Fru Kvist - nu også som musikanmelder

Det er svært at finde på noget, som andre ikke allerede har skrevet om Leonard Cohens seneste udfoldelser, enten i anmeldelsen af gårsdagens koncert eller i anmeldelsen af åbningkoncerten på Europaturnéen.

Alligevel må jeg gøre et forsøg. Det var den smukkeste, mest stemningsfulde og magiske koncert jeg nogensinde har haft fornøjelsen af at overvære. Sangene, både de gamle og de nyere, er udødelige, og sangeren selv udstråler et nærvær og et engagement der bare går lige i hjertet. Digterbaggrunden fornægter sig ikke: nogle få af teksterne blev reciteret med den helt uforlignelige stemme. Stemningen var et kapitel for sig: det meste af tiden sang publikum med af hjertens lyst, men ind i mellem blev der serveret numre, hvor alle bare lyttede andægtigt.

Desuden lærte vi noget om, hvilken fantastisk rekvisit en hat er. Den kan, alt efter positur, udstråle stil og elegance eller stor ydmyghed.

"Bless your great open heart" lød poetens afskedsreplik efter 6 ekstranumre. Hvem ellers kan mon slippe godt fra det? Men det var lige sådan vi følte os efter koncerten; høje og med hjertet på vid gab.
Vi oplevede også et sjovt sammentræf. Blandt de 9.998 øvrige koncertgæster stod vi under hele koncerten lige bag en meget karakteristisk hestehale, der befinder sig i nakken på en kendt ægtefælle i blogland. Jeg fik sendt en hilsen med ham hjem, som endda blev overbragt samme nat, så vi var nok ikke de eneste med åbne hjerter!