Tuesday, February 12, 2008

Intet nyt på strikkefronten

Når fru Kvist skal være alene hjemme i en hel måned, bliver der rig lejlighed til at strikke og blogge om det samt til at skrive alle de kommetarer, hunså gerne vil. Når de yndige små er puttet, og madpakker mm. gjort klar, så er klokken kun ca. 20.30, og så er aftenen til fri afbenyttelse,så længe det foregår inden for hjemmets fire vægge.

Godt tænkt. I teorien, altså. I praksis er måneden startet med at yngsteøglens skoldkopper er blevet afløst af en massiv forkølelse. Hun er derfor endnu mere opmærksomhedskrævende end normalt, og sover endnu mindre. Når hun sover ligger hun og siger som en tilkalket kaffemaskine. Stoppet næse + sut er en uheldig kombination.

Så snart der er nogenlunde styr på bulen om aftenen vælter fru Kvist halvt bevidstløs i seng i håb om at nå et par timers søvn, inden den mindste vågner op til dåd igen ved 2-3 tiden, og kommer ind for lige at høre, hvornår det er vi skal til Nordpolen, om jeg vil vide hvad hun ønsker sig til næste jul, eller om det er nu, vi skal til gymnastik.

I dag er hun blevet passet hos mine forældre og de beholder hende natten over, så nu skal der strikkes, undskyld, soves igennem.

Helten er kommet godt til Kandahar, hvor han indtil videre fører en fredelig tilværelse, der hidtil primært lyder til at gå med diverse (alkoholfrie) goodbye-parties for det afgående hold, som han skal være med til at afløse. Han har adgang til både mail og telefon, så vi har daglig kontakt, og synes egentlig ikke han er så langt væk. Og nu er der gået seks dage!

Vi vender tilbage med strik her på kanalen, forhåbentlig inden alt for længe.

4 comments:

  1. God bedring med datteren - håber du får sovet - søvnmangel kan drive enhver til vanvid..

    ReplyDelete
  2. Kan se at du bliver holdt igang, så har du også noget andet at tænke på i ventetiden, kan godt huske det med søvnunderskudet, det tærer på en...

    ReplyDelete
  3. Håber du får sovet ud, så du kan blive menneske igen. Det er længe at være alene, hvis man ikke er bare nogenlunde frisk.

    Mange hilsner, Tina

    ReplyDelete
  4. Tak Bodil. Tjah, hun bliver snart 4 og har aldrig været god til at sove, så jeg overvejer ind i mellem om vi havde fået barn nr 2, hvis vi havde fået hende først! Natten hun tilbragte hos bedstforældrene gjorde underværker og nu er hun i fuld vigør igen.

    Jette, som en kollega sagde til mig, der er kun et råd der med garanti virker, og det er at vente på at hun bliver ældre!

    Hej Tina og velkommen til! Tak for dine gode ønsker, du må da om nogen kende til det! Med mindre alle dine 5 (fem!) har supersovehjerter!

    ReplyDelete