Sweater….sprint???

Britt har meget plausibelt redegjort for den mulige logik bag disciplinen Vest Vault. Fru Kvist har aldrig været hestepige (øhhm, de er ret store sådan nogle heste, er de ikke?), men finder alligevel forklaringen helt fyldestgørende.

Fru Kvist har derimod i sine (meget) unge dage gjort det lidt i atletik. Jeg kunne vældig godt lide det, nok især variationen mellem disciplinerne. Det lykkedes mig faktisk at tage indtil flere atletikmærker, ikke fordi jeg udmærkede mig specielt i nogetsomhelst, nok mere fordi jeg ikke var totalt håbløs til nogen disciplin (altså ud over kuglestød, nu jeg lige kommer til at tænke over det).

Da jeg således kan prale af en smule erfaring med atletik, vil jeg udtrykke min undren over disciplinen Sweater Sprint.

Man kan sgu da ikke sprinte en sweater! Sweater Triatlon, måske (underdiscipliner 1: krop, 2: ærmer, 3: bærestykke), eller, som det føles lige nu, Sweater Marathon, hvor man kun holder sig oprejst ved tanken om publikums hyldest når man efter mange, mange, mange meter når i mål. Helt ærligt, sprint er de korte distancer, fra 100 til 400 meter hvor det bare går derudaf for fuld skrue hele vejen. Hvordan hænger det sammen med en sweater???? (Hold nu op med at brokke dig og strik, fru Kvist!)

Helten er i øvrigt i denne uge engageret i en helt anden form for maraton, som jeg glemte at tage med i mine betragtninger, da jeg meldte mig til: han har i denne uge 3 døgnvagter og en almindelig dagvagt. Eftersom der er så travlt for tiden, at han sjældent når at sove så meget som en time på sine døgnvagter, er han ikke til stor hjælp, hverken som heppekor eller som facility manager for Team Kvist.

Desuden overvejede jeg kortvarigt, efter at have været inde og betragte mine konkurrenter i Sweater Sprint, at rette en henvendelse til den Ravelympiske Komité. Der må da være regler for hvad der karakteriserer en sweater. For eksempel er det min klare opfattelse, at en sweater har ÆRMER. Ellers hedder det vel en vest? Min første indskydelse var at vælge den spanske model, og klage i øst og vest over unfair konkurrence. Men nej, det vil være i den ravelympiske ånd at udvise storsind. Derfor har fru Kvist besluttet at vise sig som en sand kroat (sejler, ikke håndboldspiller, forstås) og udlåne mine ærmepinde til værdigt trængende sweater-sprintere…

Slut for nu, har lige en Cobblestone, der skal være færdig. Posten har været her med en hilsen fra Kim Hargreaves, men jeg er karakterfast. Jeg åbner den ikke! Eller måske skulle jeg lige tjekke om det nu også er ”Thrown Together”. Tænk hvis der er sket en fejl, så hun i stedet har sendt et af de gamle hæfter, jeg må vist hellere liiiige…..