Billede lånt fra Kis Nellemanns hjemmeside.Her er hverken smart eller strømlinet, men hyggeligt og gæstfrit. Der blev gjort stort nummer ud af børnene (øj, Cocio til morgenmad, det ses ikke hjemme i Nyborg!), der var æbler til fri plukning, heste der kunne fodres, hjemmepresset æblemost, kunsthåndværk overalt og 6 hyggelige værelser, der tilsammen rådede over et stort køkkenalrum til fri afbenyttelse. Eftersom vi var eneste gæster, havde vi rigtig god plads.
Værtinden, Kis Nellemann, er en spændende person. Hun er maler og papirkunstner, og har både galleri og atelier i den gamle skole, så vi fik lov til at se nogle af hendes meget smukke værker, der var udstillet i galleriet og rundt omkring i det store hus.
Hun underviser også, holder kurser i bl.a. papirfremstilling og collageteknik for både børn og voksne, og er for øjeblikket kurator for et meget spændende projekt med titlen Vandart, der involverer både gigantiske lyskastere, flydende spejlsøjler, kajakdans og en ubåd på Maribosøerne, og som faktisk løber af stabelen netop mens jeg skriver dette.
Jeg elsker, når vi finder sådan nogle steder, hvor man ikke bare får en seng at sove i, men også møder mennesker med noget på hjerte og får helt særlige oplevelser.
Fantastisk efterårsudflugt I der har været på. Her bestod efterårsudflugten af en tur i det Kgl Teater for at se Bamse danse ballet sammen med balletbørnene. Helt igennem fantastisk - selv den 8-årige søn blev betaget!
ReplyDeleteKH Britt
Kære fru kvist
ReplyDeleteI virkeligheden er du sådan et menneske jeg elsker at hade ;) Tjek på hjem, mand og børn, overskud til at strikke, sylte, bage og tage på spændende udflugter med hele familien. Men nu har jeg ”abonneret” på din klumme i ½ år og jeg nyder altid at læse om jeres oplevelser og føler næsten at din husmoder-stjernestatus kaster lidt glans over mit middelmådige færdigretliv :) Tak for inspiration, har faktisk taget mig selv i at kigge på strikkegarn, selvom jeg kun har strikket én trøje i hele mit liv.
Kærlige hilsner Christine
Britt, jeg hørte om det i radioen, og gad godt have været med. Jeg har lidt af et hul i min opdragelse hvad angår ballet, kommer fra en meget litteratur- og teaterinteresseret familie, og har lært mig selv at elske opera, men ballet, det er jeg ikke lige nået til. Mon ikke Bamse ville været et godt sted at starte? Har faktisk engang set Nøddeknækkeren i Boston, uden dog at blive bidt af det.
ReplyDeleteKære Christine
ReplyDeleteHvis bare du vidste...Jeg er bestemt ikke en evigt overskudsagtig superwoman, og alle der kender mig ville more sig over etiketten "husmorstjernestatus". Jeg er en træt kvinde i konstant søvnunderskud, der strikker og bager som meditation i hverdagen, da jeg ikke har tålmodighed til at sidde i lotusstilling og tænke på verdensaltet. Jeg har syltet 2 gange i mit liv, den første for at se om jeg kunne (det kunne jeg, men ikke så godt som min mor, svigermor og veninder), den anden for at gøre plads i fryseren til færdige isdesserter, indkøbt for at spare tid og kræfter (smart, ikke).
Til gengæld er jeg måske nok en "overskudsblogger", dvs. en der synes det er sjovere at skrive om det, der lykkes, end de dage, hvor jobbet er konstant op ad bakke (heldigvis sjældent), vasketøjsbunkerne når livstruende højder (jævnligt) og yngsteøglen holder mig vågen en stor del af natten(næsten hver nat).
Så du skal bestemt ikke få komplekser af min blog. Til gengæld kan jeg varmt anbefale dig at kaste dig over strik! Det er superafstressende, og man behøver ikke kunne ret meget før man kan fremstille lækre ting af smukt garn. Hvis du engang har strikket en trøje, kan du da hurtigt komme i gang igen.
Pyh, mit hidtil længste svar, tror jeg, men der var vist lige noget i din kommentar der trykkede på en bestemt knap.
Jeg hører gerne fra dig igen!
Kærlig (og lidt forbløffet)hilsen Lise
Lise, jeg har heller aldrig set en ballet - så bamseballetten var min debut. Jeg er opvokset laaaaaaangt fra den finkulturelle højborg (i sdr jylland) og er først nu langsomt igang med at indånde det....så kan ungerne ligeså godt komme med også.
ReplyDeleteJeg skal også være den første til at indrømme at da jeg sad der i teatret med mine børn og forestillingen gik i gang - da trillede der overvældelses-tårer ned ad mine kinder. Det var bare SÅ stort at det lykkedes mig at gøre det med og for mine børn.
Mht det overskudsagtige - så har jeg det præcist som du beskriver det i dit svar til Christine. Er langt fra supertjekket, men gider ikke skrive om ØV-ting på min blog. Bloggen er det positive fristed.
Knus,
Britt
Lise, jeg har heller aldrig set en ballet - så bamseballetten var min debut. Jeg er opvokset laaaaaaangt fra den finkulturelle højborg (i sdr jylland) og er først nu langsomt igang med at indånde det....så kan ungerne ligeså godt komme med også.
ReplyDeleteJeg skal også være den første til at indrømme at da jeg sad der i teatret med mine børn og forestillingen gik i gang - da trillede der overvældelses-tårer ned ad mine kinder. Det var bare SÅ stort at det lykkedes mig at gøre det med og for mine børn.
Mht det overskudsagtige - så har jeg det præcist som du beskriver det i dit svar til Christine. Er langt fra supertjekket, men gider ikke skrive om ØV-ting på min blog. Bloggen er det positive fristed.
Knus,
Britt
hold da kæft - et svar i stereo?
ReplyDeleteKnus,
Britt
Britt, jeg bliver altid så glad for dine kommentarer, så du må sende dem lige så mange gange du har lyst til!
ReplyDeleteJeg kender godt den der at ville give ungerne de oplevelser, man ikke selv har haft - alle mine ferier med mine forældre foregik i deres sommerhus, så mine børn skal ud og se verden!