En meget lille tilståelse

Også jeg har været til strikkefestival i Silkeborg. Det var så første gang jeg så en blomsterdekoration med indbygget strikketøj. Jeg havde høje forventninger, og de blev bestemt ikke gjort til skamme, selv om jeg kun kunne få udgang til lørdagen. Strikkende, talende og grinende kvinder overalt - skønt!

Silkeborg Vandrehjem ligger smukt, og i en kortere periode var det endda muligt at sidde ude i haven. Der blev kræset godt for os, og udvalget af uldne fristelser var helt overvældende.

Det allerbedste af det hele var dog at få sat stemmer og ansigter på rigtig mange af dem, der indtil i lørdags kun eksisterede i virtuel form i min verden (ingen nævnt, ingen glemt). Nogle få festivalgæster kendte jeg i forvejen, og af dem var der heldigvis kun én der stak i et hjerteskærende vræl ved synet af fru Kvist. Der var også et par stykker jeg ikke nåede at få hilst på, selv om jeg synes jeg kender dem fra deres blogge (hvordan mon tante Lilla ser ud i virkeligheden? Måske har jeg siddet overfor hende på et tidspunkt, hvem ved? Og hvad med Hanne? Havde hun mon en sennepsgul hæklet cardigan på?), men man kan ikke nå alt på en enkelt lørdag. Næste år er der heldigvis festival igen.

Jeg faldt i vældig godt selskab, så godt at jeg kun nåede en enkelt workshop. Den handlede om sokkestrikning på en eller to rundpinde og blev bestyret af Heidi. Vældig nyttigt, dog nok især til flerfarvestrik af f.eks. luffer, som jeg har svært ved at få jævnt på fire pinde.

Og rovet? Der var nok at vælge imellem: Bente Geils samlede værker (som jeg er vild med), Noro i bunkevis, lækre tweedgarner og meget, meget mere. Britt oplyste mig om, at der gælder en festival-særregel for garnkøb, så det var bare frem med pungen og den store taske. Her er mit samlede indkøb:


No kidding! På vores Portugal-tur i foråret fik ungerne lov til at vælge hver et mindre stykke legetøj i en kæmpestor legetøjsforretning. Yngsteøglen blev så overvældet, at hun fik et sammenbrud og måtte forlade biksen tomhændet. Udvalget var bare for stort. I lørdags forstod jeg pludselig hvordan hun havde det. Egentlig havde jeg bevilget mig selv et nyt topstykke, men da medbragt ekspertise samt alle tilfældigt forbipasserende var enige om, at Overslynglen klædte mig langt bedre, ja så forelå der er ny situation, som det hedder på politikersprog. Desuden forelskede jeg mig hovedkulds i Gittes Empire-vest, som jeg første gang så live, så den er også rykket op på listen. Det var for svært….

Jeg tog hjem inden der var lejlighed til at møde Annette Danielsen, men har bevilget mig selv hendes nye bog. Det kan vist godt klares ud af festivalgarnbudgettet. Heldigvis ventes hun til Store Strikkedag Odense i januar, jeg glæder mig allerede.

Hov, og så var der en der blev optændt af den hellige ild mht. hjemmespundet garn. Hun har ellers ligesom fru Kvist traumatiske barndomsminder om farvning og spinding af eget garn, men nu kom vi lige til at sidde overfor Jette, som medbragte det mest fantastiske hjemmespundne garn, OG som selv havde spundet garn til den Ballerina, hun havde på. Vi fik forklaret the basics, og nogen fik ”det blik” i øjnene, så jeg venter bare på rapport om indkøb af rok og får.

Tak til Susanne for et fornemt arrangement, og til alle jer jeg nåede at hilse på for en rigtig dejlig lørdag!