle kunst her på det sidste, der var lige til at blive sulten af!
Miri, jeg har ikke, men min bror har, og det lyder som noget, der må prøves en gang!
Zette, det vil du ikke fortryde1