Ravelympics

Fru Kvist startede første dag efter ferien i fin stil med at blive syg, så jeg måtte gå hjem før tiden. Jeg var alene med den 6-årige, og han var ikke synderligt bekymret for sin mor. Faktisk tror jeg han nød, at han for en gangs skyld kunne spille computerspil og se tegnefilm uden restriktioner. Det var først, da jeg hen på aftenen fik mandet mig op til at give ham mad og se lidt Lucky Luke sammen med ham, at sagens alvor gik op for den unge mand. "Jamen Mor, skal du da slet ikke strikke????". Allerede tirsdag gik det så meget bedre at en del af dagen kunne tilbringes med DVD og strikketøj, men en kostbar strikkedag er altså gået tabt.

Og hvor langt er du så nået, Fru Kvist?

Bullen og cirka et halvt ærme er i hus. Ærmerne er hurtige, mon ikke det bliver færdigt i aften? På grund af sweaterens rundstrikkede konstruktion har jeg svært ved at give et overslag på den procentvise andel, er der nogen, der har et bud?

Det går, men ikke alt for hurtigt. Jeg kan godt bande lidt over, at jeg ikke valgte at strikke noget til familiens mindste, eller alternativt valgte en lidt mindre mand. Vi kæmper videre, som min tidligere kollega altid udtrykte det.