Me too, en SAL (Snøvl ALong)

Fru Kvist er som bekendt ikke den hurtigste knallert på molen, når det gælder om at være med på det sidste nye strik. Udførelsen af diverse projekter tager som regel også længere end først antaget, så det er endnu ikke lykkedes mig at blive en del af en KAL. Nu har jeg imidlertid forelsket mig totalt i et sjal fra en KAL, nemlig SuperKarlas ønskekappe. Det ses i mange smukke udgaver, f.eks. her, her eller her.

Jeg har dekreteret anskaffelsesstop efter at to af mine strikkende veninder uafhængigt af hinanden har erklæret, at jeg har mindst 10 gange så meget garn på lager som de har. Det bekymrende er, at de på en eller anden måde vidste det, uden at de overhovedet har set mit lager. (Flash my stash? Ikke her! SABLE, Stash Acquisition Beyond Life Expentancy? øhm ja, i hvert fald hvis tempoet ikke sættes op, alternativt at jeg bliver 237 år).

Nå, men det gode ved et fornuftigt garnlager er jo, at der er garn til det meste. Og mon ikke der skulle være et par bundter denimfarvet Kauni?

Så er vi kørende. Som mange andre kan jeg konstatere at det er svært at stoppe, når man er i gang. Modsat mange andre kan jeg også se, at jeg bliver nødt til at fifle lidt med farverne. Ikke at sjalet skal være skakternet, eller på nogen måde regelmæssigt, men der skulle da gerne være lidt farvespil i det. Jeg begynder at forstå, hvorfor Vivian Høxbro hævder at dominostrik er vanedannende.

Yes, Christoffer er en and

....eller rettere en lille pige, der faktisk ikke engang var født, da yngsteøglen fremturede. Dermed har den rødstribede babyjakke genvundet sin eksistensberettigelse. Christoffer havde gjort et vist indtryk: da SMS'en tikkede ind og fortalte om den lille nye lillesøster skrev fru Kvist straks sine lykønskninger og afsluttede med "vi glæder os meget til at se ham". Heldigvis nåede jeg at rette fejlen inden jeg fik sendt den afsted.

Jeg har lige tilføjet en lille hue:

Jakken er næsten færdig. Næsten, fordi konstruktionen under ærmerne er et af følgende:

1. Den mest tåbelige jeg endnu har set
2. Genial på en måde, der fuldstændigt overstiger den Kvistske fatteevne
3. OK i mere smidigt garn, bare ikke i bomuld

Jeg arbejder lige på at få den fikset. Det er som bekendt et stort projekt at lave om under ærmerne på en raglan efter ærmer, kant og det hele er færdigt.

Åh nej, ikke igen

Yngsteøglens venindes lillesøster har ladet vente på sig. I mellemtiden har fru Kvist (næsten) færdiggjort en lille tøsetrøje. Det holdt hårdt at komme i gang, var både over Drops og Erika Knight, inden valget faldt på Lene Holme Samsøe lille trøje i tre variationer, hvortil jeg så lige føjede en fjerde.

Her er den rå; hverken vasket, spændt ud eller monteret med bånd og knapper. Ikke revolutionerende, men sikkert meget sød til en lille sommerpige.

Her er det så yngste absolut må spolere den gode stemning, og oplyse sidste nyt fra børnehaven: Veninden er omsider blevet storesøster. "Og ved du hvad mor? Hendes lillebror skal hedde Christoffer".

Hrmf. Det forekommer mig at jeg har været i en lignende situation før. Dengang endte det dog lykkeligt, dvs. med et barn hvis køn passede til den af fru Kvist fremstillede ugletrøje. Foreløbig er Christoffer et ubekræftet rygte, men desværre plejer den 4-årige at have ret godt styr på diverse informationsstrømme i børnehaven.

Uheldigvis er den røde farve hindbær- og ikke roliganrød, så den kan nok ikke gå for at være en fodboldtrøje, som nogen ellers har antydet. Den er en tøsetrøje, hvis ikke lillebror kan byttes må trøjen i gavekassen, og så skal marchtempoet på strikkepindene vist sættes noget i vejret!

Dyrplageri?

Jeg har købt en bog til min mors fødselsdag. Denne skelsættende begivenhed må naturligvis deles med nogen.

Moi:
"Se lige den her bog, jeg har købt til min mor. Den hedder "Filtede Hunde"

Helten, som er en stor dyreven, oprigtigt chokeret:
"Arj, er det da ikke synd?"

Herefter fulgte et af de særlige øjeblikke, man kan have, når man kender hinanden rigtig godt. Vi kunne simpelthen se, at vi tænkte nøjagtig det samme. Mine svigerforældre har en tibetansk terrier ved navn Oliver. Han er den sort/hvide forrest til højre. (Yes, han er en celebrity)


Oliver består af 90 % pels med en meget lille hund inde i midten. Præcis hvor lille han er, fandt vi ud af en dag, hvor min svigermor naivt mente han kunne vente et øjeblik udenfor vores dør, fordi han var dyngvåd. Hunden var af en lidt anden mening, og gik derfor resolut ind ad kattelemmen.

Nå, men den fælles tanke var "hvordan mon Oliver vil se ud efter en tur på 60 grader?"

Det får vi nok ikke lejlighed til at teste, men bogen er bare helt uimodståelig.


Lige siden den udkom har jeg ledt efter en lejlighed til at købe den. Det var måske at strække den lige rigeligt at påstå, at den kan indgå i mit strikkebibliotek. Min mor er pensioneret lærer med mange håndarbejdstimer bag sig, og har således lært flere generationer af østfynboer at strikke. Dog ikke fru Kvist, lad os bare kalde det uforenelige temperamenter. Nu hvor hun er pensionist kan hun tilsyneladende ikke helt slippe lærergerningen. I stedet for at bibringe børn kunsten at strikke, lærer hun nu ældre damer (og mænd?) at filte. Jeg forestiller mig også at jeg skal have et kursus en dag, idet jeg antager at temperamenterne er blevet lidt rundere med årene. Jeg har dog en snigende mistanke om, at de japanske hunde ikke er et begynderprojekt...

En OM'er

Yngsteøglens veninde skal være storesøster (for anden gang!) - er måske allerede blevet det, og så må der lidt strik til. Som mange andre er jeg faldet for Garnstudios Falkenberg-agtige stribetrøje, der opfylder 3 væsentlige kriterier for babystrik: Den er sød, den er hurtig og der er minimal montering. Så vidt jeg husker var origialen i det nu hedengangne Camelia, men på hjemmesiden er trøjen nu i alpaca. Ikke lige sagen til en sommerbaby, så jeg købte Safran bomuld i hindbærrødt og hvidt.

Resultatet blev....stribet.


Der er ikke meget pænt at sige om det. Hvis Fru Kvist havde tænkt sig en lille smule om, ville det måske været gået op for hende, at der er en grund til, at såvel originalen som de fleste af udgaverne på Ravelry er i tone-i-tone-farver og ikke i kontraster. Desuden egner bomulden sig ikke nær så godt som den mere føjelige uld og alpaca til forkortede rækker - vendingerne bliver alt for synlige.

I stedet sætter jeg nu min lid til Lene Holme Samsøes nyklassiker Sødt og Blødt, og forsøger mig med hendes Raglan i 3 variationer. Min bliver dog en fjerde, idet begge pigeudgaverne af trøjen er sådan lidt tøse-yndige med blonder og hulmønster. Babyen er nok ligeglad, men resten af hendes familie er sådan nogle med lidt mere knald på farverne, så jeg forsøger mig fortsat med hurtigstribet. Det går kvikt at strikke babytøj - når man altså omsider kommer i gang....

I videnskabens tjeneste

Fru Kvist er glad for alle kommentarer og læser dem gerne flere gange. Til mit sidste indslag var det især de
naturvidenskabeligt
funderede
kommentatorer,
der gjorde indtryk. En hypotese (såsom f.eks. "mit nye visakort fungerer") er ikke be- eller afkræftet ved et enkelt forsøg, siger de kloge kvinder, der må mindst tre forsøg til med gunstigt udfald, før man kan sige, at hypotesen er testet.

Godt, så. Hvis sandheden skal frem, er Fru Kvist ikke nogen stor shopper, Heltens plastickort slides langt mere. På den anden side er hun bestemt ikke den, der skal stille sig i vejen for videnskaben, så jeg ofrede mig og anstillede en række forsøg:

1. Pilottest
   

Indkøb af kung fu piratos-is til kollegerne.
Resultat: visakort virker

1. Test
   Hævning af kontanter fra automat til en hyggelig tøseaften med lækker indisk mad i gode veninders selskab her
   Resultat: visakort virker
   
   
2. Test
   Indkøb af et par (OK, en del efter Fru Kvists standard, det er ikke det hele, der er med på billedet) nye tekstiler i downtown Nyborg
   Resultat: visakort virker
   
   
3. Test
   Som antydet af en anden værdsat kommentator, er det jo også nødvendigt at teste, om kortet virker i en garnforretning. Alt for videnskaben! Herunder også en tur ind til Tanterne. Det resulterede i følgende:
   

Garn til en lille sommercardigan til en lille pige, der ventes til verden i dag...
Resultat: visakort virker

Forsøget er således fuldbragt. Pilottest og tre uafhængige forsøg viste samme resultat. QED visakort virker efter hensigten.