I skole igen

Ældste er startet i første klasse. Selv om jeg ikke lige frem er nogen ung mor, finder jeg det allige chokerende at have et barn, der går i skole. Han har jo lige været min lille baby! Han har glædet sig så meget, at hans ellers berømte sovehjerte har svigtet flere gange i dagene op til skolestart. Han elsker at gå i skole, både det faglige og kammeratskabet, og vi har været så heldige at finde en skole hvor vores blide og bløde, men også til tider rapmundede søn passer ind.


I vore dage er den helt særlige stemning omkring start i første klasse blevet lidt udvandet. Det store skift kom, da han startede i børnehaveklassen ("nej, Mor, nulte klasse"). Det har været skole med læsning, skrivning, naturfag idræt og engelsk i små doser lige fra dag et. Han har elsket det hele, dog med undtagelse af skrivning, som han finder noget overvurderet. Vi arbejder på sagen, han skulle nødigt ende med sin fars ulæselige klo.

Frikvarterene er bare det bedste, selv om moderen somme tider kan undre sig over hvad der egentlig foregår:

Søn: "I dag kom Jens og jeg til at slå hovederne sammen, så jeg fik rigtig ondt i næsen"
Mor: "Nå, det lyder da ikke så rart..."
Søn "Nej, og lige bagefter blev Magnus trådt på sit dårlige øre"