Sabotageforsøg?

Det går rigtig godt for Team Kvist, om end det kniber lidt med mediedækningen. Hvis det virkelig skulle lykkes for fru Kvist, dronning af startblokken, at færdiggøre en herresweater inden for den olympiske tidsramme, mener jeg bestemt der vil være tale om en præstation, der ikke står tilbage for Mirakel-Mikkels berømte mål, eller for den sags skyld 49'erens kraftpræstation. Men ikke en eneste sendevogn er spottet her i kvarteret. Nogle er åbenbart mere lige end andre i OL-sammenhæng.



Men ikke nok med det. I dag blev vi ringet op af min nygifte veninde og Ravelympics-medkombattant. De var tilfældigvis i nærheden, mon vi gav en bid frokost? Det gjorde vi selvfølgelig. Vi fik stablet en improviseret frokost på benene, dækket damebladsagtigt op på en skyggefuld plet i haven, kartet hele herligheden ind igen på grund af hvepse, og var faktisk nået til kaffen, da jeg blev ramt af en grum mistanke: Kunne det virkelig være helt tilfældigt, at de lige i dag "tilfældigvis" kom forbi, eller er der simpelthen tale om et raffineret forsøg på at spolere de Kvistske medaljechancer med egen vinding for øje?

Sådan en mistanke kan man naturligvis ikke sidde overhørig, så jeg greb mit ærme og strikkede løs under indtagelse af kaffen. Veninden er dog ikke sådan at bide skeer med: straks blev der fra hendes taske fremdraget et par Ravelymics sokker in progress.

Men ha! Fru Kvist er snedigere end som så: Da veninde og husbond drog hjem, så jeg mit snit til at give hende det nyeste IK med i tasken. Det er en skam, det er temmelig kedeligt, men lidt kan det da forstyrre indsatsen, ikke? En skam denne her ikke er landet på matriklen endnu; Den ville nok have gjort bedre fyldest som tidrøver.